Læsetid: 4 min.

Om det fornuftige ved tillid

14. juni 1999

For 31 år siden forsøgte den tyske sociolog Niklas Luhmann at afdække tillidens rationalitet i sin bog 'Vertrauen', der her i foråret er oversat til dansk

OVERSAT
Fredsaftalen er endelig i hus, og Serbiens præsident Slobodan Milosevic - der i begyndelsen af krigen blev sammenlignet med Hitler og det onde selv, og som fornylig blev anklaget ved krigsforbryderdomstolen i Haag - skal nu vise, at han er den tillid værdig, som fredsaftalen med de vestlige lande yder ham til låns.
Men hvordan kan man have tillid til en mand af Milosevic' støbning, der så mange gange tidligere i halvfemserne har bedraget omverdenen og er løbet fra indgåede aftaler?
Hvordan kan man i det hele taget have tillid til en suveræn hersker, der ofte har gjort lovløsheden til en regeringsform, og som efter krigens afslutning udsender en nationalterapeutisk løgn om, at Serbien har verdens stærkeste hær, og at fredsaftalen er en sejr for Serbien?
Det virker irrationelt, men måske gemmer der sig en anden rationalitet bag ved det tilsyneladende idiotiske i at have tillid til en mand, som i enhver henseende og vedholdende igennem flere år har gjort sig skyldig i tillidsbrud.
For at forstå 'tillidens rationalitet' kan det anbefales at finde en 31 år gammel analyse frem fra de støvede hylder. For i 1968, da ungdomsoprøret, den individuelle frigørelse og uafhængighedskulturen skulle til at lade tusinde blomster blomstre, skrev den knastørre tyske sociolog, Niklas Luhmann en tekst med titlen "Vertrauen. Ein Mechanismus der Reduktion sozialer Komplexität".

Tillid til en ny dag
I marts måned i år, kort inden Kosovo-krigen brød ud, udgav Hans Reitzels forlag Luhmanns bog på dansk med titlen "Tillid", og det er set i lyset af 'problemet Milosevic' en yderst interessant bog.
Mennesket kan altid vælge om det vil vise tillid i bestemte henseender, men "uden tillid kunne det imidlertidig ikke forlade sin seng om morgenen. Ubestemt angst og lammende rædsel ville overmande det. (..) En sådan uformidlet konfrontation med verdens yderste kompleksitet kan intet menneske holde ud," fastslår Luhmann "som ubestrideligt faktum" i indledningen til første kapitel.
"Selv den, der lider af verdensangst eller livslede, må indtage sin medicin, betale sin skat, børste sine tænder, køre sin bil til eftersyn - og dermed overtage verden. Afhængigheden af de fortrolige verdensstrukturer og meningstyper kan man ikke kaste fra sig, men den bliver mildnet af en vis mobilitet i temaer og indstillinger til verden."
Luhmann, der ved sin død i november 1998 blev kaldt en af det 20. århundredes betydeligste tænkere, peger i sin bog om tilliden på, at de grundlæggende forudsætninger for den bliver skabt allerede hos det lille barn: "I familien finder den første tillid sin første bekræftelse i en omverden, som i vidt omfang er gjort ukompliceret gennem sociale institutioner og gennem særlige tillidsydelser fra familiemedlemmerne."
For et menneske som Milosevic, hvis forældre begik selvmord, har grundlaget for at lære tillid været skrøbeligt, men man skal være påpasselig med ikke at drage for hårde konklusioner om mandens eventuelle karakterbrist på den baggrund. For også senere i livet er der rige muligheder for, at læreprocessen kan finde sted: "Formerne for tilnærmelse til kærlighedsforhold, og i det hele taget alle arter af personlig tilnærmelse og fordybelse i bekendtskaber, kan fortolkes som prøver på og lærestykker i tilidsforhold."

En viljesakt
Tillid er ikke verdens eneste fundament, men det er en verdensforestilling og en viljesakt, der kan være med til at gøre det udholdeligt at leve selv i et meget komplekst samfund - eller i komplekse historiske situationer, som for eksempel den, der er blevet skabt på Balkan her i halvfemserne.
"I tillidsakten bliver den fremtidige verdens kompleksitet reduceret," og det er selve hovedpointen i Luhmanns bog.
At udvise tillid og trodse kritiske alternativer, kan være rationelt i konkrete situationer, hvor verden ellers risikerer "at blive revet itu i ukontrollerbar kompleksitet".
Man må derfor set i bakspejlet stadig spørge, hvad der ville have været konsekvenserne, hvis NATO tidligt i krigen havde indledt en landinvasion i Kosovo? Hvordan ville de sikkerhedspolitiske kædereaktioner have været fra Pristina til Beograd, Moskva, Beijing, Athen, Bruxelles, Washington osv.?
I de sidste to en halv måned har der været en monumental opbygning af mistillid på begge sider, og i lyset af krigens forløb kan måske godt - med Luhmanns ord - kalde fredsaftalen for en "risikofyldt forudydelse" af tillid.

Tillid opdrager
Hvis fredsaftalen kan forhindre større menneskelige, militære og økonomiske omkostninger på begge sider, så må den betragtes som en "rational tillidsskabende handling".
Udvist tillid kan i Luhmanns teoretiske univers have den fordel, at den "tjener som instrument for forpligtelse. Tillid opdrager." I virkelighedens verden - i Kosovo, hvor betingelserne for succes er skrøbeligere end de fleste andre steder - kan vi bare håbe, at den tillidsskabende handling faktisk vil virke sådan.
Ellers kunne man blive tvunget til at tage imod den anbefaling filosoffen Thomas Hobbes gav for over trehundrede år siden med "Leviathan": At en stærk statsmagt er den eneste holdbare sikkerhedsløsning stillet overfor et barokt kaos og 'alles krig mod alle'.
Luhmann giver ingen klare problemløsninger på de mange dilemmaer, og han undgår enhver form for sentimentalitet. I fremtiden kan enkeltbegivenheder altid true med at vælte hele korthuset, uanset hvor mange tillidsskabende handlinger, der er givet i fortiden og nutiden. For "en enkelt løgn kan forstyrre den samlede tillid, og netop de små fejlgreb og små brud i fremstillingen afslører på grund af deres symbolværdi ofte med ubønhørlig skarphed den 'sande karakter'."

*Niklas Luhmanns bog, "Tillid", er oversat fra tysk af Nils Mortensen og udgivet på Hans Reitzels forlag. 176 sd. 225,- kr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu