Læsetid: 3 min.

Frygt for at Kosovo-hjælp vil tage brødet ud af munden på u-landene

16. juni 1999

Genopbygningen af Kosovo betyder mindre hjælp til u-lande, hvor lederne føler sig diskriminerede

U-LANDENE
Der er en udbredt frygt blandt u-landsorganisationer for, at bistanden til genopbygning af Kosovo vil resultere i mindre hjælp til fattige især i Afrika. Udviklingen de senere år i den fælles EU-bistand og de foreløbige erfaringer med støtten til Kosovo-flygtninge gør frygten begrundet.
Eurostep, som er en sammenslutning af 23 europæiske u-landsorganisationer, giver i en fælles udtalelse udtryk for frygten for, at Balkan vil tage noget af brødet ud af munden på fattige i Afrika. Eurostep skriver i en fælles udtalelse:
"I denne situation vil Eurostep bestemt tale for, at de finansielle ressourcer til humanitær bistand og genopbygning på Balkan...bliver givet som tillægsbevillinger ud over de bevillinger, der allerede er givet til bistand."
I de senere år har den fælles EU-bistand til de 70 fortrinsvis fattige lande, som er omfattet af Lomé-aftalen, været stagnerende. Samtidig er bistanden til de nærmeste lande i Øst- og Centraleuropa samt Nordafrika vokset.
"Jeg kan ikke forestille mig andet, end at bistanden til genopbygning på Balkan vil forrykke billedet yderligere, så de fattige lande i Afrika får mindre bistand. Årsagerne er blandt andet, at en række EU-lande kæmper med budgetunderskud, og der i de fleste EU-lande en stor skepsis i forhold til at yde u-landsbistand," siger seniorforsker Gorm Rye Olsen fra Center for Udviklingsforskning.

Stor hjælp til Bosnien
Ingen kender reelt behovet for bistand til genopbygning på Balkan, men de rige lande i G7 plus Rusland anslog i forrige uge beløbet til ca. fem mia. dollar om året (ca. 35 mia. kr.) de næste fem år. De svarer til cirka en tiendel af den bistand, som der årligt gives til alle udviklingslande. Muligheden for, at Kosovo får stor hjælp, er meget stor, hvis det går, som det er gået for Bosnien.
Da man i 1995 indgik Dayton-fredsaftalen, blev det vurderet, at der var behov for 5,1 mia. dollar (ca. 35 mia. kr.) i genopbygningsbistand i 1995-1999. Under en donorkonference for en måned siden nåede man op på dette beløb. Det er er ret sjældent, at appeller om bidrag bliver mødt fuldt ud.

Overhører alarmsignaler
Informationsmedarbejder Nils Carstensen fra den internationale, fælleskirkelige nødhjælpsorganisation, ACT, oplyser, at organisationens appeller om bidrag i gennemsnit bliver opfyldt 60 procent. På den baggrund er det interessant, at en appel om Kosovo lynhurtigt er blevet opfyldt. Af den seneste opgørelse fra ACT fremgår det, at en appel udsendt 26. marts om bidrag på 18,8 mio. dollar til at hjælpe Kosovo-flygtninge nu har resulteret i, at organisationen har fået tilsagn om 22,6 mio. dollar.
Anderledes ser det ud for appeller om bidrag til en række afrikanske lande.
En appel om bidrag til Rwanda er kun opfyldt med 6,7 pct., Etiopien 20 pct. og Congo 35,9 pct.
"Der er på nuværende tidspunkt ikke belæg for at sige, at de afrikanske lande generelt er blevet droppet til fordel for Kosovo. Men alles opmærksomhed er rettet mod Balkan, og derfor kan vi nemt komme til at overhøre alarmsignaler om for eksempel kommende tørke i Etiopien, og at vi derfor vil være langsommere til at reagere på katastrofesituationer andre steder. Andre områder er simpelthen glemt i øjeblikket. For eksempel vil jeg tro, at nøden i Nordkorea er fuldt på højde med det, vi nu oplever i Kosovo," siger Nils Carstensen.

Tv-billeder styrer
I Afrika er der omkring 13 millioner flygtninge. De får i dag langt mindre hjælp end Kosovo-flygtningene. For eksempel skriver Ritzau i et telegram, "at i Afrikas mange flygtningelejre dør der dagligt op mod 6.000 mennesker af sult og smitsomme sygdomme, som let kunne have været forebygget og behandlet. I Makedonien og Albanien er der endnu ikke registreret et eneste dødsfald i lejrene som følge af epidemier eller mangel på mad eller vand."
"Vi lader fjernsynskameraerne og ikke de reelle behov bestemme, og jeg skammer mig. Selvfølgelig skal de Kosovo-albanske flygtninge have hjælp, men man må jo spørge sig, hvorfor de skal have så meget mere hjælp end andre, der har mindst lige så stort behov," siger en norsk hjælpearbejder i Afrika til Ritzau.
Rwandas reelle politiske leder, vicepræsident Paul Kagame, har i en bitter kommentar for nylig sagt om al hjælpen til Kosovo-flygtningene:
"Måske er visse mennesker ganske enkelt vigtigere end andre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her