Læsetid: 2 min.

Farvel appetit

21. juni 1999

Er De overvægtig, skal De reparere Deres gener

Genterapi: Det virker ikke.
Sådan lød overskriften på en artikel her i avisen i 1996. "Der er så mange problemer at løse. Det er ikke i dag til at sige, hvornår vi måtte beherske teknikken," sagde professor Arne Svejgaard, Rigshospitalets klinisk immunologiske afdeling, i artiklen. Det var dengang.
"Vi er nok efter ti år nået til den konklusion, at vi ikke er så gode, som vi troede, vi var," sagde Claus Nerlov, leder af samme hospitals Laboratorium for Genterapiforskning, da Information i november sidste år igen gjorde status over de internationale bestræbelser på at bruge genterapi i patientbehandlingen.
Genterapi er teknikken, hvor man ved at tilføre patienter friske gener håber at kunne kurere sygdomme, der er genetisk betingede. Man neutraliserer årsagen til sygdommen fremfor at foretage vedvarende behandling med for eksempel medicin mod sygdommens symptomer.
Forskningen i denne anderledes og kontroversielle teknik startede i 1980'erne, men endnu venter man på gennembruddet. Genterapien lover så meget, men leverer så lidt, hed det for nogle år siden, og det hedder det vist stadig. Flere hundrede kliniske forsøg er i gang, men endnu er metoden ikke blevet standardbehandling med tilfredsstillende helbredelsesprocent noget sted.
Forskerne har blandt andet problemer med de virus, som man hæfter de relevante raske gener på og bruger som transportmiddel ind i patientens celler. Organismen reagerer ofte på dette indgreb ved at udstøde enten viruset eller selve det helbredende protein, som det medfølgende gen laver. Organismen oplever det som et fremmedlegeme, som må bekæmpes, og så virker genterapien ikke.
Men selv om de store resultater trækker ud, vrimler det med nye forskningsprojekter. Den forgange uge bragte fire nye for dagen.

Vandladning
Det første kom fra University of Florida i USA og handler om at hjælpe overvægtige personer ved at tage appetitten fra dem. Florida-forskerne har lavet forsøg med overvægtige mus, som fik indsprøjtet gener, der står for produktionen af to appetit-kontrollerende proteinstoffer. Det er stoffer, der fortæller hjernen, at man ikke er sulten.
Perspektiverne er store - også for patenthaveren - hvis metoden virker: Ikke mindre end 54 procent af de voksne amerikanere karakteriseres som overvægtige.
Et andet nyt genterapi-projekt skal hjælpe sukkersygepatienter, der lider af inkontinens - problemer med at kontrollere vandladningen. En af sukkersygens følgevirkninger kan nemlig være at beskadige nerver knyttet til indre organer, herunder nerver der kan registrere, hvornår blæren er fyldt. I projektet, der foregår på University of Pittsburgh, har sukkersyge rotter fået indsprøjtet gener, som laver en nervevækstfaktor. Vækstfaktoren har repareret nerverne knyttet til blæren og ifølge forskerne hjulpet rotterne af med deres vandladningsbesvær. Nu stiler forskerholdet mod kliniske forsøg med sukkersygepatienter.
På University of North Carolina stiler man mod at helbrede bløderpatienter ved at tilføre dem gener, der kan lave den blodstørkningsfaktor, de mangler. Og på Temple University i Philadelphia forbereder man kliniske forsøg med et vækstfaktor-gen, der skulle kunne sætte gang i væksten af blodkar i benene på patienter med blokerede arterier.
Fire nye forsøg, der føjer sig til den lange række af genterapi-projekter med ambitioner om at kurere alt fra hjernekræft over cystisk fibrose til aids.
Over et ti-år er gået. Visionerne blomstrer, men gennembruddet lader fortsat vente på sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu