Læsetid: 5 min.

Mine herrer! Størrelsen er afgørende

28. juni 1999

Ny bog om kvindens biologi udfordrer evolutionspsykologerne på deres hjemmebane: De biologiske facts

Ny bog
Eksperimentet er simpelt: Et par smækre forsøgspersoner antaster et antal unge mænd og kvinder på et amerikansk campus og tilbyder dem sex. Resultatet: 75 procent af de adspurgte mænd siger ja, mens ikke en eneste af kvinderne tager imod tilbudet.
Det udfald røg direkte i spalterne i The New Yorker, da kognitionspsykologen Steven Pinker sidste år skrev et forsvar for Clinton og hans libido. Ifølge Pinker illustrerer eksperimentet, at mænd er genetisk programmerede til promiskuøsitet, mens kvinder er monogame. Forklaringen er, at mænd fra forhistorisk tid har søgt at sikre sig deres geners overlevelse ved at sprede deres sæd til så mange kvinder som muligt. For urkvinden, derimod, var den store udfordring at score en dygtig jæger og holde på ham i en art mad-til-gengæld-for-sex ordning. Efter god Darwinistisk lov er disse anlæg derfor nedarvede til nutidens mænd og kvinder.
Den slags biologisk kategorisering har ikke overraskende fået mange feminister til at se rødt. Når kvinderne i eksperimentet sagde nej, så skyldtes det ikke deres gener, men deres opdragelse, protesterer de. Der er ikke anden forskel på mænd og kvinder end den, som vi selv opfinder. Og et af de områder, hvor der bliver opfundet mest, er i biologien. Biologi er med andre ord ikke videnskab, men sexistisk ideologi.

Drenge på trussejagt
Klap lige hesten! (eller rettere chimpansen, prærieulven og den afrikanske cichlid fisk), siger nu den pulitzer belønnede videnskabsjournalist og selverklærede "female chauvinist sow" Natalie Angier i Woman: An Intimate Geography. For nok har amerikanske Angier ikke meget tilovers for "den ensidige udgave af neo-Darwinismen, som har trampet igennem den offentlige mening som en flok skoledrenge på trussejagt..." Problemet er dog ikke biologien selv, mener hun, men den måde, den bliver brugt på. Og sidstnævnte kan ændres: "Lige så nemt som det er for os at blive misbrugt af videnskaben, ligeså nemt er det, at bruge den til vores egen fordel."
Den udfordring tager Natalie Angier op i Woman, som hun selv kalder "en hyldest til den kvindelige krop."
Resultatet er blevet en uhøjtidelig, lærd, nysgerrig, følelsesladet, overraskende, fabulerende og meget læseværdig blanding af videnskabsjournalistik, personligt essay og debatbog.
De 19 kapitler i bogen spænder vidt - fra emner, som traditionelt opfattes som kvindelige: Livmoderen, æg, brystet, blod, klitoris - til nogle, som ikke gør: Bevægelse, styrke, aggression og raseri. Sågar et kapitel om kærlighed, og om hormonet oxytocins mulige indflydelse på samme, begaver Angier sine læsere med.

Størrelse er afgørende
Angier ernærer sig til daglig ved at holde the New York Times' læsere ajour med den nyeste biologiske forskning. Der er således masser af nyt stof til diskussion, også omkring de danske middagsborde, i hendes udforskning af det kvindelige økosystem.
For eksempel er det tankevækkende, at X-kromosomet indeholder omkring 5.000 gener, mens Y-kromosomet kun har et par dusin ("Mine herrer, jeg er bange for, at det passer: størrelse er afgørende"), at en kvindes klitoris har dobbelt så mange nerveender (8.000) som mandens penis, og at sønner er tre procent mere i familie med deres mødre, end deres søstre er (fordi datterens celler kan vælge mellem at bruge faderens eller moderens X-kromosom, mens sønnens altid må bruge moderens).
Som citatet ovenfor illustrerer, er Angiers tone uhøjtidelig (for ikke at sige overkæk!). Personligt kan denne læser dog ikke andet end holde af en kvinde, der finder på at sammenligne østrogen med chokolade ("Sjælden og muteret er det menneske, som hader chokolade. Tilsvarende er der meget få dele af kroppen, som hader eller ignorerer østrogen"). Eller som sammenligner Desmond Morris' teori, om at bryster i virkeligheden er balle-immitationer med The Rolling Stones ("Den nægter at gå på pension!")!
Allermest forfriskende er det dog, at hun pirker grundigt til den stereotype klassifikation af mænd som jægere fra Mars og kvinder som mødre fra Venus, som evolutionspsykologerne ("evo psychos", som Angier døber dem) har markedsført med så stor succes i de seneste år.

Mænd tæmmer kvinden
Aniger giver således hele grundmyten om manden som skaffedyr en grundig inspektion under mikroskopet. Research (udført af Kristen Hawkes fra Universitetet i Utah) blandt Hazda folket i Tanzania har f.eks. vist, at det er den mad, som kvinderne samler, ikke mændenes jagt, "der udgør den afgørende forskel for deres egen families ernæringsmæssige velfærd." Den centrale arbejdsdeling er faktisk slet ikke mellem mødre og fædre, men mellem mødre og bedstemødre. Sidstnævnte har, i kraft af den mad som de indsamler til andres børn, stor betydning for stammens overlevelse.
En anden af de myter, som får en tur gennem kødhakkeren, er myten om den monogame kvinde. Stik imod hvad man hidtil har troet, viser ny DNA forskning f.eks., at hun-chimpanser jævnligt risikerer liv og lemmer for at være deres gruppes hanner utro. Mere end halvdelen af en undersøgt floks unger viste sig således at have fædre, der ikke tilhørte stammen. I samme retning peger en dugfrisk teori om, at ægteskabet er en videreudvikling af mænds forsøg på 'mate-guarding'; altså mænds forsøg på at tæmme kvinden (og hendes seksualitet), ikke omvendt.
Sidstnævnte teori tilskriver Angier en Nicholas Blurton Jones fra Universitetet i Californien. Ud over titlen på hans artikel, er det alt, hvad vi får at vide om ham. Skal man finde noget at pege fingre ad hos Angier, må det således være, at hun ikke gør mere ud af at placere sine kilder i det biologiske forskningslandskab. Især fordi hun selv inddrager eksempler fra både litteratur, kunst og historie for at illustrere, at vores syn på biologien afhænger af den tid og det samfund, som vi er en del af (og således vel også af hvilken biologisk skole eller underfraktion en forsker tilhører).
Det rokker dog ikke ved sandheden i Angiers overordnede konklusion, nemlig, at den kvindelige biologi er både mere varieret og spændende end de populære evolutionspsykologiske udlægninger prædiker. Woman: An Intimate Geography giver en lyst til selv at gribe mikroskopet og finde ud af endnu mere.

*Natalie Angier: Woman - An Intimate Geography, $ US 25, Houghton Mifflin Company, New York 1999

Line Reeh er freelanceskribent og har studeret moderne kultur på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu