Læsetid: 4 min.

Film i TV

10. juni 1999

*Aki Kaurismäki er en af de mest markante, yngre europæiske instruktører, uden Lars von Triers evner for den store gestus og den opmærksomhedsskabende provokation, til gengæld mere ensporet konsekvent sin filmstilistiske vision. Kaurismäkis finske variation af minimalismen rummer - udover en fremragende visuel og rytmisk fortællekontrol - varmende dråber af humor og kærlighed midt i den tilsyneladende trøstesløshed, når han som her sender to tavse landevejsriddere ud på et beskedent eventyr i en gammel Volvo. Det er mor-drengen Valto, der er blevet træt af sliddet ved symaskinen, og sammen med den aldrende rocker og automekaniker Reino sætter kursen mod Tallinn og endda får to piger med op at køre, en russisk og en estisk. Og så står den på kysk fælles hotelovernatning uden kropsberøringer, pølsestegning i det fri og gavmilde doser af udsøgt rædselsfuld finsk-pop. - Vi er i midten af 60'erne, en opbrudstid for de fleste andre end de to uheldige hverdagsgrå brylcreme-helte, der holder alvorsfuldt på det eneste, de egentlig ejer: den maskuline værdighed midt i den kontaktløsheden. 'Tak' er jo kun et fattigt ord, men ikke for Valto og Reino - det er det eneste, de magter at ytre til de to yderst interesserede piger under hele turen. - Det er ikke en af Kaurismäkis vægtigste film, men måske hans mest rendyrkede skildring af den finske macho-forbandelse. Og så har den hans yndlingsskuespiller, den nu afdøde, smågeniale Matti Pellonpää, i den ene hovedrolle som Reino, og hans nye favorit, Kati Outinen, som den håbefulde russiske Tatjana med tørklædet.
Pidä huivista kiini, Tatjana/ Pas på dit tørklæde, Tatjana. TV2, torsdag kl. 23.50-00.50

*Generation X er snart et bedaget begreb, men var stadig aktuelt i 1994, da denne talentfulde amerikanske sædekomedie blev lavet. Der er et lettere X-præg over filmens rodløst dalrende, småkyniske og gennemironiske trediveårige, der fester og snakker smart, spiller poker og mundhugges, videofilmer og fortæller småhistorier. Vi er i en tilsyneladende afslappet klike, der alligevel styres af uskrevne spilleregler, for eksempel: det absolut malplacerede i at vise sine følelser åbent og ærligt. - I centrum står Meg Tilly som en pige mellem to mænd, ægtemanden Joseph, som hun giftede sig med, og Frank, som hun var mest lun på. Frank begynder dog før efter giftermålet at gengælde hendes følelser. - Det er et indforstået gruppe- og generationsportræt af unge uden retning i tilværelsen, hverken særligt rige eller særligt fattige, fanget i ægte klingende episoder, der ikke kædes sammen til den store forkromede sammenhæng. En mosaik i seks afsnit skrevet af hver sin forfatter, men instrueret af samme mand, Rory Kelly. I periferien ses en forrygende
Quentin Tarantino i en gæsterolle, hvor han analyserer Tom Cruise-filmen Top Gun som et fordækt homoseksuelt drama, og også den specielle, vittige Parker Posey liver op som en kvik og ret hårdkogt party girl.
Sleep with Me. TV2, fredag kl. 22.40-00.05

*Kult er det mest præcise ord om Reptilicus fra 1961, der har fået ry for at være den dårligste danske film nogensinde. Hvilket ikke er sandt - konkurrencen er frygtindgydende. Men den er klart en af de mest grandiost mislykkede, en science fiction-skrøne af monumental ubehjælpsomhed, om en forhistorisk kæmpeøgle, der spreder skræk og rædsel i København. Filmen er skrevet af Hollywood-danskeren Ib Melchior, en ellers glemt skikkelse, som dette års Natfilmfestival gjorde navnkundig i en grad, så man skulle tro, at en stor kunstnerisk uret var blevet begået. Han skabte et par nydelige fremtidsfilm i Hollywood for over 30 år siden, men Reptilicus er ikke egnet til at give ham et godt navn, den er miskmask fra ende til anden, så dilettantisk, at den let indgår i kategorien god, dårlig film og derfor i flere yngre filminteresseredes øjne synes at lyse med større glans end mange mildest talt mere interessante ældre danske film. - Reptilicus var ellers en alvorlig sag for produktionsselskabet Saga, som var ved at blive ruineret af fiaskoen, og det var i en årrække forbudt selskabets medarbejdere overhovedet at nævne den. Poul Bang har instrueret, hvis man kan kalde det instruktion, og i hovedrollerne kvajer Bent Mejding, Carl Ottosen, Hanne Smyrner og Mimi Heinrich sig det bedste de har lært.
Reptilicus. TV2, lørdag 22.10-23.45

*Coen-brødrene Joel og Ethan er blandt de få virkelige amerikanske auteurs, som målbevidst opbygger deres eget univers i film på film. En verden, der ganske vist er stærkt påvirket af fortidens Hollywood-film - når den da ikke, som i Barton Fink, henlægger selve handlingen til den gamle filmby. Hertil ankommer for omkring 60 år siden den grønne, selvhøjtidelige New Yorker-dramatiker Barton Fink, propfuld af lyrisk idealisme på vegne af 'manden på gaden' - et eksemplar, som den grotesk verdensfjerne Fink ikke har kendt mange af. Men sådan i al generaliseret abstraktion føler han for den jævne mand og får i starten en teatersucces på sine tidstypiske udgydelser. - Da Fink så i Hollywood lærer en vaskeægte mand fra gaden at kende - spillet af en rund, gemytlig John Goodman - får han sine forestillinger grundigt revideret. Og da han sættes til at skrive en Hollywoodfilm om brydere, tages hans kunstneriske mødom. Fink spilles nådesløst konsekvent af John Turturro som et topmålt fæhovede, fortabt i Hollywoods fauna af filistrøse producenter, drikfældige manuskriptforfattere og neurotiske sekretære. Som en af de sidstnævnte ses Judy Davis i en tidlig karakterrolle - højre hånd for en drikfældig forfatter, der forener Faulkners og Scott Fitzgeralds værste træk. - Det kan lyde næsten ubærligt misantropisk, men Coen-brødrenes lakoniske stilfornemmelse, komiske timing og koncise replikkunst holder den surrealistisk tonede fabel om virkelighed og illusion oppe. I øvrigt vandt filmen i 1991 guldpalmer i Cannes for næsen af Lars von Triers Europa, det år Roman Polanski var jury-formand. Og det var næsten lige så overraskende som pristildelingen i år til den belgiske Rosetta.
Barton Fink. DR 2, søndag kl. 21.10-23.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her