Alle er enige om, at Kosovo og resten af Balkan skal hjælpes på fode igen. Men ingen ved, hvor stor regningen bliver, og ingen siger den forløsende sætning 'Må jeg betale?'
HEVM SKAL BETALE
BERLIN - De 31.000 bombeangreb på Jugoslavien kan ses: 50 broer i Jugoslavien er sprængt, alle lufthavne, de fleste radio- og tv-sendere, kraftværker, olieinstallationer og yderligere 80 store virksomheder er ødelagt. Hertil kommer transformatorstationer, vandværker, kontorer, veje, private hjem og meget andet. 500 Kosovo-albanske landsbyer er brændt ned, hver andet hus i den jugoslaviske provins anses for ubeboeligt.
Nu tier våbnene. Den rygende ruinhob ligger tilbage.
Genopbygningen bliver en stor opgave - det har den vestlige verdens mest pålidelige seismograf, børsen, allerede registreret.
I Frankfurt regner børsmæglerne med, at Tyskland vanen tro vil bidrage med milliardbeløb, som til dels ledes tilbage som ordrer til tyske entreprenører og cementfabrikker. Med forventningen om de givtige opgaver til byggekraner og cementkanoner stiger kursen i byggebranchen lystigt.
Men hvor mange penge, der skal til for at bringe krigsskuepladsen på fode igen, er stadig uklart.
Da finansministrene fra G7-landene - USA, Canada, Japan, Italien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland - mødtes i Frankfurt sidste weekend, måtte de opgive at sætte konkrete tal på regningen.
De syv finansministre nøjedes med at advare mod hovedløst at pumpe penge i genopbygningen. Flygtningenes hjemvenden og den humanitære hjælp må stå i første række.
Muligvis ligger et troværdigt overslag klar i juli, når Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken afholder møde om situationen. Det meddelte Verdensbankens præsident James Wolfsohn og EU's finans-kommissær Yves-Thilbault de Silgey sidste weekend.
Ellers foreligger den tidligst til efteråret, når en ekspertgruppe fra EU-Kommissionen har undersøgt regionen.
Milliarder af kroner
Indtil eksperternes vurdering foreligger, er der frit slag for gisningerne.
"Freden bliver dyrere end krigen," opsummerede et medlem af den tyske Forbundsdag i ugeavisen Die Woche med et træt blik på de daglige bud på Kosovo-regningen.
EU-kommissær Yves-Thilbault de Silgey har anslået prisen til ca. 120 milliarder kr. for hele Balkan-regionen - heraf 20 milliarder til Kosovo. Andre EU-vurderinger ligger mellem 80 og 400 milliarder kr. Fra USA lyder der bud på helt op til 2.500 milliarder. Serberne selv har beregnet ødelæggelserne til ca. 750 milliarder.
Usikre forudsigelser er der nok af, men hvem der skal betale står nogenlunde klart: Hovedsageligt EU-landene.
USA har forlængst meddelt, at med den militære indsats har De Forenede Stater ydet deres bidrag til freden. Hver af de 72 dage krigen varede, kostede den mellem 360 og 630 millioner kr - det giver en samlet post på op til 45 milliarder kr, anslår Deutsche Bank Research på baggrund af oplysninger fra det amerikanske Budget Office. Af dem betaler USA to tredjedele, op mod 30 milliarder.
Nu må EU-landene tage over, lyder det fra Washington, der også påpeger, at især Europa har udsigt til en økonomisk gevinst ved genopbygningen. Men så længe den konkrete beregning af udgifterne ikke foreligger, kan det bitre skænderi om hver enkelt lands bidrag udskydes. Statslederne tier, mens lavere rangerende politikere kan profilere sig.
I Bonn advarer formanden for Forbundsdagens finansudvalg, Adolf Roth fra oppositionspartiet CDU, mod fornyet tysk gavmildhed.
"Tyskland må ikke lade sig presse til igen at påtage sig rollen som finansielt pakæsel," siger han.
Dermed er han mere moderat end de tyske vælgere: To ud af tre afviser ifølge en meningsmåling offentliggjort i nyhedsmagasinet Focus at betale for genopbygningen i Jugoslavien.
Da Tyskland skulle betale sin del af regningen efter Golf-krigen, måtte den daværende finansminister Theo Waigel (CSU) hæve momsen for at skaffe de mere end 60 milliarder kr., amerikanerne forlangte for Kuwaits befrielse.
