Læsetid: 2 min.

Frit el-marked svækker national energipolitik

17. juni 1999

De danske el-selskaber er begyndt at optræde som private virksomheder, og det kan svække regeringens mulighed for at føre national energi- og miljøpolitik, mener forsker

KOMMERCIEL EL
Trods den svenske regeringsdomstols kendelse om, at Barsebäck alligevel skal lukke, så vil det fremover blive sværere for de enkelte lande, at føre nationale energipolitik - også for Danmark.
Det mener Stefan Brendstrup, der er forsker i miljø- og energistyring på Aarhus Universitet. Han begrunder sin vurdering med den øgede liberalisering af el-sektoren, der har kastet de gamle monopoler ud på det frie marked.
"Ledelserne i de danske el-selskaber vil fremover skulle tage mere hensyn til bundlinjen i deres regnskab end til overordnede samfundsinteresser," siger Stefan Brendstrup.
Han tror, at denne kommercielle udvikling vil blive forstærket i takt med, at danske kraftværker og el-selskaber indleder alliancer eller direkte krydsopkøb med udenlandske selskaber.
Akkurat som med Barsebäck, der har norske Statkraft og tyske Preussen Elektra som hovedaktionærer.
"På et kommercielt marked vil energiminister og Folketing ikke længere kunne føre energipolitik i samarbejde med el-sektoren. De vil blive nødt til at regulere og lovgive meget stramt - og så risikerer de omvendt at få sager på halsen om indskrænkning af virksomhedernes indtjeningsevne," siger Stefan Brendstrup.

Slut med konsensus
I Danmark har der været tradition for, at elsektoren spiller med i den politiske proces bag energipolitikken - og senere fører den ud i livet, uden der skal vedtages lov og regler.
Det gælder kraftværkernes pligt til at fyre med halm, krav om at bygge havvindmøller og andre tiltag.
"Energiministerens modpart har jo været borgmestre og andre folkevalgte i el-sektoren, som har haft en fælles forståelse for de overordnede samfundshensyn i energipolitikken. Men de relationer er brudt med energireformen," mener Stefan Brendstrup.
Han peger på, at Danske Elværkers Forening nu truer med at anlægge en grundlovssag ved domstolene, fordi foreningen anser Folketingets elreform fra maj i år for at indeholde elementer, der reelt eksproprierer værdier i sektoren.
Den hårde konfrontation er et brud med mange årtiers konsensus og tætte relationer mellem regering og el-sektor, mener Stefan Brendstrup.
"Sagen viser, at den danske el-sektor med liberaliseringen af el-sektoren er begyndt at hævde deres selvstændighed og optræde som kommercielle virksomheder - og ikke de offentlige selskaber mange af os borgere har anset dem for at være."

Store ressourcer
I dag er flere af kraftværkerne i Jylland og på Fyn ændret til aktieselskaber, der som Barsebäck vil kunne købes af udenlandske el-selskaber.
"Udenlandske ejere får ikke andre rettigheder end danske, men det er klart, at store koncerner som tyske Preussen Elektra vil have langt flere ressourcer til at påvirke og foretage lobbyarbejde i forhold til dansk og europæisk energipolitik," siger Stefan Brendstrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her