Læsetid: 2 min.

Forbrugerprotester virker

23. juni 1999

Massiv modstand fra forbruger- og miljøorganisationer kan sætte udbredelse af gensplejsede fødevarer i bero

Mens politikerne tøver, så har forbrugerne selv taget affære.
I de fleste EU-lande er der opstået en massiv modstand i befolkningerne mod gensplejsede fødevarer, og det påvirker markedet i alle led.
En af verdens førende agrokemiske virksomheder, multinationale Monsanto, erkender, at den voldsomme modstand volder problemer med at få udbredt gensplejsede afgrøder i Europa.
"Gensplejsning har et imageproblem i Europa," erkender Fredrik Lundén, der er direktør for firmaets landbrugsdivision i Norden.
Modstanden har ikke mindst slået igennem i England, hvor flere supermarkedskæder med Marks & Spencer og J. Sainsbury i spidsen nu stiller krav til sine leverandører om, at fødevarerne fremover skal være garanteret gensplejsningsfrie.
En bølge som danske FDB på sin kongres i forrige weekend lovede at samarbejde med de engelske kæder om.
Fredrik Lundén fra Monsanto mener, at forbrugernes modstand bygger på manglende viden.
"Selv om vi oplever en stor modstand i øjeblikket, så er jeg sikker på, at gensplejsede afgrøder vil vinde frem, når fordelene bliver anerkendt," siger Monsantos direktør i Norden.

Klart udspil efterlyses
I morgen mødes EU's miljøministre for blandt andet at diskutere reglerne for kontrol og godkendelse af gensplejsede afgrøder.
Flere af ministrene, inklusiv Svend Auken, har udtalt, at de principielt støtter en opfordring fra 132 europæiske miljøorganisationer om en tre-årig pause for nye godkendelser.
SF's fødevarepolitiske ordfører, Jørn Jespersen, efterlyser et langt mere klart udspil fra ministrene, fremfor at sige et til de utilfredse forbrugere og åbenbart noget andet, når de mødes.
"Forbrugerne kan ikke alene vinde slaget mod de gensplejsede fødevarer. Politikerne er nødt til at spille med og stramme reglerne omkring kontrol, mærkning og godkendelser," siger han.
En lang række gensplejsede afgrøder er allerede godkendt til dyrkning i medlemslandene, blandt andet tobak, majs og bomuld.
Men endnu har sorterne kun vundet begrænset udbredelse i Europa.

Er allerede i fødevarer
Derimod strømmer det ind med gensplejsede soyabønder og majs fra især USA. Og det er afgrøder, der ender som majsstivelse, proteintilskud og andre tilsætningsstoffer i næsten halvdelen af alle fødevarer på hylderne i de europæiske supermarkeder.
Men forbrugernes modreaktioner er begyndt at virke.
"Vi ser i øjeblikket, at den splejsnings-fri raps fra Australien har stor fremgang på det europæiske marked, mens den gensplejsede fra Canada går tilbage," siger miljøaktivisten Jesper Toft fra miljøorganisationen NOAH.
Han har gennem en årrække kæmpet mod strålebehandlet mad og andre teknologiske fødevare-fiks.
"Jeg har aldrig før oplevet en så stor modstand i befolkningen mod en ny teknologi, som nu mod gensplejsede fødevarer," siger Jesper Toft.

Langtidseffekterne
Monsanto forstår ikke modstanden.
"Afgrøderne er testet for alle tænkelige risici, og landmændene skal bruge langt færre sprøjtemidler, så miljøet bliver alt i alt mindre belastet," siger direktør Fredrik Lundén, og peger på, at en gensplejset bomuldsplante kun skal sprøjtes med en tredjedel af, hvad de ellers meget miljøbelastende, traditionelle bomuldsplanter normalt får.
De argumenter kender Jesper Toft, og han er principielt ikke uenig i, at gensplejsning kan rumme fordele: "Men vi kender ikke langtidseffekterne for sundheden og miljøet ved at ændre på planternes gener, og det er denne usikkerhed, som lovgiverne i EU bør tage mere højde for," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her