Læsetid: 3 min.

FN holdt 'modfolkemord' i Rwanda skjult

21. juni 1999

FN-top begravede rapport, der dokumenterede et 'modfolkemord' i Rwanda. Det skete
for at beskytte FN og Rwandas nye regering, siger både eks-premierminister og organisationen Human Rights Watch

Ifølge en hemmeligholdt FN-rapport iværksatte Rwandas tutsidominerede oprørshær RPF et regulært 'modfolkemord' på mellem 30.000-45.000 civile efter at have erobret magten i 1994.
'Modfolkemordet' var en reaktion på folkemordet på om mod en million af landets tutsier og moderate hutuer frem til juli 1994.
Boutros-Ghali og Kofi Annan, henholdsvis daværende generalsekretær og vicegeneralsekretær i FN, syltede imidlertid rapporten efter pres fra Rwandas nye regering, der gerne ville stå i et godt lys oven på den foregående hutu-regerings forbrydelser.
"Jeg diskuterede personligt rapporten med Annan. Han var meget bekymret over rapporten om 'modfolkemordet' og ønskede ikke at den skulle offentliggøres," fortæller Rwandas daværende premierminister Faustin Twagiramungu, til Information. Twagiramungu sad i regeringen på det tidspunkt, hvor RPF iværksatte 'modfolkemordet', men han forlod regeringen i 1995 netop på grund af hærens fortsatte overgreb på civilbefolkningen,
"Hærledelsen ønskede heller ikke at rapporten blev offentliggjort, da den ville skade dens omdømme," siger Faustin Twagiramungu.

Frygtede for sit image
FN frygtede på sin side, at rapporten - udover at sætte det nye tutsistyre i et dårligt lys - ville kompromittere FN, hvis fredsbevarende styrker intet kendte til overgrebene, skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en nylig udkommen rapport om folkemordet. Både Boutros-Ghali og Annan var blevet skarpt kritiseret af Rwandas nye regering for FN's manglende indsats under det første folkemord.
USA's regering, der fik kendskab til rapporten - støttede ifølge Human Rights Watch - FN's beslutning om at sylte rapporten. En støtte, der var essentiel for FN og Rwandas nye regering.
"Beslutningen om ikke at offentliggøre rapporten kunne ikke være taget uden USA's støtte," siger Faustin Twagiramungu i telefonen fra Bruxelles, hvorfra han i dag leder et eksil-oppositionsparti..
Efter at være blevet orienteret om rapporten greb Boutros Boutros-Ghali personligt ind og sendte Kofi Annan, daværende chef for FN's fredsbevarende afdeling til Kigali. Her forsikrede Annan Rwandas nye regering at FN ikke ville offentliggøre rapporten, da "verdenssamfundet forstod den svære situation den nye regering stod i."
Rapporten blev derfor hemmeligstemplet, og rapportens forfatter - Robert Gersony fra FN's flygtningekommisariat UNHCR - blev pålagt tavshedspligt. Siden har FN benægtet at rapporten eksisterer.
At rapporten slet ikke skulle findes afvises dog af Faustin Twagiramungu:
"Gersony briefede mig personligt om rapportens indhold og detaljer," siger han til Information.

25.000 døde
Ifølge Human Rights Watchs vurdering ligger dødstallet på mindst 25.000 for kampagnen, der gik fra april til september 1994. Herefter tog myrderierne markant af tilsyneladende på grund af internationalt pres.
Massakrernes omfang og karakter beskrives af en amerikansk embedsmand overfor Information, som et 'modfolkemord'.
Hovedparten af ofrene heriblandt både kvinder, børn og gamle, blev myrdet "tilsyneladende uden mistanke om ofrenes personlige deltagelse i massakrer på tutsier," skrev Gersony i rapporten, som Human Rights Watch citerer.
At der skulle være tale om enkeltstående tilfælde af hævn-drab, som Rwandas nye regering senere hævdede, afvises af rapporten med henvisning til de meget store drabstal og det faktum at hæren var veldisciplineret og havde effektive kommunikationsstrukturer. Massakrerne var både systematiske og organiserede og kunne ikke være foregået uden hærens accept, konkluderede Gersony.
Dette bakkes op af Human Rights Watch, der blandt andet har samlet beviser på eksistensen af dødspatruljer såkaldte 'Manpower' dødspatruljer. Enheder, der havde til opgave, at dræbe civile og skaffe ligene af vejen.
Robert Gersony skrev rapporten på baggrund af omfattende undersøgelser og interviews, som han foretog som leder af et tre mands undersøgelseshold umiddelbart efter folkemordet.
Da undersøgelsen oprindeligt skulle efterforske folkemordet på tutsierne fik han adgang til alle områder kontrolleret af den nye regering Rwandan Patriotic Front (RPF). Det var først under denne efterforskning han stødte på beviser for omfattende massakrer på civile begået af RPF.

Sympati på retur
Rygter om en systematisk kampagne fra RPF's side mod civilbefolkningen i kølvandet på folkemordet har været fremsat i flere vestlige medier, men har hidtil ikke kunne bekræftes, da vestlige journalister og nødhjælpsfolk ikke havde adgang til store dele af de RPF kontrollerede områder, skriver Human Rights Watch.
Rwandas regering er i stigende grad kommet i søgelyset, for voldsomme menneskerettighedsovertrædelser, efter i lang tid at have vundet international støtte og sympati, som ofre for folkemordet i 1994.
Rapporter om massakrer på hutuflygtninge i Den Demokratiske Republik Congo (tidl. Zaire) og militærets fremfærd overfor civilbefolkningen i forbindelse med borgerkrigen i nordlige del af landet mod resterne af folkemordsmilitserne, samt udrensninger og mord på eksilpolitikere har gjort Rwandas regering til genstand for stigende kritik fra menneskerettighedsorganisationer.

*Gunnar Willum er free lance-journalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu