Læsetid: 3 min.

Dum og dejlig

23. juni 1999

Bild er ikke, hvad det var, dengang Günter Wallraff kaldte sig Hans Esser og afslørede ondskabens imperium

SOMMERKIOSK
Jeg gøs, da jeg læste Günter Wallraffs afslørende bog om den tyske Bild Zeitung. Her så jeg den rå koldkrigskapitalisme lige i øjnene. Fuldkommen skruppelløst fordummede bladet arbejderklassen med sine vanedannende løgne og nøgne damer.
Det var i slutningen af 70'erne, og jeg gik på gymnasiet. Hvor jeg dog hadede Bild - uden egentlig at have læst den.
20 år efter går jeg troeligt ind til min pakistanske avissælgerske og beder om min daglige stak: Den konservative Süddeutsche Zeitung, den venstre-økologiske taz, den tantede Berliner Morgenpost, den liberale Tagesspiegel og så naturligvis Bild.
"Man skal jo også vide, hvad der virkelig foregår i Tyskland, nicht wahr?"
Det kræver en jernmands kræfter at pløje sig gennem den daglige bunke af højpandet tysk journalistik. Her taler vi om højkompetente journalister, der med uanede mængder af om-svøb driver deres læsere gennem Gobi-ørkner af tekst. Ofte gemmer de nyhederne i slutningen af teksten,og når man endelig finder grunden til at dette er interessant efter 400 linjer, føler man sig meget, meget træt. Og snydt. Mandag og torsdag er de værste, for så vanker der ugemagasiner - Der Spiegel, Stern, Die Zeit og Die Woche.
Derfor er det en ærlig fornøjelse at tage Bild frem. De folk spilder ikke tiden på unødvendige omveje. I løbet af 20 linjer har man fået en smule informaton og en ordentlig oplevelse. Sådan burde journalistik være - en fornøjelse, fuld af pep.

Opgør med de tunge
Oprindeligt bestod Bild kun af billeder. Axel Springer var ikke alene en konservativ patriot, han var også en genial bladmand, der grundlagde sit medieimperium efter Anden Verdenskrig med et radioprogram-tidsskrift. Hör Zu findes endnu, selvom det med tiden er kommet til at handle om fjernsyn.
I starten af 50'erne var han blevet så ked af at smide ubrugte pressefotos ud, at han besluttede at lave en billedavis med korte tekster.
Axel Springer fandt et helt uopdyrket marked - folk som ikke magtede det daglige livtag med traditionel tysk journalistik. Salgskurven skød i vejret. I løbet af et par år solgte han en million om dagen, og kurven blev ved med at stige til knap fem millioner.

Et råddent foretagende
Bild blev Europas største avis, men desværre var der råddenskab i organisationen. Avisen overdrev, forvanskede, digtede, løj. Axel Springer selv havde en politisk dagsorden og nægtede f.eks. at anerkende DDR - den såkaldte Tyske Demokratiske Republik.
Man kan ikke forsvare Bild, men man må forstå avisens samtid. De to Tysklande havde delt det politiske spektrum imellem sig. Liberale og konservative havde en hård tid i de østtyske fængsler, mens Vesten prøvede at banke fornuften ind i de unge revolutionære med knipler. Hvis man var rød, hørte man ikke hjemme i Vesttyskland.
Bild gav studenterne nogen på huden, de arbejdsløse blev betragtet som dovne og kvindens plads var på kølerhjelmen af en bil. Hvis avisen kunne finde en eller anden ulykkelig stakkel at hænge ud, var dagen reddet.
Bild var ondskabens imperium.

Tv endnu dummere
Men som nævnt; der er sket noget: Muren er faldet, Tyskland er blevet et helt land - og så har det vist sig, at private tv-kanaler kan blive endnu dummere end selv Bild. Man behøver end ikke at kende alfabetet for at kalde sig tv-seer. Blot man kan åbne en pose chips og vende fjernbetjeningen rigtigt, har man lov at se TV-Shoppen.
I løbet af de seneste syv år har Bild omstillet sig. Af ydre ligner den sig selv, men inde bag det vanvittige layout har en vis grad af omtanke fået fodfæste. På side 2 bliver dagens væsentlige, politiske emne behandlet. Som gæste-kommentator optræder hr. miljøminister Jürgen Trittin og selv pinup-pigen på forsiden roses af det meget seriøse Die Zeit. Den kvindelige medarbejder, der skriver billedteksten, har gjort sin opgave til et ironisk korstog mod mandlig billedseksualitet, og dér kan Information jo slet ikke være med.
Bild lyver stadig og bringer samvittighedsfuldt billeder af højhuse med stiplede røde faldlinjer, så man kan følge selvmorderens spring fra vindue til fortov. Men hvis man vil vide, hvad millioner af tyskere taler om og tænker på, må man tage temperaturen med Bild.
Køb den her til sommer, den koster latterlige 80 pfennig og forstås af eleverne i de ældste klasser i den danske folkeskole. Avisen udkommer i ca. 20 regionaludgaver - selv Mallorca har sin egen udgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her