Læsetid: 3 min.

Kampen mellem lysets og mørkets kræfter

11. juni 1999

Første del af Anders Johansens planlagte trilogi om et multietnisk Jugoslavien under Anden Verdenskrig lyser af fortællemæssigt klarsyn

Roman
Med sin forrige roman En splint af korset (97) foretog Anders Johansen en markant udvidelse af sit litterære virkefelt væk fra det provinsielle mikrokosmos, han meget indfølt og med vekslende styrke har gennemskrevet siden debutromanen Hadestenen (85). En splint af korset handler om hittebarnet Isabels lidelsesfulde udviklingshistorie i lyset af det børnekorstog hun i 1200-tallet bliver en del af. Johansen beskriver med flot scenisk nærvær og dampende realisme et Europa med religiøse brydninger og krige i et forløb, der overbevisende integrerer Isabels indre rejse frem mod en acceptabel identitet som ung kvinde.
I 1997 modtog Anders Johansen Kulturministeriets tre-årige arbejdslegat, og det har tilsyneladende givet ham blod på tanden til en større satsning, nemlig trilogien Raklos rejse, hvis første bind Jordens skød nu foreligger. Idémæssigt ligger den med sit tværsnit gennem og bearbejdelse af et stykke europæisk historie i klar forlængelse af En splint af korset. At fokus er lagt på et Jugoslavien (i perioden 1941-46) med multietniske brydninger og nationalistisk magtbrynde giver romanen et uhyre aktuelt dobbeltperspektiv her i året for Nato's (endnu uafsluttede) krig mod Serbien.

Splittelse
Bogens hovedperson er den 14-årige Raklo. Han er (som Isabel) et hittebarn samlet op af en gruppe sigøjnere og nødtørftigt opdraget af den montenegrinske klovn Janko. Raklos forhistorie fortaber sig i et smertefuldt mørke, og det er denne identitetsmæssige uafklarethed, der fungerer som fortællingens drivkraft, fastholdt i det indledende Gauguin-citat: "Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen?"
Raklo betyder på sigøjnersprog drengen fra 'jordens skød' - og han er med sine blå øjne og lyse hår splittet mellem rom (sigøjnere) og gadje (de andre), en splittelse der ydermere spejles i det internationalt sammensatte cirkus, der i sommeren '41 er hans hjem og arbejdsplads.
Jordens skød er indrammet af en 'film noir'-agtig scene fra et sønderbombet Tyskland i '46. Raklo har gemt sig i nogle ruiner jagtet af en gruppe forvildede krigsbørn. Angsten driver billeder af rovdyr og erindringsglimt af pigen Yolanda frem i hans bevidsthed. Han reddes i sidste øjeblik af sin 'sommerbror', sigøjneren Retje, som han på grund af krigen ikke har set i flere år.
Med sig har Retje en mappe med Raklos tegninger. På bagsiden af en cirkusplakat har Raklo tegnet et øjebliksbillede af Cirkus Gloriosa, og via tegningen præsenteres det persongalleri, som så udfoldes i hel figur, da handlingen herefter springer tilbage til '41.

På flugt
Romanen tematiserer på flere ledder den rejse, der sættes i gang, da tyskerne i '41 bomber Beograd og tvinger Cirkus Gloriosa på flugt rundt i Jugoslavien. Med Raklo som synsvinkelbærer og følsom registrant bliver det en rejse såvel ind i et rystende møde med krigens gru og rædsel og de historisk betingede (og yderst komplekse) konflikter mellem serbere, muslimer og kroatere men også et møde med kærlighed og spirende drengeseksualitet - og med den indgang til kunstens verden, som Raklos tegneevner langsomt åbner.
I denne linedans mellem historieformidling og smertefuld identitetsdannelse balancerer romanen meget sikkert. Kampen mellem lysets og mørkets kræfter er gennemsanset og stramt fortalt.
Allersmukkest står de mange beskrivelser af dagliglivet i det omrejsende cirkus. Her kommer vi tæt på en række dramatiske skæbner i kampen for at overleve med værdigheden i behold.
Og her tegnes et indfølt portræt af den sigøjnerkultur, der i 90'erne har været en fornyet interesse for at afdække, bl.a. udmøntet i Tony Gatlifs fremragende film Latcho Drom - sigøjnernes rejse fra '93.
Jordens skød ender med de kroatiske ustajaers forfærdelige nedslagtning af hovedparten af den store sigøjnerfamilie i Cirkus Gloriosa i bjergene nord for Zagreb. Resten af gruppen (herunder Raklo) splittes for alle vinde og drives videre på flugt. Bogen slutter med en fodnote om, at Raklos rejse vil fortsætte i Askeslottet og Himmelporten "hvis tingene føjer sig efter forfatterens hoved." Det håber vi så de gør. Der er nemlig grund til at glæde sig til de to sidste bind i, hvad der tegner til at blive en meget flot skrevet odyssé gennem et stykke europæisk historie, som er uhyggeligt nærværende.

*Anders Johansen: Jordens skød. Raklos rejse 1. 219 s., 198 kr. Forlaget Modtryk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu