Analyse
Læsetid: 5 min.

Det farlige svælg i Mexico

22. juni 1999

De mexicanske myndigheder beskyldes for at dække over de skyldige for landets massakrer. Politisk kaos truer landet, hvor skellet mellem rige og fattige bliver stadig større

En forhenværende biltyv i den sydlige delstat Chiapas og en storspekulant på det amerikanske finansblad Forbes' liste over verdens 100 rigeste mænd er blandt de mest omtalte mennesker i Mexico i disse dage. De kender ikke hinanden, men har alligevel en del til fælles.
Først og fremmest har de det til fælles, at de begge ikke blot har gode relationer til regeringspartiet PRI (Partido Revolucionario Institucional - Det Institutionelle Revolutionsparti), men at de også har fået forbedret deres økonomiske forhold betydeligt takket være disse relationer.
Den forhenværende biltyv er Vicente Pérez Castellanos om hvem dagbladet La Jornada skriver mandag, at han var påskuddet for den mexicanske hærs nylige besættelse af landsbyen La Trinidad i det bjergrige jungleområde i Chiapas, der er de indianske zapatist-oprøreres tilholdssted.
Med 700 soldater og politifolk sørgede hæren for, at Vicente Pérez og andre påståede 'desertører' fra zapatisternes EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional - Den Zapatistiske Hær for National Befrielse) kan færdes uantastet og tage rundt i omegnen med soldaterne for at udpege zapatister blandt de lokale indianske bønder.

Vicente Pérez har imidlertid aldrig været zapatist. Gennem længere tid havde bønderne i området udpeget ham som manden bag adskillige overfald og røverier. I begyndelsen af året dukkede politiet op i La Trinidad med en arrestordre på Vicente Pérez.
Politifolkene beslaglagde bl.a. to stjålne pickups men anholdt ham ikke. Den 29. marts trådte han offentligt frem ved den første 'aflevering' af våben og elefanthuer til delstatens guvernør. Fjernsynet sendte direkte fra begivenheden ved breden af Jataté Floden, angiveligt i junglen, men i virkeligheden i udkanten af den regeringskontrollerede by Ocosingo.
Til gengæld fik Vicente Pérez 20 stykker kvæg, landbrugsredskaber, penge samt en ambulance. De øvrige deltagere i iscenesættelsen - flere af dem medlemmer af den PRI-styrede paramilitære gruppe MIRA - blev også belønnet.
Med det påskud, at den tidligere biltyvs nyerhvervede kvæg er blevet stjålet, er hæren og politiet så rykket ind i La Trinidad. Aktionen har fået lokale menneskeretsorganisationer til at protestere. Den ses som et led i en strategi mod zapatisterne, som går ud på at trænge dem længere og længere ind i junglen, bort fra omverdenen og den indianske landbefolkning, der støtter dem.
Den mexicanske kongres' særlige fredskommission har protesteret mod regeringens og hærens konstante pres. Med henvisning til blandt andet massakren på 45 indianske flygtninge i den lille by Acteal i december 1997 og massakren på otte indianere i El Bosque for et år siden besluttede kommissionen i sidste uge at kræve detaljerede oplysninger om hærens bevægelser i Chiapas, herunder oplysninger om det nøjagtige antal soldater i delstaten.
"Vi må vide præcist, hvad der sker, så vi ikke senere bliver taget på sengen af et nyt problem," sagde venstrefløjssenatoren Carlos Payán i sidste uge ifølge nyhedsbureauet IPS.
Ifølge menneskeretsorganisationerne, oppositionen og mange journalister dækker myndighederne over de skyldige i massakrerne ved blandt andet at rejse tiltale mod indianske bønder, der intet havde med dem at gøre, mens de skyldige fra blandt andet den PRI-styrede paramilitære gruppe Paz y Justicia (Fred og Retfærdighed), går fri. Gruppen udgøres fortrinsvis af lokale kvægavlere, der strides med de indianske bønder og fællesskaber om jorden.

Samtidig med at situationen i Chiapas skærpes på grund af hærens og myndighedernes fremfærd og manglende vilje til dialog, bliver den politiske situation i Mexico stadig mere kaotisk - hvilket er med til, dels at give lokale politiske høvdinge større spillerum i konfliktområder som Chiapas, de sydlige delstater Oaxaca og Guerrero og i La Huasteca nordøst for Mexico By - alle områder med en stor indiansk befolkning. Regeringspartiet PRI og de to store oppositionspartier, det konservative PAN (Partido de Acción Nacional - Det Nationale Aktionsparti) og det moderat venstreorienterede PRD (Partido de la Revolución Democrática - Den Demokratiske Revolutions Parti), er alle dybt splittede i forbindelse med nomineringen af præsidentkandidater til valget næste år - et valg hvor PRI for første gang i 70 år risikerer at tabe.
Dertil kommer, at de politiske og økonomiske skandaler afløser hinanden i hastig rækkefølge med afsløring af ledende politikeres indblanding i korruption, vold og narkohandel.
Selv præsident Ernesto Zedillo går ikke fri. Hans stilling - som i forvejen ikke var alt for stærk - er blevet yderligere svækket af at bankmanden Carlos Cabal Peniche, der sidder fængslet i Australien dømt for bedrageri, i forrige uge fra sin fængselscelle i Australien fortalte Miami-dagbladet The Miami Herald, at han i 1994 gav 20 millioner dollar til PRI's valgkamp. Pengene stammede fra ulovlige aktiviteter. Cabal Peniche var bl.a. involveret i renvaskning af narkopenge.
PRI blev yderligere kompromiteret, da The Washington Post den 2. juni offentliggjorde oplysninger fra en amerikansk regeringsrapport, der knytter den indflydelsesrige PRI-politiker Carlos Hank González og hans sønner til renvaskningen af millioner af narkodollar langs grænsen til USA. En anden undersøgelse knytter Cabal Peniche og González klanen sammen.

Den anden mest omtalte mand i Mexico i disse dage er finansfyrsten Carlos Slim Heliu, der sammen med seks andre mexicanere figurerer på den nye liste over verdens 100 rigeste mænd som Forbes' netop har offentliggjort.
Hans formue er gjort op til otte milliarder dollar, 800 millioner mere end sidste år. Dermed er han også Latinamerikas rigeste mand, med bl.a. aktiemajoriteten i det nationale telefonselskab.
De syv rigeste mexicaneres samlede formue er på 20,4 milliarder dollar, svarende til fem procent af landets samlede nationalindkomst. De politiske reaktioner har ikke ladet vente på sig. De to store oppositionspartier krævede søndag at der iværksættes en uafhængig undersøgelse af Slim Helius og de andres økonomiske forhold.
Talsmanden for PAN's ledelse, Juan Ignacio Zavala, sagde ifølge La Jornadas mandagsudgave, at "Det er skandaløst", at der findes så hovedrige personer i et land med 50 millioner fattige. Mexico har 98 millioner indbyggere. For den konservative talsmand er det en følge af en økonomisk politik, der har "privatiseret profitten og socialiseret tabene."
Slim Heliú tjente sin formue gennem vennen, daværende præsident Carlos Salinas de Gortaris aggressive privatiseringspolitik i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne.
Kontrasterne kan ikke være større. De rige tjener mere og mere og bliver beskyttet af et voksende undertrykkelsesapparat, mens de fattige fortrænges fra deres jord med stadig voldsommere midler, især i de indianske områder.
Mexico er i sandhed ved at blive en tikkende politisk og social bombe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her