Læsetid: 3 min.

De Grønne for splittede til en spaltning

8. juni 1999

Den interne opposition i De Grønne er lige så uenige med hinanden som med partiledelsen

GRØN SPLITTELSE
BERLIN - Gassen er gået af den interne opposition i det tyske parti De Grønne. Efter et møde i Dortmund, hvor 750 mennesker mødtes for at tale om deres fremtid i partiet, står det klart, at de basis-grønne er lige så uenige indbyrdes, som de er imod deres partiledelse.
Det lykkedes hverken at etablere et nyt forum for en "radikal freds-, social- og miljøpolitik" eller at skabe grundlaget for en slagkraftig oppositionsgruppe i partiet.
Den eneste beslutning de forsamlede vedtog, var at opfordre til en boykot af alle "krigsmagerpartier" ved valget til Europa-Parlamentet - herunder også De Grønne.
"Kun hvis partiet bliver tvunget til at erkende, at dets krigskurs har betydet tab af en vigtig vælgergruppe, er der håb om at trænge krigstilhængerne tilbage," sagde Eckart Stratmann-Mertens, lærer fra Bochum.
Men denne boykot-beslutning var for meget for de basis-grønnes fremmeste talsmand, den venstreorienterede Christian Ströbele, der sidder i Forbundsdagen og således ville være tvunget til at argumentere mod sig selv.
"Forsamlingen har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at søge konfrontationen med De Grønne," sagde han efter mødet.
Christian Ströbele havde håbet, at Dortmund-mødet kunne føre til dannelsen af et netværk for venstreorienterede og pacifister i og udenfor De Grønne. Netværket skulle styrke den venstreorienterede fløj i partiets gruppe i Forbundsdagen, for Christian Ströbele tænker ikke på at forlade partiet:
"Jeg kan ikke indse, hvorfor jeg skal overlade andre en butik, som jeg har været med til at bygge op," sagde han.
Dermed kom det til et afgørende brud mellem de basis-grønne og deres platform i partispidsen.
Mødet i Dortmund i søndags blev aftalt efter den kaotiske kongres i Bielefeld den 13. maj, hvor udenrigsminister Joschka Fischer efter et attentat med en maling-bombe fik en betinget opbakning til sin dobbeltstrategi bestående af militært og diplomatisk pres mod Jugoslavien.
Den gang syntes krigens afslutning ikke nært forestående, og for hver vildfaren NATO-bombe voksede De Grønnes modvilje mod aktionen på Balkan. I mellemtiden er fredsforhandlingerne mellem Jugoslavien og NATO-alliancen kommet i gang, men udsigten til en snarlig fred gjorde intet indtryk på de forsamlede i Dortmund. Og de kunne heller ikke påskønne, at forhandlingerne kan føres tilbage til deres egen udenrigsminister.
For de 750 markerer det De Grønnes syndefald, at partiet som medlem af den tyske forbundsregering har startet en angrebskrig. Udsigten til fred overbeviser dem ikke om NATO-aktionens berettigelse.
"Vor modstand må koncentrere sig om det grundlæggende spørgsmål," mente Barbara Steffens, partileder i delstaten Nordrhein-Westfalen.
Bag diskussionen om NATO-aktionen gemmer sig en generel utilfredshed med De Grønnes politiske udvikling, der har betydet en afkøling af den glødende atomkraft-modstand og en liberalt orienteret erhvervspolitik.
"Jeg trådte ud af FDP (det liberale parti, red.) i 1982. Når jeg i dag ser på visse grønne koncepter, tror jeg, at jeg er kommet tilbage igen," sagde Irmingard Schewe-Gerigk, medlem af Forbundsdagen.

Udmeldelser giver fred
Efter mødet i Dortmund står det fast, at der ikke er tilstrækkelig enighed til at samle den basis-grønne modstand - hverken i en ny bevægelse eller i en formaliseret fløj i partiet. Nogle vil blive i partiet og kæmpe videre, andre vil glide over til reformkommunisterne i PDS, der har taget klar afstand fra NATO-aktionen. Restgruppen vil forsøge at bedrive klassisk grøn politik uden for partiet, men denne gruppe råder hverken over de personligheder eller de ressourcer, som kræves for at slå igennem. For partiledelsen giver hver udmeldelse løfte om fred.
"Hvad der ikke hører sammen, må skilles," som den grønne sundhedsminister Andrea Fischer siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her