Læsetid: 4 min.

Fingeren er valgt

17. juni 1999

Manden stemte på valgdagen, men det gav absolut ingen forløsning

BEFRIET OMRÅDE
Manden var ude af stand til at finde nogen sammenhæng i, at den store afslutningsdebat til EU-valget fandt sted på Pumpefabrikken Grundfoss i Bjerringbro.
Den eneste mening han kunne se i det, skulle være hvis fabrikken forærede alle kandidaterne en slamsuger, som de kunne tage med til Bruxelles og stikke ned i EU's pengekasse.
Det var i hvert fald et underligt parlament, der skulle stemmes til. Den øverste ledelse var blevet taget i svindel, de enkelte medlemmer småsvindlede og ville ikke lave om på det.
Et par af kandidaterne, havde underholdende forhistorier. En havde været socialdemokrat, men havde påtaget sig nogle bodegasyn-spunkter om indvandrerne og var skiftet til det yderste højre. En anden havde fået et SF mandat på afbud, som han straks flyttede over til Socialdemokraterne, hvorefter han blev taget med fingrene i klejnekassen.
De var begge to meget markante i valgkampen, og det gav ingen dybere mening eller sammenhæng.

Åndelig undertråd
Der var heller ingen sammenhæng mellem stemmeafgivelsen og optællingen af stemmer.
Det ene fandt sted om torsdagen og det andet om søndagen.
Manden stod midt i en kaskade af løse ender, der ikke gav nogen mening i en større sammenhæng.
Og alligevel fandt de sted.
Manden stemte på valgdagen, men det gav absolut ingen forløsning, på grund af det med den forsinkede stemmeoptælling.
De næste dage var meget svære at komme igennem for manden. Al den mangel på sammenhæng, pressede ham til at overveje, om selve livet overhovedet havde en mening?
Når han begyndte på den slags, var det som om hans åndelige undertråd knækkede, og pludselig faldt hans arme og ben af. Åndelig talt.
En form for helvede havde opslugt manden, hvis der ikke pludselig var indtrådt en stor forløsning. Den kom uventet, men var temmelig logisk: Stemmeoptællingen!
Manden mærkede på sekunder, hvordan hans hypersensitive evner vendte tilbage med øget styrke, og hvordan sammenhænge skreg ham i møde, ligemeget hvor han vendte sit blik.
Han noterede sig at et flertal på 50,4 procent af vælgerne - eller 150 millioner mennesker - havde valgt sofaen. Her rejste det første spørgsmål sig for ham: Var det overhovedet en sofa, der var blevet valgt.
Var billedet med sofaen ikke bare falsk gemytlighed og politikerslang - der er op-stået for at sløre deres egen uformåen?
Var det ikke snarere tale om, det var en skråt op finger, der var blevet valgt ind.
Manden så sammenhængen mellem den lave valgdeltagelse og den kendsgerning, at selv om parlamentsmedlemmerne kun stemte en uge hver måned, så var der næsten ingen tilstede på den sidste afstemningsdag.
"Det er ligegyldigt, om vi stemmer den dag, for de spørgsmål der bliver stemt om, er afgjort på forhånd," lød forklaringen fra de implicerede.
Ved et tilfælde blev en af de største sandheder om EU sagt i en bisætning, og alligevel bredte budskabet sig som en steppebrand og blev på få dage til fælles tankegods for et flertal i Europa.
Manden så videre en klar sammenhæng mellem Parlamentet, der havde fået fingeren af hele Europa - og indvælgelsen af Dansk Folkepartis kandidat.
Den nyvalgte var i forvejen ansat i Bruxelles som "budgetansvarlig" - så nu vankede der oven i al det andet - et guldrandet dobbeltjob. Efter valget optrådte han som en, der havde vundet i tips, med solbriller og stor luxusbil.
Ved et guddommeligt tilfælde fremstod han ved den lejlighed som en skulptur på alt det, der lige havde fået fingeren.
Manden havde et syn - hvor han så dansk films ny-valgte knytnæve, der mødte på arbejdet den første dag, men blev overhalet af en stor fælleseuropæisk finger, der ankom i limousine for at få plads til benene, og som skubbede alle til side for at komme ind og forvalte sit flertal.
Manden så også en himmelsk sammenhæng i forbindelse med John Iversen, der blev slået med 38 stemmer. Der var solgt nøjagtig 38 eksemplarer af hans bog: Hunden Op At Hænge, hvor Iversen forklarede om sit liv i diætkassen.
Var det de samme mennesker, der havde læst bogen, der havde besluttet sig for at stemme på en anden?
Han vidste, han aldrig ville få det videnskabeligt bevist, men han var godt klar over, hvordan det hele hang sammen.
Manden havde fået det fint igen.

Alt hænger sammen
Der var kun 10 procent af seerne, der fulgte optællingen af stemmer i TV søndag aften.
Manden var en af dem. Han sov lidt ind imellem.
TV 2 havde igen fejl i sin prognose ligesom ved folketingsvalget. DR havde 16 rigtige.
Der var sikkert nogen af de 10 procent, der så fjernsyn, der kunne finde på at skrive falske læserbreve, men garanteret ingen af dem, der ville skifte mening på grund af en tv reklame.
Manden sad som en edderkop i et stort net af tilfældige sammenhænge, der holdt sammen på virkeligheden.
10 procent svarer til 500.000 seere. 500.000 er det samme beløb, man kan vinde på et skrabelod.
Der er 626 pladser i Europa-Parlamentet. På side 626 i Rom Traktaten står der blandt andet om opløsningsmidler.
626 minutter er 10 timer og 26 minutter og det er nøjagtig den tid Rom var om at brænde, mens kejser Nero spillede violin.
Skrabelod. Skraber. Alt hang sammen: Nu sov manden igen. 24,6 procent af stemmerne var optalt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her