Læsetid: 2 min.

Europa stemte med fødderne

14. juni 1999

Ikke kun Danmark led under lav deltagelse ved Europa-Parlamentsvalg. Mangel på politik
i valgkampen en forklaring, siger Uffe Ellemann-Jensen, formand for Europas Liberale Parti

Europæerne valgte sofaen ved Europa-Parlamentsvalget i går søndag, ligesom danskerne gjorde det torsdag, hvor valgdeltagelsen lå tre procent under deltagelsen i 1994.
"Der er stadig mange, der har svært ved at engagere sig i det europæiske. Det hjælper ikke, at Europa-Parlamentarikerne ikke har været dygtige nok til at få ryddet op i deres egne sager," siger Uffe Ellemann-Jensen, der er formand for det ene af Europas tre 'transnationale' partier, Europas Liberale Parti.
Uffe Ellemann-Jensen mener ikke, valgkampen har været "politisk nok", vælgerne har derfor ikke kunnet skelne klart nok mellem de forskellige partier.
I stort set samtlige EU-lande ser valgdeltagelsen ud til at ligge under niveauet fra det sidste Europa-Parlamentsvalg i 1994.
De tyske vælgere, som plejer at være gode europæere med stemmeprocenter omkring de 60, lå hele dagen i går et par procent under valgdeltagelsen i 1994. I en række regioner blandt andet Bremen så deltagelsen indtil sent søndag ud til at lande under 50 procent eller det laveste nogensinde.

Håbet bristet
I Østrig lå vælgernes deltagelse ved middagstid fem procent under deltagelsen ved det første østrigske valg til Europa-Parlamentet i 1996.
Og de franske vælgere så ved middagstid søndag også ud til at møde op mindre talstærkt end sidst. 13,6 procent havde stemt på dette tidspunkt sammenlignet med 14,7 i 1994.
Dermed ser forhåbningerne om, at parlamentsvalget vil give det med Amsterdam-traktaten styrkede Europa-Parlament et klart demokratisk mandat, ud til at briste. Den lave valgdeltagelse kommer som en overraskelse for mange iagttagere, som har forventet, at Parlamentets nylige fyring af Europa-Kommissionen for svindel og nepotisme ville føre til større interesse blandt de europæiske vælgere for at deltage i valget.
Men det bliver under ingen omstændigheder tilfældet. Især ikke efter at vælgerne allerede torsdag for alvor stemte med fødderne i Storbritannien og Holland:
Kun 24 procent af de britiske vælgere fandt det ulejligheden værd at afgive deres stemme. Dermed blev den gamle britiske bundrekord fra 1984 på 32,6 procent slået med flere længder. Flere steder i Liverpool og Manchester området lå valgdeltagelsen helt nede på ti procent, eller hvad der svarer til en sjettedel af deltagelsen ved valg til det britiske underhus.
Også de Europapositive hollændere stemte med fødderne. Kun 30 procent af de hollandske vælgere gad bevæge sig til stemmeurnerne mod 36 procent i 1994.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her