Ekstra-moms og skattestigninger vil den tyske regering - foreløbig - ikke byde sin befolkning. Trods en stram økonomi og en sparepakke på mere end 100 milliarder kr. udelukker finansminister Hans Eichel (SPD) at gøre brug af disse pengekilder for at betale Balkan-freden.
Kosovo står forrest
Efter de 11 ugers luftangreb på Jugoslavien og kampene i Kosovo er store dele af landet ødelagt. Og også de omliggende lande har lidt under flygtningestrømmen og den manglende handel.
Efter indgåelsen af stabilitetspagten for Balkan, som mere end 30 lande og organisationer aftalte i sidste uge, skal stabiliteten og væksten sikres i området. Men heller ikke her blev der sat et beløb på - det blev dog antydet, hvem der kan nyde godt af den:
I første omgang skal hjælpen rettes mod selve Kosovo, hvor der skal ryddes miner og skabes boliger for de hjemvendende flygtninge.
Montenegro kan også forvente støtte. USA's udenrigsminister Madeleine Albright har rost den jugoslaviske delrepublik for ikke at have blandet sig i konflikten og for - under svære betingelser - at gennemgå en demokratisk udvikling.
Derudover behøver Albanien, Bosnien, Kroatien, Bulgarien, Makedonien og Rumænien ifølge Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og FN's Flygtningehøjkommissariat mellem fem og 12 milliarder kr. i støtte alene i år.
Ingen støtte til Milosevic
Pengene skal kompensere for udgifter til flygtninge, tab af eksportindtægter og udeblevne turister, økonomiske skader som krigen har påført dem. For eksempel har Makedonien mistet en del af sin fødevarehandel med Jugoslavien, og eftersom de internationale hjælpeorganisationer selv medbragte nødforsyningerne til flygtningene, er landet gået glip af vigtige eksportindtægter.
Om serberne får lov at nyde godt af hjælpen er foreløbig uvist.
"Landet må ikke ryge ud til siden," har den tyske udenrigsminister Joschka Fischer (De Grønne) lovet med en vag formulering.
USA's præsident Bill Clinton har derimod gentagne gange slået fast, at den "anklagede krigsforbryder" præsident Slobodan Milosevic skal væk, før en støtte kommer på tale.
Foreløbig ser Slobodan Milosevic dog ikke ud til at ville flytte sig. I starten af denne uge viste han sig selvbevidst i serbisk tv, da han tog det symbolske første spadestik til genopførelsen af en ødelagt Donau-bro.
Lær af Bosnien
Mens selve størrelsen af hjælpen til Balkan stadig diskuteres, blander den tyske Bosnien-ansvarlige, Hans Koschnick, sig i debatten. På baggrund af sine erfaringer fra genopbygningen af det borgerkrigshærgede land advarer han mod, at fare lige så bureaukratisk frem på Balkan. I Bosnien har hjælpen ikke været effektiv nok, fordi de ansvarlige sad for langt væk og plejede egne interesser.
"Beslutningen, om hvordan pengene anvendes, skal for Guds skyld træffes på stedet - og ikke i de europæiske hovedstæder eller i Washington," siger han.
I Bosnien har han set, hvordan en mængde af nationale og internationale hjælpeorganisationer har arbejdet ved siden af hinanden - og især mod hinanden - i kappestriden om at få fingre i opgaverne.
Som følge af bureaukratiet i bl.a. EU har millioner af bevilgede støtte-kroner til Bosnien ligget inaktive hen. Hans Koschnick foreslår derfor, at der oprettes et kontor på stedet, og at alle beslutninger skal træffes her. Det vil også spare "enorme forvaltningsudgifter," lover han.
Hans Koschnicks kritik af Bosnien-indsatsen støttes af Erick De Mul, som i årene 1996 og 1997 stod i spidsen for FN's udviklingsarbejde i Bosnien:
"Efter afslutningen af krigshandlinger de seneste år, har FN og NGO'er haft så travlt med at komme i gang i de pågældende lande, at man ikke har taget sig ordentlig tid til at lytte til lokalbefolkningens ønsker og behov. Efter Dayton-aftalen i Bosnien gik vi ind med en hjælpepakke, som kun var lavet halvt færdig. Nu er jeg meget bekymret for, hvordan bistanden til Kosovo bliver planlagt," siger Erick De Mul.
