Læsetid: 5 min.

Hva' rager det mig!?

9. juni 1999

Pis af Mona, Margrethe og Hella. Jeg er ligeglad, hvem I stemmer på, selv om I er kendte - eller tidligere kendte

Kendte stemmer
Junibesværgelsen og den radikale Naser Khader har en plan med min hjerne.
Jo jo, den er god nok. Jeg er godt nok ikke helt klar over, hvad planen går ud på, men at den findes, det er jeg sådan set ikke i tvivl om.
Det er noget med, at de finder en hel masse kendte mennesker, som de tror, jeg godt kan lide, og så putter de billeder af dem i avisen og skriver nedenunder, at det er dem, der har taget billederne, for så tror de, at jeg sætter mit kryds ved dem i morgen, fordi jeg blev så glad for at se nogen, jeg godt kan lide i avisen.
Så når jeg åbner min avis, kan jeg se Mona Larsen fra Halberg/Larsen band - hende havde jeg ellers helt glemt, selv om hun sang meget godt - hun støtter åbenbart Junibesværgelsen. Det samme gør festløven Thomas Vinterberg og hende der Margrethe Lissie Korfu, der ryger smøger og tager telefon med Trine Dyrholm i Taxa.
Jeg ved godt nok ikke om hun - altså Trine - også støtter Junibesværgelsen, det ville ellers være et hit, for hende er der rigtig mange fyre, der godt kan lide - altså ikke fordi der er noget galt med Margrethe Lissie, hun er bare ikke helt sådan up to date, som man siger.
Men måske er det meningen, at jeg skal tænke: Nøøøj, hvor er hun god til at spille en, der ryger og snakker (og så på en gang), så hun er nok mindst lige så god til at finde ud af, hvad der bedst for Europa.

Udspekulerede Khader
Eller måske er det meningen, at jeg skal tænke: Hvis jeg nu gør lige som Margrethe Lissie Korfu og stemmer på liste J i morgen - så kan jeg også komme til at snakke i telefon med Trine Dyrholm? Og ryge hendes cigaretter? Det kan i hvert fald ikke være meningen, at jeg skal tro, at jeg kommer til at se ud som Margrethe Lissie, for hvis det er planen, skal der fyres en spindoktor eller to.
Naser Khader er mindst lige så udspekuleret. Han putter ikke billeder i avisen af sine kendte, men har i stedet lavet en løbeseddel med dem på. Og han må siges at have gjort et scoop. I det strategospil, som Junibesværgelsen og Naser Khader opfatter
valgkampen som, har sidstnævnte altså formået at samle en hel bunke fire-stjerner, og så er Mona Larsen, Mar-grethe Lissi, og Thomas Vinterberg altså at regne for de rene spejdere. (ikke et ord om Jens Okker Gokker, der højst er en af de dér irriterende bomber, man aldrig kan komme uden om).
Nej, Naser har simpelthen scoret Det Brune Punktum - tidsåndens mest populære trio, der aften efter aften fylder Bellevue og får folk til at grine af sig selv. Men ikke nok med det - Det Brune Punktum har mulatten (det må det vist godt hedde) Hella Joof med, og Naser Khader er jo selv - nå ja, om ikke mulat så i alle fald af anden etnisk baggrund end dansk, som det vist hedder.
Det skal helt sikkert få mig til at tænke, at når Danmarks sjoveste trio, der oven i købet omfatter Danmarks, ja måske Europas, sjoveste mulat, støtter Naser Khader - så må jeg nok også hellere gøre det. Måske skal jeg tænke, at jeg selv bliver brun og sjov, hvis jeg stemmer på ham - måske skal jeg ligefrem overveje om det er fordi, jeg er racist, at jeg ikke stemmer på ham?
Men det er ikke kun Naser Khader, der lader sit kandidatur oplyse af andres strålende talenter - nej det gør hans partifælle Lone Dybkjær også.
For hvis nogen skulle være i tvivl om, at hun skam er tolerant, selv om hun er gift med den mand, der ansatte Thorkild Simonsen som indenrigsminister, ja så prøver hun at komme den tvivl til livs ved i alle mulige og umulige sammenhænge at blive koblet sammen med Naser Khader.
For gud, hvor det bare et tolerant parti, hun er medlem af, og hold fast hvor er det bare tårevældende flot, at hun stiller op sammen med ham.
Og selvom man skulle tro, at Lone var nervøs for, om Naser i tolerancens og multikulturens hellige navn skulle stjæle alle stemmerne, er det tilsyneladende ikke sådan, det er. Det er nok mere efter devisen, at når det regner på minoriteten, drypper det på spidskandidaten.
Hvis man er en af de vælgere, der vil have for et kryds blandet politisk korrekt tolerance i den politiske slikbutik - og det er jeg - kan man under alle omstændigheder næsten ikke andet end at stemme på liste B. Men det kan jeg.

Bonde som Bill
Men hvorfor gør de det dog?
Hvorfor føler Helle Thorning-Schmidt sig tvunget til at lade sig flankere af Helle Virkner og Anne Dorte Michelsen.
Har de, politikerne og dem der gerne vil være det, så lave tanker om vælgerne, at de tror, at den der amerikanske (buuuh!) valgkamp virker?
Ser Jens Peter Bonde sig som Bill Clinton, der henter støtte fra Diana Ross (Mona Larsen), og hvad agter politikerne mere at hente fra den amerikanske politiske kultur?
Stoler de virkelig så lidt på deres egne evner og visioner, at det tilsyneladende er ligegyldigt, hvad deres støtter mener, hvis de altså overhovedet mener noget, bare de er kendte.
Og hvorfor gør de kendte, og de tidligere kendte som Mona, det? Tror de, vi synes, de er bedre kunstnere, fordi de illuderer politisk engagement ved at lade sig fotografere sammen med en kandidat eller under en listebetegnelse.
Nu skal jeg fortælle jer noget: Vores hjerner kan selv. Det er så uendelig ligegyldigt, hvem I er, hvis ikke I mener noget.
Åh Mona, Mona, Mona,
Åh Hella, Hella, Hella,
Åh Lissie, Lissie, Lissie, hvornår kommer den dag, hvor I stikker piben ind og hurtigt pisser af - sammen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu