Læsetid: 4 min.

Kamp og ånd

5. juni 1999

Adrian Arsinevici dyrker karate på højt niveau og oversætter Søren Kierkegaard til rumænsk

PORTRÆT
Som ung rumæner drømte Adrian Arsinevici om Norden: Det var kølige, romantiske riger med høje kirketårne, der stod i tåge. Himlen var lav og tung af skyer. Det regnede.
"Det med vejret var ikke helt forkert," siger Arsinevici, som nu er treoghalvtreds år gammel - og har boet i Danmark siden 1973.
I dag er han sortbælte i karate, en af de højere graduerede i landet. Han har oprettet sin egen klub i Århus. Desuden oversætter han Søren Kierkegaard til rumænsk.
Det var ikke tilfældigt, at han valgte en kampsport, da han kom til Danmark:
"Da jeg var barn, så jeg et portræt af en thaibokser. Det var meget spændende. Alle former for kampsport var jo forbudt under kommunismen. Landets ledere skulle ikke nyde noget af et bokseroprør. Men billedet af thaibokseren glemte jeg aldrig."
Eksistentialistisk filosofi var heller ikke velset i det første fædreland. Ikke sådan, at det var forbudt. Men værkerne var svære at opdrive.
Alligevel begyndte den unge rumæner at læse Søren Kierkegaard. Først var det Forførerens Dagbog, i fransk oversættelse:
"Jeg var ude efter nogle tips, så jeg kunne score nogle damer," indrømmer han. "Det blev lidt af en skuffelse."
Bedre gik det ikke med det næste værk, Begrebet Angest, som på engelsk hed The Concept of Dread. Det var en pirrende titel for en østeuropæer, der hele sit liv var blevet tvangsfodret med smilende arbejdere på store plakater. Men den bog svarede heller ikke til forventningerne.

Straffebataljon
Med årene voksede interessen for Kierkegaard, og et af de store ønsker blev at læse ham på originalsproget. Drømmen kom indenfor rækkevidde i 1969, da den unge mand mødte en dansk pige.
Men inden de blev gift, og han kunne forlade Rumænien, skulle han aftjene sin værnepligt.
"Mine foresatte vidste, at jeg var på vej ud af landet, så jeg blev soldat i en straffebataljon. Blandt andet blev jeg sat til at knuse isklumper på en bjergvej. Mine kammerater og jeg knoklede som straffefanger, med hakker, fra fem morgen til seks aften."
"Når vi kom hjem på kasernen, læste kaptajnen højt af Ceausescus taler. Det gjaldt om at holde sig vågen. Hvert femte minut fik vi ordre til at rejse os. Og der var ingen pardon: De, der var faldet i søvn, fik en ordentlig stroppetur."

Marxisme
Efter endt militærtjeneste slog frihedens time: Rejsen gik til Danmark.
På vejen oplevede han noget forbløffende:
"En dansker, jeg talte med på en færge, viste sig at være kommunist. Hun fattede ikke, at jeg kunne finde på at forlade mit progressive fædreland og slå mig ned i
Vestens kapitalistiske morads."
Det var skræmmende at komme fra et land med totalitært socialistisk styre til Danmark i 70'erne:
"Ved en fest så jeg et billede af Lenin, så stort som en dør. Og dengang anede jeg ikke, at den vestlige marxisme bare var et modefænomen."

En uddannelse
Marxisme eller ej - der var mere frihed i Danmark end i Rumænien. Den unge indvandrer begyndte at udvikle sit eget syn på tilværelsen.
"Karate er en af de ting, der har vendt op og ned på mit liv. Det er, foruden mine universitetsstudier, den vigtigste uddannelse, jeg har fået."
"Det er med karate som med kunst og håndværk: Der er altid mulighed for at blive bedre. Eller værre. Det er det, der kan ændre ens liv og personlighed: At øve noget. Ikke kun at lære om det," siger Adrian Arsinevici, der har dyrket Shotokan Karate i mere end tyve år.
Shotokan Karate er en klassisk japansk kampsport, der bygger på zenbuddhistisk filosofi:
"Her drejer det sig ikke om at komme op på en højere lønskala, som i vestlig uddannelse - men om at hæve sig over det basale, blive bedre til det, man gør - blive et bedre menneske."

Kontinuitet
Karatetræningen har givet sammenhæng i livet - den kontinuitet, Søren Kierkegaard efterlyste i sit forfatterskab.
"Kierkegaard gør det klart for en, hvor mange valg, man træffer, hele tiden, og hvor meget man er ansvarlig for dem - også for dem, man ikke tager," siger Adrian Arsinevici - der har valgt at gøre sit bedste for at blive perfekt til karate.
"Jeg har ikke, som så mange andre, gjort det, fordi det var trendy i en periode - eller 'interessant', som Søren Kierkegaard ville have kaldt det. Det gælder om at holde fast i det, man gør, ikke at sværme som en sommerfugl fra den ene blomst til den anden, fra dykning til klatring til surfing - alt efter hvad der nu er moderne.

Individets frihed
I dag er Philosophiske Smuler, Begrebet Angest og Gjentagelsen oversat til rumænsk.
Hurtigt går det ikke - så lidt som karategradueringerne:
"Jeg kan lave hundrede sider på to år, hvis det går godt."
Men det betyder meget for oversætteren, at hans tidligere landsmænd får adgang til Kierkegaards filosofi:
"Rumænerne har levet under et totalitært system, med masseopdragelse og masseansvar. Men Kierkegaard har splittet disse masser op i identificerbare individer, som ikke kan løbe fra deres ansvar og skæbne."
"Hans forfatterskab er et modstykke til masseideologien," siger rumæneren, som - mere end mange danskere - ved, hvad personlig frihed er værd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her