Læsetid: 4 min.

Fordybet i Bach

8. juni 1999

Bachs klaverværker er meget mere end guddommelig musik for symaskine. András Schiff, Fazil Say og Richard Goode har hver deres bud på fortolkninger, der åbner ører, imponerer og synger

KONCERT & CD
Pianisten András Schiff er en grundig mand. Han tager én komponist ad gangen og fordyber sig i stoffet. Han stiller høje krav, både til sig selv og sine tilhørere. Hans Bach-aften fredag bestod af alle
Bachs franske suiter - fra nummer 1 til 6 - og så den store, virtuose Ouvertüre
nach französischer Art til at runde af med.
Det første, han gjorde efter koncerten, var at bukke for Bach, det vil sige for sit flygel. Bagefter bukkede han for publikum.
Schiffs koncert havde mere karakter af studium end underholdning. Men takket være hans musikermæssige mesterskab blev koncerten ikke den monotone gentagelse af suite efter suite, som det trykte program lod frygte. Tværtimod var den en øreåbnende oplevelse, der lukkede op for nuancerne i gamle Bachs musik. Forskellene og lighederne i måden at behandle de stiliserede dansesatser på trådte i fokus. Schiff er måske den største nulevende kunstner, når det kommer til at fortolke Bachs klavermusik. Vi københavnere er heldige, at vi får ham at høre praktisk taget hvert år. Godt vi gav ham Sonning-prisen i 1997.

Kraftpræstation
En fransk suite hos Bach begynder med Allemande, Courante og Sarabande. Så er der frit slag med hensyn til de følgende tre-fire satser, inden der afsluttes med en hurtig Gigue. Schiffs allemander var elegante åbninger. Couranterne var sprælske og spændstige optrapninger inden sarabanderne, der hos Schiff åbenbaredes som suiternes hjerte, centrum for eftertænksomhed og fordybelse.
András Schiffs Bach-spil er let og elegant med en elastisk frihed i fraseringen og et mesterligt greb om vægtningen af flerstemmigheden i de sprudlende gigue-satser, der åbnede rummet mellem tonerne.
Programmet var lige så helstøbt, som da Schiff i 1996 slet og ret spillede Bachs Goldbergvariationer, også i Tivolis Koncertsal. Ligesom dengang burde han i fredags have holdt sig fra at tilføje et ekstranummer. Schiffs Bach-recitals er kraftpræstationer og så afrundede, at de ikke kræver tilføjelser. Men Schiff er en flink og høflig mand, der ikke ville skuffe det storklappende, begejstrede Tivoli-publikum, så til sidst fik vi alligevel en capriccio over en eller anden bortfaren bror til afsked. En noget usammenhængende afslutning på en ellers sjældent helhedspræget aften.

Bach på tyrkisk
Også den tyrkiske pianist Fazil Say spiller Bach på et stort, moderne Steinway-flygel, ligesom Schiff. Ingen originalinstrument-fetichisme her.
Den 29-årige Say, der har gjort sig bemærket med en Mozart-cd som sin debut, indleder sin nye Bach-plade med den franske suite nr. 6. Stilen er mere motorisk og måske mere umiddelbart fængende end Schiffs. Til gengæld er den ikke så langtidsholdbar oplevet fra lytterhold. Hvor Schiff kræver den største opmærksomhed, virker Say mest imponerende ved første gennemlytning. Det er en anden måde at spille Bach på, flot og udadvendt.
Say synger og brummer med lige som Glenn Gould. Modsat Schiffs koncertprogrammer er Says nye cd tilrettelagt som en bevidst afvekslende Bach-recital. Den franske suite følges af Bachs tresatsede Italienske Koncert, hvor Says store, brillante fortolkning klæder ydersatserne vældigt godt.
Efter denne opvarmning er solisten klar til de store armbevægelser i form af romantiske Bach-arrangementer. Busonis kolossale opblæsning af d-mol chaconnen for soloviolin er programmets kulmination, hvorpå Bachs C-dur præludium med tilhørende fuga fra bind 1 af Wohltemperiertes udgør den overraskende og stilfærdige landing. Hør uddrag af cd'en og skriv eventuelt dine kommentarer til Say på hans flotte hjemmeside: http://www.fazilsay.com, hvor du også kan følge med i kunstnerens travle koncertkalender.

Noget af det bedste
Med Richard Goode er vi tættere på Schiffs ideelle Bach-spil. Amerikaneren, der længe har været et kultfænomen i hjembyen New York, hører som Schiff til den redelige, tænkende, aldrig effektorienterede fortolkertype.
Goodes nye Bach-cd rummer tre af Bachs partitaer - et andet ord for suite - og indspilningen er egnet til fordybelse: Høretelefoner på og ned i den dybe lænestol, det er den anbefalelsesværdige fremgangsmåde her. Goode bliver bare bedre og bedre for hver gennemlytning.
Han får stemmerne i Bachs polyfone dansesatser til at synge. Også han undgår cembaloet til fordel for et dejligt Steinway, og hans klaverklang er noget af det bedste, jeg længe har hørt. Teknikken fejler ikke noget, og når den som hos Goode går hånd i hånd med lyttende og tænkende musikerskab, bliver jeg salig.

*J.S. Bach: Franske Suiter nr. 1-6, Ouvertüre nach französischer Art. András Schiff (klaver). Tivolis Koncertsal, fredag

*J.S. Bach: Fransk Suite nr. 6, Italiensk Koncert, Præludium og fuga i C-dur (Das Wohltemperierte Klavier, bd. 1), Bach/Liszt: Præludium og fuga i a-mol BWV 543, Bach/
Busoni: Chaconne i d-mol BWV 1004. Fazil Say (klaver), Warner Music France 3984261242

*J.S. Bach: Partita nr. 4 i D-dur, BWV 828, Partita nr. 2 i c-mol, BWV 826, Partita nr. 5 i G-dur, BWV 829. Richard Goode (klaver), Nonesuch 7559-79483-2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her