Læsetid: 3 min.

EU-ledere skuffer Mercosur

29. juni 1999

Forhandlinger om en frihandelszone vil ikke starte foreløbig, hvilket kan kaste latinamerikanerne i armene på USA

BOSTON - Den Europæiske Union vil ikke foreløbig lade toldmuren falde for de største latinamerikanske økonomier.
Det blev klart i går, da det mislykkedes for udenrigsministre fra de 15 EU-lande at nå til enighed med handelsblokken Mercosur om at indlede konkrete forhandlinger om etableringen af en fri handelszone mellem EU og det latinamerikanske frihandelsområde i 2005.
Mercosur består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Bolivia og Chile er associerede medlemmer.
Et positivt resultat var ellers forventet inden den formelle start på det første topmøde nogensinde mellem stats- og regeringschefer fra 13 EU-lande og 33 latinamerikanske nationer i Rio De Janeiro i går. Den britiske og irske premierminister meldte afbud.
Optimismen skyldtes, at EU's udenrigsministre i sidste uge var blevet enige om at give EU-kommissionens næstformand Manuel Marin mandat til at starte forhandlingerne med Mercosur i juli 2001.
Men i udkastet til topmødets slutdokument, der vil blive vedtaget i dag, nævnes hverken et frihandelsområde mellem EU og Mercosur eller en dato for starten på de bilaterale drøftelser.
I stedet refererer dokumentet til "en gradvis og gensidig liberalisering af handelsforbindelserne uden at udelukke nogen sektorer og i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen."
I denne formulering ligger der kun ét kompromis fra EU's side.
Trods stærk modstand fra Frankrig og Italien vil en nedsættelse og eliminering af EU-told på landbrugsvarer som kød, mejeriprodukter og vin fra Mercosur-landene blive inddraget, dersom man en gang i fremtiden rent faktisk får lanceret en forhandlingsrunde. Men det sker altså ikke foreløbig.
Hvis den franske præsident Jacques Chirac havde givet grønt lys til starten på en frihandelsrunde fra juli 2001, ville han være blevet mødt af vilde protester fra den franske landbrugslobby. Tyskland, Spanien, Portugal og de skandinaviske lande ville derimod ikke berøres nær så meget af flere sydamerikanske landbrugsvarer. Deres indstilling var derfor mindre negativ.
Set fra latinamerikanernes side er resultatet en skuffelse. I 1997 bestod over halvdelen af Mercosurs årlige eksport til EU af landbrugsvarer. Handelsblokkens produktomkostninger pr. enhed er generel lavere end EU's landbrug, som ovenikøbet modtager store støttebeløb.
I 1990'erne har EU klart forbedret sin handelsbalance over for de 33 latinamerikanske lande.
Fra 1990 til 1997 vendte EU et underskud på 7,9 mia. til et overskud på 6,5 mia. dollar.
På den anden side stammer 55 procent af Latinamerikas bistandshjælp fra EU, og EU-virksomheders direkte investeringer i regionen er i samme periode vokset fra 1,7 til 17,3 mia. dollar, ifølge en statistik fra FN.
"Europa bliver nødt til at vælge. Hvis EU vitterligt tror, det kan spille en vigtig rolle på vores kontinent, så må europæerne tage hensyn til vores interesser, også landbruget," sagde topmødets vært, den brasilianske præsident Fernando Henrique Cardoso, i et avisinterview fornylig.
Cardoso tilføjede: "Men hvis EU fortsætter med sin aktuelle landbrugspolitik, så kan vi i Latinamerika sætte lid til et frihandelsområde i Amerika."
I denne udtalelse ligger der en direkte trussel fra Brasilien om i fremtiden at satse på dannelsen af en stor frihandelszone fra Alaska i nord til Argentina i syd på bekostning af forbindelserne til EU.
Under et topmøde i Santiago i Chile sidste november blev den nordamerikanske frihandelsgruppe NAFTA (USA, Canada og Mexico) og Mercosur enige om at påbegynde forhandlinger, men indtil videre er processen gået langsomt og den forventes ikke at blive færdig inden 2005.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu