Læsetid: 4 min.

Film i tv

17. juni 1999

*Charles Bronson har sin blakkede filmkarrieres måske bedste rolle i denne sydstatshistorie fra 1975, der - lig sin stjerne - ikke beskæftiger sig med psykologiske subtiliteter, men ofte taler de bare nævers utvetydige sprog. Det sker i et veldisponeret depressions-drama fra trediverne om den fåmælte enspænder Chaney (Bronson), der oplever hårde tider, men lever fra dag til dag og fra kamp til kamp af at slås med de bare næver. Chaney sætter sig så grundigt i respekt med sin nævekraft og sin stålkæbe, at han får chancen for at kæmpe mod den meget større og tungere Louisiana-champion Jim Henry. Men Chaneys farligste modstander er i virkeligheden hans tungerappe promoter Speed, der udnytter ham skamløst. Denne smarte herre spilles af James Coburn - en glimrende præstation. Og instruktøren Walter Hill, der startede så lovende, men gik i hundene rent kunstnerisk, brillerer med en uforhastet fortællestil, der lægger godt op til de medrivende, dygtigt iscenesatte boksekampe.
Hard Times/ Med de bare næver. DR 1, torsdag kl. 22.40-00.10

*Al Pacino og Robert De Niro i samme film - det var i 1995 med til at gøre Michael Manns krimidrama Heat til et usædvanligt trækplaster for elskere af god skuespilkunst. Og selv om de to berømtheder kun ses ganske kort sammen, var der ikke mange, som blev skuffet af Michael Manns historie om en perfektionistisk arbejdsnarkoman af en politimand, der jager en noget nær lige så snedig røver (De Niro) og dennes skrappe bande. Filmen kan - sin spænding til trods - i lige så høj grad ses som et karakterstudie og har faktisk fået ry som en af de bedste kriminalfilm fra 90'erne. Michael Mann har selv skrevet manuskriptet på grundlag af en tv-film, han lavede i 1989, L A. Takedown. I biroller medvirker Jon Voight, Val Kilmer, Ashley Judd og Burt Cort.
Heat. DR 1, fredag 21.30-00.15

*Jonathan Kaplan er en instruktør, der kan sit kram, og viser det også her med en regulær spændingshistorie om en ensom yngre politimand, der bliver gode venner med et ægtepar. Politimanden forelsker sig besættelsesagtigt i den unge husfrue - ikke underligt, da hun spilles af den anakronistiske skønhed Madeleine Stowe, der synes trådt ud af en romantisk 1800-tals roman. Ægtemanden Kurt Russell er naturligvis mindre glad, især da politimanden begynder at vise iøjnefaldende psykopatiske tendenser. En stram, velfortalt thriller, med udmærkede miljødetaljer og ganske skarp fornemmelse for social hakkeorden. Og så er Ray Liotta, der huskes som gangster i GoodFellas, skræmmende god som politimanden.
Unlawful Entry/Vildt begær. TV2, lørdag kl. 20.30-22.25

*Stellan Olsson svensk instruktør, er især kendt for erindringsfilmen Sven Klangs kvintet, men også for to danske produktioner: En loppe kan også gø og Den store badedag, begge lavet i samarbejde med Erik Clausen. I den bittersøde komedie Good night, Irene fra 1994 er Olsson igen i tilbageskuende humør og fortæller en selvbiografisk præget historie om en mand, der vender tilbage til sin barndomslandsby i det sydlige Sverige. Mens han går gennem hovedgaden, genoplever han sin barndom i
byen, hvor hans ældre ven Jöns dengang satte kulør på tilværelsen med sine opfindelser, og hvor den lokale biografdirektør, den rige enke Irene, var en særdeles efterstræbt dame. - En smukt opsat, indfølende og stedvis charmerende film om fortidens magt og nutidens vemod.
Good night, Irene. DR 1, søndag kl. 16.05-17.50

*Bo Widerberg der døde for to år siden, skabte sin mest 'syrede' film med Elvira Madigan, der blev udsendt i den legendariske sommer 1967 og ramte den sværmeriske tidsånd i plet. Der er ikke meget konventionelt drama i den ellers særdeles drastiske historie om den svenske greve og officer Sixten Sparre og linedanserinden Elvia Madigan, der forelsker sig så heftigt i hinanden, at de bryder op fra alt og alle og flygter til Danmark for kun at leve for deres kærlighed. De tilbringer en idyllisk sommer på de sydfynske øer, men den store lykke har en grum bagside. - Det er den lyrisk-sanselige skildring af parrets ekstase og tragedie, der bærer filmen, malet i solsitrende gennemlyste og overjordisk sommersmukke billeder. Stilens stærke æstetiseren blev dengang opfattet mere naivt - med nutidens teknisk-fotografiske hjælpemidler kan horder af skønhedsdyrkende fotografer skabe billeder, der minder om Widerbergs og fotografen Jörgen Perssons. Men Bo Widerbergs sanselige portræt af de to hovedpersoner skaber en rent menneskelig dimension, der - alt skønvirke til trods - f. eks. giver en flaske spildt rødvin på en hvid dug et så nærværende tragisk skær. - "Jeg tror, at et græsstrå kan være verden," siger Sixten Sparre i samklang med datidens blomsterbørn og Tom Kristensen. Og Widerberg lader de små, konkrete ting tale - en humlebis brummen, et bistik i enden. Når han da ikke delvis giver ordet til Mozart og hans 21. klaverkoncert, der til overmål har fået betegnelsen Elvira Madigan-koncerten. Den 17-årige Pia Degermark går på line til de udødelige toner - og vandt i øvrigt årets Cannespris som bedste skuespillerinde, uden i nævneværdig grad at kunne følge præstationen op. Det gjorde til gengæld Thommy Berggren, der spiller Sixten Sparre med hele sit hypnotiske talent for at lade både afgørende scener og flygtige øjeblikke med intens følelse.
Elvira Madigan. DR 2, søndag kl. 20.45-22.10

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu