Læsetid: 6 min.

Grundloven er elastisk - men kan den holde?

5. juni 1999

Grundloven er ikke sandfærdig, siger tidligere ombudsmand. Pinligt at menneskerettighederne ikke er med, mener Folketingets tidligere formand. Grundloven fylder 150 år i dag, og arbejdet på en ny må snart begynde

FORÆLDET LOV
Tager man Danmarks Riges Grundlov for pålydende, må man føle sig hensat til forrige århundrede.
Kongen har den øverste myndighed i alle rigets anliggender, hvis der ikke udtrykkeligt står andet i Grundloven. Kongen regerer gennem ministrene, kongen fører udenrigspolitikken gennem ministrene.
Kongen gør i det hele taget mange ting ifølge Grundloven, som Dronning Margrethe d. II ikke ville drømme om at beskæftige sig med i dagens Danmark.
Til gengæld er der ingen regler for landets kommuner i Grundloven. Kommunerne varetager to-tredjedele af de offentlige budgetter. Kommunerne er den myndighed, som møder langt de fleste borgere. Kommunerne administrerer og definerer så store områder om socialpolitik og skolevæsen.
Men det fremgår ikke af Grundloven. Det skal man lovgive om, står der blot.
Så er der menneskerettighederne. Danmark har tilsluttet sig de internationale konventioner om menneskerettigheder. Men det fremgår ikke af Grundloven. I den er de menneskelige rettigheder med tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsens ord "magre".
Og så er der selvfølgelig også den lille hage, at folkestyret Danmark ikke i sin grundlov nævner folket.

Elastisk med vilje
Alligevel fungerer Grundloven og folkestyret til de flestes tilfredshed. Det seneste eksempel er, da Højesteret i februar kendte Tvindloven i strid med Grundloven.
Grundloven er med vilje meget elastisk formuleret. Der er stor plads for fortolkninger af teksten. Det har gjort det muligt, at Danmark med den nuværende udgave af Grundloven fra 1953 har kunnet gennemgå nok den voldsomste forandring i landets historie.
Industrialisering, urbanisering, kvinders indtog på arbejdsmarkedet, ændrede familiemønstre, kold krig og varm fred, EF og nu EU har skabt voldsomme forandringer i det danske samfund. Alligevel er det lykkedes at få indrettet samfundet til de nye tider under de samme basale spilleregler - Grundloven.
Men nu er elastikken også ved at være strakt rigeligt langt, mener mange. Det er på høje tid at få startet arbejdet mod en nu Grundlov.
En af dem er tidligere ombudsmand, juraprofessor Lars Nordskov Nielsen.
"En grundlov skal være et stykke nationalklenodie, man skal kunne bruge til undervisning og i en offentlig diskussion. Det må være landets fornemste dokument. Og så må den jo ikke lide af dokumentfalsk - den skal være sandfærdig. Og det er vores grundlov jo ikke. I paragraf to står der, at vores grundlov er indskrænket-monarkisk. Og det er det rene vrøvl."
"En anden ting er paragraf 19. Af den får man det indtryk, at det er regeringen, der fører udenrigspolitikken. Og sådan er det ikke mere. Folketinget er ret hæmningsløs i sin indblanding i udenrigspolitikken - jævnfør fodnoteperioden," siger Lars Nordskov Nielsen.

Revision påkrævet
Men - understreger han - det skaber ikke juridiske problemer. Vi har som sagt tilpasset os en ny tid med en gammel grundlov.
"I det omfang, hvor Grundloven afviger fra virkeligheden, har virkeligheden forlængst fortrængt Grundloven," siger Nordskov Nielsen.
Folketingets tidligere formand, professor i nationaløkonomi Erling Olsen, er enig.
"Der er masser af områder, hvor der er uorden. Men ingen, hvor det er et praktisk problem. Men det kan det blive. Derfor er det på tide at starte arbejdet med at lave en ny Grundlov," siger Erling Olsen.
Danmarks Riges Grundlov er faktisk ganske kort. 89 korte og ret simple paragraffer opdelt i to hovedområder. Reglerne for, hvordan folkestyret arbejder med tredeling af magten, valgregler osv. og menneskerettighederne.
Særligt den sidste del er det oplagt at få gjort noget ved, mener de fleste eksperter på området.
"Vi skal klart have styrket det katalog af menneskerettigheder, der er i Grundloven. Det er alt for svagt," siger Morten Kjærum, leder af Det Danske Center for Menneskerettigheder.
"Det omfatter kun et lille antal lidt tilfældigt udvalgte rettigheder. Kataloget af ufravigelige rettigheder i de internationale konventioner er kun meget ringe repræsenteret. Der er ikke noget forbud mod tortur eller dødsstraf, og retten til liv er ikke med," siger Morten Kjærum.

Flovt
Lars Nordskov Nielsen og Erling Olsen giver ham ret.
"Det er flovt, at vi er bedre beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention end af Grundloven, når vi i øvrigt gerne vil være foregangsland og fortælle nye demokratier, hvordan de skal indrette deres forfatninger," siger Erling Olsen.
Men han understreger endnu engang, at heller ikke det er et praktisk problem i øjeblikket. Da Højesteret for nyligt afviste at udvise to narkodømte udlændinge med henvisning til, at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, blev det bevist, at menneskerettighederne er meget reelle for danskerne. Selvom de ikke står i Grundloven.

Kort og uklar
Alligevel er der fordele ved at grundfæste menneskerettighederne i Grundloven, mener Lars Nordskov Nielsen.
"Der vil være mere respekt om menneskerettighederne, hvis de står i Grundloven. Hos den almindelige borger og hos politikerne. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det fra tid til anden kan være svært at få politikere til at tage menneskerettigheder helt alvorligt, når de bare står i en konvention," siger Lars Nordskov Nielsen med henvisning til, at efter højesteret afviste at udvise de narkodømte udlændinge, blev der fra politisk side blev rejst tvivl om, hvorvidt Højesteret virkelig burde have respekteret konventionen.
Selv om de begge ønsker, at menneskerettighederne bliver bedre repræsenteret, pointerer de, at en ny Grundlov ikke må blive meget mere detaljeret end den nuværende. Så mister den elasticiteten.
"Napoleon sagde, at en grundlov skal være kort og uklar. Så er det muligt for kejseren at operere i den. Jeg mener, den skal være kort og rummelig. Vi skal kunne leve med den i lang tid, uden at det bliver nødvendigt at ændre den," siger Erling Olsen
Lars Nordskov Nielsen vil gerne trække et lidt skarpere skel.
"Bestemmelserne om styreformen skal det være muligt at tilpasse til skiftende behov. Men når vi taler om menneskerettighederne, er meningen med at sætte dem ind i Grundloven at slå fast, at der er værdier, som er så basale, at dem vil vi ikke undvære. Så der har fleksibiliteten sine grænser," siger Lars Nordskov Nielsen.

Tættere på borgerne
Den anden del af Grundloven, Folkestyrets teoribog, halter også i forhold til realiteternes verden, mener han.
"Er det for eksempel rimeligt, at kommunestyret, som er den borgervendte del af det demokratiske styre i Danmark, stort set ikke nævnes i Grundloven. Det er jo kommunerne, der koster rundt med folk," siger han.
Erling Olsen ser gerne, at nærhedsprincippet, der gælder for EU's forhold til medlemsstaterne, også skal gælde inde i landet.
"Det er afgørende, at vi får en decentralisering af magten. Da vi fik Grundloven i 1849, var Danmark ved at blive en nationalstat. På det tidspunkt var det staten, der betød noget for borgerne. Den var det afgørende fællesskab. Nu er der kommet fællesskaber, som er over det nationale, for eksempel EU. Og der er fællesskaber under det nationale - i kommunerne."
"I alle de fællesskaber skal der være nogle spilleregler - de betingelser, som folket sætter for magthaverne. Og princippet om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, kunne godt indbygges i Grundloven," siger Erling Olsen.
Han understreger, at det er en langvarig proces at lave en ny grundlov. Seks-syv års forberedelse i en grundlovskommission er nødvendig, mener han.
Derudover vil det tage lang tid at vedtage den. Folketinget skal vedtage den to gange, og der skal være valg mellem første og anden gang. Og så skal den til folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af alle stemmeberettigede skal stemme ja.

Delte meninger

I Folketinget er meningerne stadig delte om, hvorvidt det er nødvendigt med en ny grundlov. Og hvornår.
En af de kraftigste fortalere er SF's Aage Frandsen.
"Næsten tre fjerdedele af Grundloven er næsten ord til anden som den originale i 1849. Omkring halvdelen af paragrafferne tæller ikke længere. Hvis vi ikke ændrer Grundloven, ender det med, at den bliver en detalje i vores lovgivning, og det er noget uorden," siger Aage Frandsen.
Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, mener ikke, at der er grund til at ændre Grundloven, før der er en helt klar sag, der skaber et folkeligt krav om en ny grundlov.
"Det kan ikke slå mig af pinden, at "kongen" betyder dronningen eller statsministeren. De mennesker, der beskæftiger sig med Grundloven, ved, hvad der står. Før vi ændrer den, skal der være en sag, der er en enorm folkevilje til at føre igennem," siger Birthe Rønn Hornbech.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu