Læsetid: 1 min.

FOLK

1. juni 1999

Gro Harlem Brundtland
*I dag udsender Zambia en mønt til ære for WHO's generalsekretær, den forhenværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Så vidt vi ved, lever hun dog i bedste velgående.

Anders Fogh Rasmussen
*I de gode gamle dage var Uffe Ellemann-Jensen og Holger K. Nielsen faste sparringspartnere ved politiske debatmøder landet over. I aften er det Fredericia Teater, der lægger scene til, når Anders Fogh Rasmussen overtager Den iskolde Lystfiskers rolle.

P. Schultz Jørgensen
*Bevægelsen De Nye Bedsteforældre er vært, når formanden for Børnerådet, professor Per Schultz Jørgensen i aften taler på adresen Odensegade 6 på Østerbro i København. Hans emne er det pirrende: Hvad kan bedsteforældre bruges til i dag? Mod en entré på 25 kr. er der adgang for enhver kl. 19.30.

Michael Schumacher
*Det spanske Grand Prix i Formel 1 blev søndag vundet af finnen Mika Hakkinen. På tredjepladsen kom Ferraris tyske Michael Schumacher, som ifølge DRs kommentatorer kan trøste sig med en årsindkomst i omegnen af en milliard kroner.

Niels Helveg Petersen
*I dag taler udenrigsministeren, i Holmens Kirke om Forholdet mellem stat og kirke i fremtiden. Titlen som Grundlovs-fader synes nær.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her