Læsetid: 3 min.

Israel i undtagelsestilstand

26. juni 1999

Hizbollah-militsen udnytter israelsk magt-vakuum til at forsøge at bombe sig til indflydelse på Libanons fremtid

TEL AVIV - Fredag eftermiddag satte Israels forsvarsminister, Moshe Arens, den nordlige del af Israel i undtagelsestilstand i foreløbig 48 timer, og samtidig blev fem libanesiske brandfolk, dræbt under israelske luftangreb, begravet og udråbt som martyrer.
Dagen før, torsdag eftermiddag og aften, havde den nordisraelske by Kiryat Shmona oplevet det voldsommeste bombardement i tre år.
I tre angrebsbølger dræbtes to mennesker, flere såredes og de materielle skader var omfattende, da den islamiske Hizbollah-milits fra stillinger i det sydlige Libanon beskød hele Nordisrael med de antikverede, men dog effektive russiske raketter.
Israel gengældte torsdag aften med et luftangreb på et kraftværk i Beirut, og hensatte med dette store dele af den libanesiske hovedstad i sort nattemørke.
Dagen før havde Syriens præsident, Hafez al Assad, udtalt, at han betragter Israel nyvalgte premierminister Ehud Barak som en troværdig partner til forhandlinger om fred i området.

Sikkerhedszone
Sammenhængen mellem de to udviklinger skal findes i Baraks nok mest markante løfte til de israelske vælgere, at trække alle israelske tropper ud af den selverklærede sikkerhedszone i Sydlibanon inden for et år. Dette har ikke uventet skabt nogen uro i flere af regionens mange lejre.
"Syrerne er oprigtige i deres tale om fred med Israel, men er blevet nervøse for at Barak vil omsætte sit løfte i handling uden at rådføre sig med Syrien," vurderer Eyal Zisser fra Tel Avivs Universitet: "For set derfra har kardinalpunktet hele tiden været at få Golanhøjderne tilbage, og til dette formål har man indtil nu brugt Hizbollah til at fastholde Israel i Sydlibanon. Det, vi ser nu, er en optrapning af den israelsk-syriske konflikt gennem stedfortrædere, og jeg tror, det meget vel kan være en sidste styrkeprøve for at markere sig inden de skal til forhandlingsbordet."
"Vi har aldrig fået den fred, som var meningen med sikkerhedszonen," siger Menny Griefman, fra kibbutzen Kfar Giladi, lige ved den libanesiske grænse: "Derfor mener jeg, vi hurtigst muligt må komme ud af Libanon, men ikke uden en bilateral aftale."
"Tilbagetrækning har længe været på den politiske dagsorden i Israel. Men man har hidtil stillet sig tøvende fordi freden i området, set med israelske briller, kun kan sikres, hvis tilbagetrækningen ledsages af en aftale, der mindst skal være bilateral, og gerne mere. Der er nemlig et stort antal medspillere, hvis brikker alle skal stå i en indbyrdes gunstig position før man kan tage initiativer" fortsætter Eyal Zisser.
Én af sagens parter er Den sydlibanesiske Hær (SLA). Som en reminisens af borgerkrigsårenes mange militser lever general Antoine Lahad og hans 2.500 primært maronitisk kristne soldater videre som israelsk marionet for at beskytte de kristne i den sydlige del af landet. En ulige alliance med denne militære mærkværdighed har været fremført som en af Israels begrundelser for fortsat tilstedeværelse i området, og den sidste tids begivenheder viser også med al tydelighed, at Lahad's milits udelukkende lever på lånt tid og israelsk velvilje.
Den 3. juni blev SLA tvunget til at trække sig ud af Jezzine, en kristen enklave nord for sikkerhedszonen. Fra Damaskus fik den libanesiske hær forbud mod at rykke ind i byen, som blev overladt til Hizbollah, og med de nye politiske vinde i Israel er Jezzine kommet til at stå som et varsel om hvad fremtiden kan bringe.
"Jezzine har givet Hizbollah mod på at fortsætte offensiven. Uden israelsk støtte viste SLA sig ude af stand til at forsvare Jezzine, og det samme regner de med gælder for sikkerhedszonen. Hizbollah spiller kortene klogt. Barak har endnu ikke dannet sin regering, og Netanyahu virker helt apatisk, og dette vakuum udnytter Hizbollah til at markere, at de også gerne vil være med til at bestemme Libanons fremtid," siger Zisser.

Fakta - Kontrolleret tilbagetrækning

Israel erobrede Golanhøjderne fra Syrien under seksdageskrigen i 1967, og annekterede området kort efter endnu en militær konflikt mellem de to stater, oktoberkrigen i 1973. Syrien har sidenhen gjort opmærksom på sit krav på Golanhøjderne. I 1982 invaderede Israel Libanon, som Syrien altid har betragtet som syrisk provins. Operationen skulle eliminere PLO's indflydelse i Libanon. Det lykkedes, men i stedet kom Hizbollah, hvis fjendskab overfor Israel er endnu mere udtalt. I 1984 trak Israel sig ud af det meste af et sønderskudt Libanon, men etablerede den såkaldte sikkerhedszone, som fremover skulle sikre freden for Nordisraels indbyggere.

Hans Henrik Fafner er freelance-journalister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her