Læsetid 4 min.

Der er noget galt i Danmark

7. juni 1999

Steen Christensens posthume krimi slutter sig smukt til de øvrige tre

NY BOG
En decemberdag i 1998 gik Steen Christensen op til forlaget Chr. Erichsen for at aflevere manuskriptet til sin fjerde kriminalroman. Få dage senere døde den 54-årige gymnasielærer, jazzelsker og forfatter, der havde to bypass-operationer bag sig.
Nu er hans sidste roman Første sal i helvede udkommet, og den sætter et smukt - og for hans læsere såre vemodigt - punktum for et forfatterskab, der blot kom til at spænde over fem år og rumme fire romaner.
Steen Christensen debuterede i 1995 med Drabsafdelingen, en barsk historie om et såkaldt 'demo-mord' på Østerbro.
Den afslørede et for en debutant forbløffende greb om genren og indbragte ham Det danske Kriminalakademis debutantpris samt en nominering til den skandinaviske krimipris Glasnøglen.
Året efter kom Den anden Kind, der kun næsten levede op til den fornemme debut.
Men Steen Christensens egentlige gennembrud kom først med Fik du hørt din melodi, der udkom i 1998, og som netop er blevet udsendt i paperback. Titlen stammer fra Kim Larsen-sangen Om lidt, og der er i det hele taget en vis Kim Larsen-atmosfære over Steen Christensens måde at gribe sit stof an på. Eller måske snarere John Mogensen. En varm og ægte folkelighed, en rå, men aldrig vulgær gavflab-tone og - som Christensens væsentligste varemærke - en stærk solidaritet med de svage i samfundet.

Bumser og spekulanter
Der er i hvert fald - som Mogensen synger - noget galt i det Danmark, der oprulles i Fik du hørt din melodi.
En mentalt forstyrret kvinde myrdes i et socialt boligbyggeri, og omstændighederne gør politiets efterforskning mere end kompliceret. De lokale bumser kan eller vil ikke huske noget fra mordaftenen, hvor man drak ekstra tæt - dels var det lørdag, og dels var der Melodi Grand Prix i tossekassen.
Steen Christensens trøstesløse forstadsmiljø blev tegnet med stor indfølelse og autenticitet. Her talte en mand, der kendte miljøet indefra - eller nedefra, om man vil.
Noget galt i Danmark er der også i Første sal i helvede, der har skibskatastrofen på Scandinavian Star som baggrund, i romanen hedder rederiet blot Swe-Dane. Men spekulanternes laden hån om almindelig menneskelig moral er den samme.
To kyniske forretningsfolk, der af profitbegær har set bort fra elementære sikkerhedsbestemmelser på et katastroferamt skib (hvis første sal under branden udvikler sig til et 800 grader varmt helvede), findes myrdet, og politiet står dermed over for en nærmest uløselig sag, for der er flere hundrede mistænkte - ikke blot de overlevende, men også de efterladte kan jo have været på et - ret beset meget forståeligt - hævntogt.
Som i Steen Christensens første tre bøger står spændingsmomentet langtfra alene, forfatterens harme over ussel mammons sejr over menneskelig anstændighed er hele tiden nærværende, undertiden ætsende. Et sted, hvor læseren præsenteres for en af disse karrieretyper, står der mellem to tankestreger: "Det hedder vist finansmand".
Tonefaldet kan her kalde mindelser frem om Aksel Larsen, når han i sin glanstid i Folketinget kunne udtale den obligatoriske vending "det ærede medlem", så de tre ord formelig sitrede af afsky.
Første sal i helvede er en stærk afslutning på et alt for kort forfatterskab, der nu kan anskues i sin helhed.

Støbt i samme form
Først og fremmst er det helstøbt. Også i bogstavelig forstand: Steen Christensens fire politiromaner virker støbt i samme form. De indledes alle med en prolog (hvor ofrene omkommer), de har mange, men korte kapitler, og de er mellem 150 og 200 sider lange.
Og de har alle politimanden John Møller og hans kolleger på 'gården' som et indbyrdes småkævlende, men i bund og grund sympatisk sjak.
Samme Møller er ikke for høj i hatten til at lege politi og røvere med et par nabounger i den lille midtsjællandske by, hvor han har slået sig ned, og hvor han i alle fire romaner (rå)hygger sig med en moden veninde, der serverer på et kunstnerværtshus i den indre by. Bente er "rund over brystet og hofterne" og har "stærke ben i sine træsko". Deres kærlighed klinger som ren John Mogensen, selv om de foretrækker at lytte til jazz i deres sparsomme hyrdetimer.
Læser man (som jeg har gjort det) alle fire romaner i ét stræk, kan det undertiden blive for meget med Christensens noget bastante gennemspilning af sine faste temaer, forfatteren gik heller ikke af vejen for sprogligt genbrug, sådan sætning for sætning. Og ikke mindst trak han store veskler på sin (og John Møllers) hang til jazz.
Men alt det tager man gerne med i købet, når man i øvrigt får serveret den ægte vare. Her venter fire ærkedanske spændingsromaner med både mord og mening på et stort publikum.

*Steen Christensen: Drabsafdelingen, 190 s., 68 kr. (paperback) Chr. Erichsen
*Steen Christensen: Den anden kind, 165 s., 68 kr. (paperback) Chr. Erichsen
*Steen Christensen: Fik du hørt din melodi, 192 s., 68. kr. (paperback) Chr. Erichsen
*Steen Christensen: Første sal i helvede, 154 s., 198 kr., indb. Chr. Erichsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu