Læsetid: 4 min.

Erindringer kan være sjove

4. juni 1999

Den tidligere SF-politiker Pelle Voigt overbeviser med underholdende erindringsbog

MEMOIRER
Hvorfor skal vi nu have Pelle Voigts erindringer? 48 år og forlængst færdig på Christiansborg efter at han op til valget i 1994 var ude af stand til at sikre sig en kreds, der gav et SF-mandat. Denne lidt mavesure forsvars- og sikkerhedsordfører, som nogle måske endnu husker fra de gevaldige ture, han tog med den i dag ligeledes forhenværende Uffe Ellemann, der på et tidspunkt nærmest beskyldte ham for at være østagent.
I dag er han stort set glemt. På udgivelsesdagen i fredags gav ekspedienten i en af Københavns førende boghandeler sig til at kigge under F, da jeg spurgte efter Pelle Voigts erindringsbog.
Ja, for ud over det anmeldereksemplar, jeg havde til min rådighed, købte jeg Pelle Voigts underfundige og velskrevne erindringer som gave til en 40 års fødselsdag i weekenden.
Min indledende skepsis blev overvundet på de første sider, ja, måske allerede i de første afsnit af indledningen, som Pelle Voigt starter med ordene: "Sikke dog en selvoptaget idiot" om denne verdens selvhøjtidelige memoire-skribenter for så at forklare, at "erindringer jo simpelthen er sjove. Eller i hvert fald kan være det".

En anden verden
Skønt kun 48 år gammel lader Pelle Voigt det første kapitel af sin bog foregå i noget, der i dag virker som en anden verden - 1950'ernes DKP - men som siger meget om hans politiske ballast og forudsætninger.
Pelle Voigt voksede op i det kommunistiske dagblad Land og Folks redaktionslokaler, hvor faderen Palle Voigt var journalist. Drengen, der hedder Pelle efter Erobreren af samme navn (et udtryk for faderens forventninger til ham: "se at blive voksen og kom i gang med verdensrevolutionen") legede under chefredaktør Martin Nielsens skrivebord med "digteren Otto Gelsted og hans politiske kommissær Hans Kirk".
Bruddet med DKP i 1958 betød ikke bare, at Palle Voigt skulle have nyt arbejde, men også at familien, der takket være Partiet havde boet i en viceværtlejlighed i en bygning ejet af den ungarske stat, måtte se sig om efter en ny bolig.
Resten af Pelle Voigts erindringer udspiller sig i partiet SF, hvor han meldte sig ind i 1969, selv om han "hadede tanken om tilsyneladende at følge i mine forældres fodspor i politisk henseende".
Pelle Voigt gør en tilsyneladende glat karriere, selv om han koket fremstiller det, som om han kun nødtvungent og modvilligt lader sig vælge til visse poster. Han bliver formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom i 1971, vælges til SF's hovedbestyrelse i 1972 og til Folketinget i 1981.

Socialisme
Mellem strøtanker og ungdomserindringer bliver der plads til rammende beskrivelser af, hvorfor danskerne ikke vil deres eget bedste: "...grunden til vi ikke har socialisme i dag, er at folk ikke vil have den. De fleste ønsker nemlig fortsat ikke at bestemme selv med alle de besværligheder og det ansvar det indebærer. (...) Med den velfærdsmodel som er opbygget i den særlige skandinaviske udgave af kapitalismen, foretrækker de fleste at se deres arbejdsgiver som en blot og bar administrator af samfundets værdier. Og hans kapitalafkast - ikke som udbytning - men som et velfortjent vederlag for udførelsen af et kompliceret erhverv."
Med disse odds imod sig er det klart, at Pelle Voigt ikke kunne løfte den tunge arv (verdensrevolutionen), han fik lagt i vuggen, men endte som en oftest marginaliseret oppositionspolitiker, der tilsyneladende oplevede sin storhedstid i nogle få år i 1980'erne, da socialdemokrater og radikale var uden for regeringen og derfor villige til at samarbejde med venstrefløjen om NATO-politikken.

Ikke nye afsløringer
Der er ikke mange nye afsløringer af hemmelige forhandlinger, men derimod originale betragtninger om og gode beskrivelser af fodnotepolitikken, af optakten til NATO-valget i 1988, af forskellige - danske og udenlandske - efterretningstjenesters mere eller mindre klodsede aktioner omkring Pelle Voigt og af hans egen aktive rolle ved lukningen af det belastede PLO-kontor i København for en halv snes år siden.
Pelle Voigt beskriver sig selv som en venstreorienteret SF'er og lægger ikke skjul på, at han er uenig i partiets aktuelle EU-politik. Det sidste par år af sin Christiansborg-karriere gør han ikke noget stort nummer af, og tiden efter 1994-valget, hvor han ifølge flapteksten var sekretariatsleder for JuniBevægelsen 1996-98, er ikke-eksisterende i bogen.

Fornyelse og dynamik
Kun enkelte steder forlader Pelle Voigt sin selvironiske og distancerede stil, og man mærker en snert af bitterhed:
"Holger (K. Nielsen, red.) og jeg havde et nært venskab og samarbejde gennem årene. Det fortsatte gennem hans første tid som formand for SF, helt frem til vore veje skiltes politisk med det 'nationale kompromis' og Edinburgh-forliget."
Eller der, hvor "en række unge folk" i Pelle Voigts valgkreds på Vesterbro i 1992 ønsker "fornyelse og dynamik" og opstiller Christine Antorini i stedet for Pelle Voigt. Forfatteren konstaterer, at der i 1994 ikke var stemmer nok til et SF-mandat i Søndre Storkreds: "Derefter forlod Christine Antorini Vesterbro-kredsen", formulerer Pelle Voigt sig og lader forstå, hvad han mener om den slags valgkredspleje.
Pelle Voigt holder fint balancen mellem det anekdotiske og de nødvendige baggrundsoplysninger om den politiske situation og fortaber sig ikke overdrevent i "skelsættende" landsmøderesolutioner eller "vigtige" SF-beslutningsforslag.
Bogen er indbydende i sin opbygning med små, pointerede resuméer ved hver kapitelindgang og - lidt pudsigt - billedtekster, der er lige så rimede som bogtitlen. For eksempel under billedet af den læsende udenrigsminister, der passeres af en sammenbidt Pelle Voigt på vej ned fra Folketingets talerstol:
Hver gang Uffe får næser,
lader han som om han læser.
Med en bog, der hverken er for lang eller for kort, har Pelle Voigt leveret et godt eksempel på, at erindringer simpelt hen kan være sjove.

*Pelle Voigt: Sejre og fodfejl set i mit bakspejl. 216 s. Ill. 199 kr. Aschehoug

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her