Læsetid: 5 min.

Forgiftet valgkamp

10. juni 1999

Belgiens skandaløse håndtering af dioxin-sagen kommer til at koste landet milliarder af kroner. Om tre dage kommer skandalen sandsynligvis også til at koste regeringens liv, når belgierne går til valg

Selv de fyldte chokolader er i krise. Den verdensberømte chokoladeproducent Leonidas har lukket samtlige 400 butikker og er nu brændt inde med 450 tons fyldte chokolader.
Sandsynligvis fejler de søde sager intet som helst. Men de belgiske myndigheder har fuldstændig mistet kontrollen over sagen om dioxinforgiftning af en sending dyrefoder, og Leonidas er blot ét af de utallige belgiske firmaer, der nu betaler prisen for den katastrofale håndtering af sagen.
"Det er en katastrofe. Øl og fyldte chokolader er de to ting, der symboliserer Belgien. Nu er det ene af de to symboler ved at synke," siger Leonidas direktør Marc-Henri Rouvroy.
Med et slag har den samlede belgiske fødevareindustri mistet enhver troværdighed. Fra Brasilien til Bangkok er mærkaten Made in Belgium blevet synonymt med kræftfremkaldende gift, og det kommer til at koste milliarder af kroner og mange års arbejde at genetablere tilliden. Skandalen i Belgien er total og skriver sig ind i en række af sager, som de færreste regeringer ville have overlevet. Hidtil er det lykkedes for premierminister Jean-Luc Dehaene at klare frisag ved at skille sig af med den ene skandaleramte minister efter den anden, men denne gang ser det meget sort ud for den runde, flamske kristdemokrat.
På søndag er der valg til såvel det føderale parlament som til de tre regioner - Flandern, Wallonien og Bruxelles. Der er lagt i ovnen til et historisk protestvalg. Resultatet kan meget vel blive markant fremgang til de kræfter, der ser en opløsning af Belgien som den eneste løsning på landets problemer.

Sagen om de forgiftede fødevarer begynder, da hønsene i februar begynder at dø i massevis hos en belgisk kyllingeopdrætter.
I marts drages en veterinærinspektør ind i sagen, og 19. marts bliver Landbrugsministeriet første gang gjort opmærksom på, at der er et problem.
Først en måned senere står det klart, at problemerne stammer fra en sending foderstof, der er blevet forgiftet med miljøgiften dioxin. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan foderstoffet er blevet forgiftet, men man ved, at forgiftningen er sket hos firmaet Verkest, der leverer fedtstof til dyrefoder. En teori er, at olie fra et køleanlæg er sevet ud i fedtstoffet i en tankbil.
Eftersom både franske og hollandske foderstoffirmaer også har købt fedtstof hos Verkest, bliver myndighederne i de to lande informeret, men offentligheden får intet at vide.
Det sker først en måned senere, da nye analyser viser, at både høns og æg fra en række firmaer, der har købt det forgiftede foderstof, indeholder dioxin i langt større mængder end vanligt.
I første omgang bliver kun æg og kyllinger fjernet fra butikkerne, men i løbet af få dage eksploderer sagen, da der opstår mistanke om, at det forgiftede fedtstof også kan findes i andre typer kød og i fedtrige mejeriprodukter.

