Jeg kunne have væltet den store scenemester, Alice Cooper, omkuld lige ved Rundetaarn
Forbifarten
Fire interessante sekunder udspillede sig for mig i tirsdags, men hvad jeg havde oplevet - og måske var gået glip af - gik først op for mig senere på dagen. Dette er hvad der skete:
Klokken var 11.25 og jeg havde netop forladt min penthouselejlighed i nærheden af Hovedbiblioteket. Turen gik til den lokale Netto ved Rundetaarn, hvor jeg bl.a. ville investere i et bundt økologiske agurker. I Krystalgade passerede jeg skindtøjsforretningen, hvis entreprenante indehaver altid holder 'Amok udsalg'. Nogle gange er der ophørsudsalg, andre gange er det noget andet. Man sparer op til 65-70 procent. Hver dag! Ejeren var ved at bære læderjakkerne frem, så da jeg havde passeret forretningen, var det stadig med lugten af læder i næseborene. Meget apropos.
Gågaden var ikke voldsomt befolket på det tidspunkt, og jeg var sikker på, at jeg let kunne skære tværs over uden at tage store, trafikale forholdsregler. Men bedst som jeg træder ud på Købmagergade, skråt over for Regensen, sker der noget.
Sekund nr. 1
Et af mine første, store skridt ud i Købmagergades halvmylder må jeg halvere meget, meget brat, fordi en pudsigt udseende, lille mand - der heller ikke ser sig for - i voldsom fart bevæger sig i nordvestlig retning mod Kultorvet. Han krydser min bane, min indkøbsseddel passerer revy, og kun brøkdele af et sekund skiller os fra en meget smertefuld kollision. I dag havde jeg foretrukket det sammenstød.
Det er umuligt ikke at studse over manden. Da han går forbi mig, er han kun cirka 40 centimeter fra mig, så jeg får et godt indtryk af hans profil. Han har sort tøj på fra top til tå, noterer jeg mig, og langt, sort - formentlig farvet - hår bundet i en hestehale.
Sekund nr. 2
Nogle mennesker deler folk op i dyr, når de snakker om udseende, og visse typer bruger udtryk som: "Han er et rigtigt fuglemenneske". Det er præcis, hvad de ville kalde denne mand - nærmere betegnet er der noget krage over ham. Selv om han ikke har højden med sig, er han ret krumrygget, og for enden af hans ansigt sidder en af de største (og flotteste) næser, jeg nogensinde har set. Under hans vilde øjne er der sorte streger. I farten har jeg vanskeligt ved at vurdere, om der er tale om overanstrengelse eller maling. Nu, set i bagklogskabens ulideligt klare lys, er jeg ikke i tvivl om, at stregerne var et udslag af forfængeligt placeret mascara.
Sekund nr. 3
Selv om jeg er tæt på, ser han ikke til siden, men fortsætter manisk fremad, mens han mumler noget på et sprog, jeg ikke når at placere. Han ser lidt smågal ud, men er samtidig tilpas velplejet til ikke at rode i skraldespande. Han ligner en hyppig skumbader, og den nærmeste gang manicure kan heller ikke ligge langt tilbage. Vi taler om en levemand, der har råd til lidt luksus.
Sekund nr. 4
Den mærkelige, mondæne, sortklædte, fuglelignende, maniske mand har passeret mig, og mens jeg nærmer mig Landemærket, tænker jeg "det lignede da... nej, det kan ikke være..." I farten drejer jeg hovedet halvt over venstre skulder og fanger atter skikkelsen med øjnene, mens jeg hvisker: "Alice Cooper?"
Umuligt! Hvorfor i alverden skulle Alice Cooper gå rundt i Københavns gader? Alice Cooper, den besynderlige, intelligente og teatralske amerikanske rock-sanger, som slog igennem i 70'erne med sit smagløse og vulgære sceneshow, der blandede horror, B-film og gysertegneserier med jernkæder og groteske effekter! Alice Cooper, manden bag hittene I'm 18, Under My Wheels og School's Out, som han tilmed sang i Muppet Show! Alice Cooper, den nu 51-årige familiefar (med det borgerlige navn Vincent D. Fournier), der offentligt tager afstand fra satanisme og holder foredrag for skolebørn om farerne ved alkohol!
Nej, nej, det måtte være en fejl. Jeg lo af min egen dumhed, købte agurker, og glemte episoden for en tid.
Søllerød Golfklub
Fire timer senere fortalte jeg min bror, at jeg havde set én, der "lignede Alice Cooper på en prik" på Købmagergade. Jeg sagde det uden overbevisning i stemmen for ikke at blive udråbt til idiot.
I sådan et selskab tager man sine forholdsregler.
Han svarede, at en af hans venner dagen forinden havde været ude for noget lignende - bare bedre og større, selvfølgelig.
Kammeraten havde set den tidligere engelske fodboldspiller, angriberen Gary Lineker. Men ikke nok med det: Han havde også set Preben Elkjær og den tidligere franske fodboldstjerne og landsholdstræner, Michel Platini. Men ikke nok med det: Han havde også set den tidligere svenske slalomstjerne Ingemar Stenmark - og han havde set Alice Cooper. Allesammen på én gang. Sammen. I Søllerød Golfklub. Der havde været en eller anden celebritetsturnering.
"Hvad?" sagde jeg og lod tungen hænge ud af munden (jeg lignede en idiot).
Så var det altså Alice Cooper, som jeg nær var gået ind i på Købmagergade!
Tænk, hvad jeg var gået glip af: Jeg kunne have væltet den store scenemester omkuld lige ved Rundetaarn, og mens han havde ligget og rodet, kunne jeg have stukket en venlig pote frem og fået ham på højkant.
Måske havde han været hysterisk og skreget, at han var en amerikansk statsborger, og at han forlangte en undskyldning, og at jeg ville høre fra hans advokat; måske havde han smilet og givet en kop kaffe eller gået med i Netto og betalt agurkerne. Jeg finder aldrig ud af det.
De kendte er derude og er på kollisionskurs. Det kan blive dig, der gør det - det kan ændre dit liv. Jeg selv fortsætter, hvor jeg slap.
Alt kunne have været så anderledes.
