Læsetid: 4 min.

Eksperter er enige: Gen-planter vil sprede sig

19. juni 1999

Økologiske landbrug må placeres på Anholt eller Samsø, hvis de skal undgå at få overført gener fra gensplejsede planter, siger dansk ekspert

øko-system
Økologer vil ikke kunne undgå gensplejsede afgrøder på deres marker, hvis brugen af genteknologi tager fart.
Når først det traditionelle landbrug begynder at dyrke planter med indsplejsede gener, så vil de sprede sig i naturen.
"Der vil forekomme en grad af indblanding, og det kan vi ikke lovgive imod," siger Hans Henrik Christensen, der er direktør for Skov- og Naturstyrelsen, som står for vurderingen og den danske del af godkendelsen af gensplejsede afgrøder.
Fra næste år har danske landmænd lov til at dyrke gensplejset raps, og så er der frit slag for plantens pollen til at sprede sig i naturen og krydse med ikke-gensplejsede raps eller den vilde slægtning agerkålen. Sådan er naturens gang.
"En bi kan flyve 11 kilometer, så der er ingen overraskelse i, at der vil ske en spredning. Hvis økologer helt skal undgå det, så kan de kun ligge på Samsø eller Anholt," siger seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Forskningscenter Risø.

Utålmodige aktionærer
Økologiske landmænd må efter de nyeste EU-regler ikke selv dyrke gensplejsede afgrøder, men en vis krydsning med de gensplejsede vil kunne forekomme.
"Vi har hele tiden kendt denne risiko ved at tillade gensplejsning, og vi må sige, at som økologer kan vi ikke garantere, at vores produkter fremover ikke indeholder en lille mængde gensplejset materiale eller pesticider for den sags skyld. Det eneste vi kan garantere, er, at vi ikke bruger det selv," siger formand for Landsforeningen af Økologiske Jordbrug, Bo Læssøe, som understreger, at en krydsning under bestøvningen med en gensplejset plante fra naboen ikke i sig selv vil være en overtrædelse af de økologiske regler.
Han finder det dybt uansvarligt, at gensplejsning bliver tilladt, uden at påvirkninger på det samlede miljø og økosystem er undersøgt til bunds.
"Det er forskning for aktionærerne i de store frø- og sprøjtemiddelvirksomheder. De er meget utålmodige og ønsker ikke at bruge mange år på forsøg," mener økologernes formand.
Derfor har kampen mod gensplejsede afgrøder for ham at se langt større dimensioner, end om enkelte økologiske planter på en mark bliver bestøvet med de gensplejsede og dermed får deres egenskaber i årets høst.

Kan ikke afvise risiko
Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen afviser, at der ikke skulle være styr på tingene.
"Vi godkender de gensplejsede afgrøder efter helt faste regler, hvor vi har vurderet, om de nye egenskaber indebærer en risiko for menneskers sundhed og natur og miljø," siger han.
Med andre ord er Skov- og Naturstyrelsen helt på det rene med, at den splejsede genmasse kan sprede sig i naturen.
Det afgørende er, at myndighederne har vurderet, at disse nye egenskaber ikke er et problem.
- Men kan vi være sikre på, at jeres vurdering giver en garanti mod utilsigtede virkninger?
"Man kan aldrig få fuldstændig garanti. Sådan er det med al godkendelse. Det er aldrig lig med, at noget er helt risikofrit, men vi vurderer alle de tænkelige påvirkninger, som vi kan forestille os," siger han.
Forskeren Rikke Bagger Jørgensen har forsket i gensplejsede planter gennem flere år.
Hun pointerer, at man aldrig vil kunne garantere mod uønskede effekter og slet ikke mod langtidseffekter.
"Hvis man har et resistens-gen, og det spreder sig fra en afgrøde til en vild art, så ved man godt, at der går 15-20 år, inden man kan se effekten - og det kan man ikke teste for i de forsøg, der typisk kun går over to-tre år," siger hun.
Hun forudser, at de sorter, man fremstiller ved gensplejsning vil blive så attraktive, at de vil blive dyrket over et kolossalt stort område.
"Derfor vil eventuelle uheldige effekter slå meget igennem. Det er levende organismer, vi har med at gøre, og de er noget vanskeligere at kalde tilbage fra markedet end eksempelvis en defekt bilmodel," siger hun.
Men for hende at se er det mindre væsentligt, om gensplejsede planter spredes eller ej.
"Det afgørende er, hvad det er for et gen, der er påført sorten, og hvilken effekt det har," mener hun.

Gen-raps næste år
Skov- og Naturstyrelsen har som den første afgrøde indstillet en gensplejset foderroe til såkaldt markedsføringsgodkendelse i EU-systemet.
En godkendelse, der vil tillade, at roen kommer fra forsøgsmarker og ud i fri handel.
Gensplejset raps har Danmark været imod at få godkendt, men den er alligevel tilladt af EU og kan derfor sælges frit til danske landmænd, der ønsker at dyrke den fra næste forår.
"Som systemet er, kan vi ikke fra dansk side undgå, at rapsen kommer ind på markedet og dermed på markerne," siger Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Den danske betænkelighed har blandt andet gået på, om rapsen på længere sigt vil kunne optræde som ukrudt i gensplejsede roemarker - fordi rapsen ved gensplejsning er gjort modstandsdygtig mod samme ukrudtsmiddel som roen. I så fald vil raps-planterne stadig stå tilbage, når roemarkerne bliver sprøjtet.
Når rapsen først er i Danmark, er der ingen krav om, at der skal være en vis afstand til naboens marker eller afstand til bistader - som ved forsøg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her