Læsetid: 4 min.

'De er ikke farlige'

18. juni 1999

Landbrugets charmeoffensiv for gensplejsede planter endte med at så en del tvivl blandt de landmænd og byboere, der onsdag aften vandrede ud over markerne for at se, om en gensplejset roe ligner en rigtig roe

Som de grønne roetoppe stritter op der på rad og række, ser de meget uskyldige ud.
"Jeg gik en tur derovre før, og jeg kan forsikre, at de ikke er farlige," lyder det spøgefuldt fra landskonsulent Karsten A. Nielsen, der går i spidsen for omkring 30 mennesker.
Landmænd og byboere i blandet flok vandrer ud over forsøgsmarkerne ved Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby udenfor Århus.
De har taget imod invitationen fra Landbrugets Samfundskontakt i Århus amt til at komme og se de omdiskuterede planter og deltage i en diskussion for eller imod gensplejsning.
"Faktisk har det vist sig, at de fleste forbrugere bliver mere skeptiske over for gensplejsning, jo mere viden de får om emnet," siger Anette Vestergaard fra forbrugerorganisationen Grønne Familier.
Hun er indbudt til markvandringen for at give sit syn på gensplejsning, og det lykkes hende og andre deltagere at rokke lidt ved nogle af de fremmødte landmænds tro på, at de med gensplejsning træder ind i en forjættet verden.

Først på charmetur
Men det er efter den indledende markvandring, hvor tre konsulenter på skift pædagogisk varmer op til besøget på roemarken.
"I de her rug er der også pillet ved generne, så de er resistente over for meldug," fortæller forsøgsleder Alfred Simonsen ved det første stop ved en af de utallige små forsøgsmarker.
Han understreger, at landbrugsforsøg i årtier har grebet ind i planternes natur for løbende at udvikle bedre og bedre sorter.
"Jamen, det er jo forædling og ikke gensplejsning," lyder det fra en af deltagerne.
Det må Alfred Simonsen give hende ret i, men for ham at, se er princippet det samme.
Flokken ser artskrydsninger mellem rug og hvede og andre eksempler på det omfattende forsøgs-arbejde indenfor planteavlen - inden klimakset: De gensplejsede roer.
"Naturen har arbejdet med det i mange år, vi mennesker er først lige begyndt," siger konsulent Kristian Haldrup.
Han fortæller, at princippet bag den gensplejsede roe er, at der er puttet et gen fra en bakterie ind i roen.
"Bakterien findes overalt i jorden," lyder det beroligende fra konsulenten.
Med dette gen i sig kan roen overleve giften Roundup produceret af sprøjtemiddelgiganten Monsanto, mens ukrudtet omkring dør.
"Her er kun sprøjtet én gang," siger han og peger på den næsten klinisk rensede jord mellem rækkerne af roer, mens der er en del ukrudt på den almindelige roemark ved siden af - selvom den er sprøjtet med andre og meget dyrere pesticider et par gange.
Men ellers er det overhovedet ikke til at se forskel på roerne i de to marker.
Kristian Haldrup opregner alle fordelene for landbruget ved de gensplejsede roer. Udbyttet bliver lidt højere, og så er markarbejdet meget lettere. De skal nemlig ikke sprøjtes så ofte og så meget som almindelige roer.

Mindre aktivt stof
Og med Roundup-metoden får miljøet tilmed en gevinst, fordi der skal spredes langt mindre mængder aktivstof i naturen end med almindelig sprøjtning.
Efter denne opregning af fordele er det ikke svært for tilhørerne at forstå, hvorfor landmænd har skrevet sig på ventelister hos frøfirmaerne for at købe gensplejsede roe-frø, så snart EU giver sin tilladelse. Indtil videre må roerne blive inde på 14 forsøgsmarker spredt landet over.

Risiko for spredning
Tilbage på gårdspladsen starter så diskussionen, og det viser sig hurtigt, at stort set alle de 30 deltagere enten er aktive landboforeningsfolk eller aktive græsrødder.
Og måske ikke overraskende kommer debatten til at følge to forskellige spor. Flere af landmændene fremhæver, at roerne er ufarlige, nemme at arbejde med og mere skånsomme for miljøet, så hvorfor ikke bruge den genteknik.
"Det er klart, at der er umiddelbare fordele for den enkelte landmand, men problemet er noget andet. Og det er ikke, om vi tror, at gensplejsede roer ser anderledes ud, eller at de er farlige at spise," siger Anette Vestergaard fra Grønne Familier.
Og mens alle står i en kreds omkring hende i den lune sommeraften og drikker kaffe og spiser hjemmebagt kringle, peger hun på, at den grundlæggende risiko ved gensplejsede planter er risikoen for, at genmaterialet fra de splejsede planter spreder sine egenskaber i naturen via blomsterpollen.
"Og ingen aner hvad det kan få af konsekvenser," siger hun og peger på, at det netop er kommet frem, at sommerfuglelarver dør af pollen fra gensplejsede majs i USA - til stor overraskelse for forskerne.
Bente Fuglsbjerg fra en forbrugergruppe i Silkeborg spørger mere direkte de fremmødte landmænd:
"Er I ikke betænkelige ved at kaste jer i armene på de store koncerner, som jo kun udvikler disse planter for at tjene penge, og derefter sidder med eneret på at forhandle frø og sprøjtemidler?"
Og mens de fleste af landmændene tøver, så tager landmand Jens Krog Andersen alligevel ordet og svarer: "Jo!"
Det er han skam betænkelig ved, forsikrer han.
"Som almindelig landmand er min viden om gensplejsning utrolig lille, men jeg har tiltro til, at godkendelsesordningerne er i orden, så jeg frygter ikke gensplejsning som sådan," siger han, men understreger også, at det nok ikke bliver ham, der kommer til at tjene på den teknologiske landvinding.
Den ældre økologiske landmand, Kjeld B. Lund, bruger sit eget eksempel til at opfordre landbruget til at gå i en anden retning end af gøre sig evigt afhængig af sprøjtemidler - hvad der er konsekvensen af gensplejsning.
"Min livskvalitet har aldrig været bedre, efter jeg for nylig gik over til økologi og ikke længere skal sprøjte," siger han.
Og mens arrangørerne er ved at pakke sammen, siger forsøgsleder Alfred Simonsen til Information, at det jo ikke var sådan helt almindelige forbrugere, der var mødt frem her i aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her