Læsetid: 3 min.

Flere penge til fattige førtidspensionister

22. juni 1999

Laveste satser til førtidspensionister skal hæves, kræver flere partier forud for reform af førtidspensionerne. Pris: 1 mia. kroner

En kommende reform af førtidspensionerne kan indebære en væsentlig fremgang i indkomsten for de førtidspensionister, der nu modtager de laveste satser.
"De laveste satser skal væk," siger formanden for Folketingets Socialudvalg, SF'eren Villy Søvndal efter mandagens møde i socialminister Karen Jespersen forberedende studiekreds om en reform af førtidspensionerne. Heller ikke CD's Yvonne Herløv Andersen mener, de laveste satser "har en fremtid".
I dag modtager godt 100.000 førtidspensionister de laveste satser på op mod 9.000 kroner om måneden. Det er de 10.627 på almindelig førtidspension og de 95.644 på forhøjet almindelig førtidspension. I følge Villy Søvndal vil det koste omkring 1 mia. kroner at fjerne de laveste satser og i stedet give dem en månedsløn på næsten 10.000 kroner om måneden. Det dyre SF-regnestykke omfatter både kommende førtidspensionister og den store gruppe af de nuværende førtidspensionister, der modtager de laveste satser.
Førtidspensionister modtager den laveste sats, hvis de har tabt mere end halvdelen, men ikke to tredjedele af deres erhvervsevne som følge af sygdom eller en ulykke.
Venstres socialpolitiske ordfører, Erik Larsen håber, en reform af førtidspensionerne vil give denne gruppe af førtidspensionister så mange muligheder for at blive på arbejdsmarkedet, at der ikke længere vil være førtidspensionister på den laveste sats.
"Den laveste sats vil i princippet være væk. De fleste vil få tilbudt et fleksjob, modtage revalidering eller på anden måde komme i gang igen," siger Erik Larsen, der i modsætning til Villy Søvndal først og fremmest mener reformen skal omfatte kommende modtagere af førtidspensioner.
Netop en reform af satserne er et af de tunge og konfliktfyldte emner i Karen Jespersens studiekreds.
SF har her fremlagt forslag, der både styrker det forebyggende arbejde og forbedrer satsniveauet kraftigt. Målet er for det første at mindske tilgangen af førtidspensionister ved at fastholde flere på deres arbejdsplads trods sygdom eller handicap efter en ulykke. For det andet vil SF'erne erstatte de nuværende satser med en fælles og høj sats.
Villy Søvndal tror ikke, det er muligt at skelne mellem forskellige grupper af førtidspensionister på et retfærdigt grundlag. Det kan være tilfældigheder, der afgør om en person skal have en lav eller en høj sats.
"Det nuværende system bliver forpestet af, at man skal afgøre om nogle har mistet deres arbejdsevne 49 procent eller 51 procent. På samme måde skal man ikke bilde sig ind, at man kan skelne mellem at miste 66 eller 68 procent af sin arbejdsevne," siger Villy Søvndal.
Erik Larsen frygter også for retfærdigheden i et fremtidigt satssystem. Modsat SF foretrækker Venstre et system med to satser. Det skal sikre, at personer uden nogen som helst arbejdsevne tilbage kan modtage en særlig høj offentlig ydelse. Hvis alle skal have den samme ydelse, så frygter Erik Larsen, at der ikke er råd til en særlig høj ydelse for denne trængende gruppe af førtidspensionister.
"Vi skal skabe mest mulig retfærdighed så de, der ikke har nogen erhvervsevne tilbage ikke bliver taberne i et nyt statssystem," siger Erik Larsen.
Mandagens møde i Karen Jespersens studiekreds, er det femte af den række på otte aftalte møder, der hen over sommeren skal forberede en reform af førtidspensionerne inden oktober. CD's Yvonne Herløv Andersen forventer, at socialministeren kan fremlægge lovforslag til en reform til efteråret, "som partierne kan være enige om".
Regeringen har en reform af førtidspensionerne på
lovprogrammet for folketingsåret 1998-99 uden at de to regeringspartier kunne blive enige om principperne i en reform.

FAKTA
*271. 895 mennesker vil i 1999 modtage førtidspension. Satserne for de fire grupper afhænger af, hvor meget den enkelte har mistet i arbejdsevne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her