Mens skandalen udvikler sig dag for dag, fortsætter Jean-Luc Dehaene sin valgkamp-turné rundt i Belgien. I første omgang holder han hånden over sine ministre, men efter fem dage står det klart, at landbrugs- og sundhedsministerierne begge har tilbageholdt vigtige oplysninger i sagen. Dehaene fyrer dem begge og overtager selv sagen, men fortsætter i øvrigt valgkampen. Først lørdag - 10 dage efter, at sagen er dukket op - meddeler Dehaene, at han har indstillet sin valgkamp og nu vil koncentrere sig fuldt ud om at rydde op. Regeringen holder det ene krisemøde efter det andet - flere af dem midt om natten - og bidrager dermed til billedet af en sag, der er helt ude af kontrol.
Imens beslutter det ene land efter det andet at lukke grænserne for fødevarer - ikke bare fra Belgien, men fra hele EU's indre marked. Dermed er landmænd fra alle EU-lande uforvarende blevet en del af den belgiske skandale, og hele ugen har kritikken haglet ned over den belgiske regering fra de øvrige EU-lande og fra EU-Kommissionen, der så sent som i går rettede skarpe angreb på Belgien for ikke at tage konsekvensen af den uklare situation og standse al mejeriproduktion.
Sagen kan meget vel få et retligt efterspil, hvor EU-Kommissionen på vegne af fællesskabet vil afkræve Belgien erstatning for de tab, der opstår. Dertil kommer erstatning til belgiske landmænd og virksomheder som chokoladefirmaet Leonidas, der uforskyldt lider milliontab hver eneste dag, sagen varer.
Den seneste grove fejl begik Dehaene, da han tirsdag erklærede, at krisen er den værste i hans karriere. Trods sagens alvor har den bemærkning stødt belgierne, der langt fra har glemt børnesex-skandalen fra 1996. Sagen bragte Belgien på sammenbruddets rand, da det kom frem, at to små børn var døde af sult i den hovedmistænkte, Marc Dutroux's kælder, mens han selv sad fængslet for pædofili.
Den sag er for belgierne stadig det absolut mørkeste kapitel i landets efterkrigshistorie - illustreret ved de 300.000 mennesker, der i oktober 1996 deltog i protestdemonstrationen Den Hvide March gennem Bruxelles' gader.
Men Dehaene overlevede skandalen, nøjagtig som han har overlevet to senere, alvorlige skandaler. Først da det lykkedes Marc Dutroux at flygte - han blev hurtigt fanget igen - og senest, da belgisk politi sidste efterår kvalte en nigeriansk asylansøger, der skulle sendes ud af landet.
Men i søndagens valg kan Dehaene og hans parti, CVP, de flamske kristelige demokrater, komme til at betale en dyr pris for at være blevet siddende. En meningsmåling i avisen Le Soir i denne uge viste, at 65 procent af vælgerne har mistet tilliden til Dehaene efter den seneste skandale. Og hver tredje vælger har ifølge avisen besluttet at stemme anderledes end planlagt som følge af dioxinsagen.

Hidtil har Dehaene været favorit til at genvinde magten i en ny koalition med borgerlige partier som afløser for den nuværende koalition med socialdemokraterne. Men nu synes premierministeren at have udspillet sin rolle i toppen af belgisk politik.
Som enhver anden sag i Belgien er dioxinskandalen straks udartet til et slagsmål mellem de fransktalende wallonere og de hollandsktalende flamlændere. Wallonerne mener, at sagen blev holdt hemmelig så længe af hensyn til den magtfulde flamske landbrugslobby, Boerenbond.
Omvendt arbejder stærke politiske kræfter i Flandern på én gang for alle at få delt landet, så de rigere flamlændere kan slippe for at betale til wallonerne. Hadet mellem de to grupper stikker dybt og bunder i, at wallonerne i mange år dominerede landet i en grad, så flamlændere ikke engang kunne henvende sig til myndigheder på deres eget sprog eller tage højere uddannelser på andre sprog end fransk.
Det er ikke kun det fascistiske Vlaams Blok, men også mere moderate, flamske partier, der har selvstændighed på valgprogrammet.
Dioxin-skandalen har for alvor sat turbo på de flamske protestpartiers valgkamp. Og med den samlende figur, som den tosprogede Dehaene har været som premierminister lige siden 1991, ude af billedet, ligger vejen måske endeligt åben for opfyldelsen af deres drøm.
Spørgsmålet om den fremtidige status for Bruxelles-regionen, der er fransk-domineret, men ligger midt i Flandern, er dog stadig en hindring for en regulær opsplitning.
Det eneste sikre er, at valget på søndag er helt uforudsigeligt - og hvem ved, måske bliver det miljøpartierne Agalev og Ecolo, der høster dioxinfrugterne og sætter en helt ny dagsorden i Belgien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu