Læsetid: 2 min.

'Hver dag har vi kun tænkt på at vende hjem'

15. juni 1999

"Vi frygter for russernes rolle i Kosovo, men alle her er glade for, at krigen lader til at være slut," siger den 25-årige Kosovo-albanske flygtning i Danmark, Shqipe Krenzi, der stadig ikke kender sin fars skæbne

VENTETID I EBELTOFT
Lige nu er det svært at koncentrere sig om andet end situationen i Kosovo, der udvikler sig dag for dag.
"Jeg blev utrolig glad og lettet, da fredsaftalen førte til reel handling, så de serbiske styrker nu er på vej ud af Kosovo," siger den 25-årige Kosovo-albaner, Shqipe Krenzi.
Sammen med sin mor og to mindre søskende ankom hun til Danmark for præcis en måned siden.
"Hver dag, ja hele tiden har vi ikke tænkt på andet end at komme hjem igen, og nu ser det ud til at blive muligt," siger Shqipe Krenzi i en pause fra sit arbejde i børnehaven på Dansk Røde Kors-flygtningecentret Råmosegård ved Ebeltoft. Hun tror på, at freden holder, selvom de indbyrdes blandt flygtningene i centret diskuterer, hvad russerne mon har tænkt sig. Hver dag ser næsten alle de voksne på centret nyheder fra en albansk satellit-tv-kanal.
"Man kan sige, at vi ikke kan gøre andet end at tro og håbe på fred, men det er klart, at det skaber en vis usikkerhed, at russerne har tilkæmpet sig en stærk posi-tion i området," siger Shqipe Krenzi med henvisning til, at russerne har tætte bånd til Serbien.

OK med øget selvstyre
Da Information talte med Shqipe Krenzi for to uger siden pointerede hun, at kun et selvstændigt Kosovo ville sikre en tilfredsstillende ende på konflikten med serberne. Men den nye fredsaftale giver ikke Kosovo-albanerne selvstændighed - kun øget selvstyre.
"Vi må få det bedste ud af den aftale, der ligger, og så håbe på, at vi med tiden kan opnå selvstændighed," lyder det nu mere moderat fra Shqipe Krenzi.
Familien Krenzi flygtede fra deres hjem i byen Ferizaj uden deres far. Han ville blive, og siden har de ikke hørt fra ham eller fra en større søster, der ligeledes er blevet i Kosovo med sin familie.
"Efter fredsslutningen har vi igen forsøgt at få kontakt til min far og til familie og venner, men forbindelserne til Kosovo virker ikke," siger den 25-årige datter.
Hun har heller ikke hørt nyt fra sin kæreste, der for snart seks måneder siden gik ind i oprørsgruppen UCK, så midt i glæden over udsigten til fred, nager usikkerheden over, hvad der er sket med dem alle.

Lang ventetid i uvished
På kort sigt håber de snart at få besøg af to andre søskende, der bor i Tyskland. Men ellers familien ikke gøre meget andet end at vente.
Moderen Hisnije Krenzi står for indkøb, madlavning og rengøring. Hun får de to mindre søskende op om morgenen og sender dem med bussen til flygtningecentret på Randers Kaserne, hvor der er oprettet en skole for de skolesøgende børn. Storesøster Shqipe arbejder i børnehaven for flygtningebørn om formiddagen og er begyndt på et computerkursus om eftermiddagen. Snart vil hun starte på et kursus i dansk og engelsk.
"Vi må udnytte tiden bedst muligt, og selvom vi gerne vil hjem, så aner vi ikke, hvornår det bliver," siger hun.

*Information skrev om familien Krenzi den 31. maj i år - og vil med jævne mellemrum følge familien under opholdet i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her