Læsetid: 4 min.

'Kast en livline ud til serberne'

16. juni 1999

Er Serbien med Milosevic i spidsen dømt til økonomisk isolation, eller er der en mellemvej? Det skal G8-mødet tage stilling til

HJÆLP TIL SERBIEN
BOSTON - EU vil lancere 'en stabilitetspagt for Sydøsteuropa'. I fredsaftalen taler man om behovet for "stabilitet og regionalt samarbejde" efter krigen på Balkan-halvøen.
Det lyder besnærende, men hvad med den humanitære katastrofe i Serbien? Hvad med genopbygningen af det sønderbombede land? Er det muligt at skabe betingelserne for en varig fred på Balkan uden at hjælpe serberne?
Set fra Washington og London er sagen klar. Så længe Slobodan Milosevic og hans korrupte forretningselite er ved magten, kan den serbiske befolkning godt skyde en hvid pind efter bistand fra den Europæiske Union og USA. Ifølge denne tankegang vil nød og sult i landet tænde vreden mod regimet.
"Den politik virker ikke. I Serbien er der 500.000 flygtninge fra Bosnien, Kroatien og Kosovo. Mange vil lide, nogle dø. Jo mere pres vi lægger på Serbien, desto stærkere bliver Milosevic," siger Nicholas Chakos fra International Orthodox Christian Charities i Baltimore til Information.
Internationale bistandsorganisationer vil ikke stå tilbage for at hjælpe, hvor der er nød.
"Det er der ikke megen debat om. Hvis pengebidrag flyder ind, vil organisationerne selvfølgelig søge at afbøde virkningerne af en humanitær krise i Serbien," siger Steven Hrizik, der repræsenterer Interaction - en gruppe, der samler 150 amerikanske bistandsorganisationer.

Stor støtte til serbere
Et eksempel er den kristelige ortodokse velgørenhedsgruppe i Baltimore, der siden starten på luftkrigen har sendt for 2 mio. dollar fødevarepakker og apotekervarer til Serbien, Albanien og Montenegro.
"Givernes reaktion har været overvældende. Det er lykkedes at indsamle to-tre gange mere end efter Orkanen Mitch i Mellemamerika sidste år," fortæller Nicholas Chakos.
Hans organisation regner med at yde bistand til genopbygningen af Serbiens infrastruktur og til understøttelse af en halv million serbiske flygtninge.
"At støtten går til Serbien, generer ikke vores bidragydere. De ved, at vi også hjælper Kosovo-albanske flygtninge," påpeger Chakos.
En så neutral og apolitisk indstilling mangler i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.
"Vi kan ikke yde lån, førend de politiske ledere har taget beslutningen, men vi håber, at behovet for hjælp overskygger de politiske kalkulationer," forklarer en talskvinde fra Verdensbanken.
Jugoslavien blev smidt ud af IMF og Verdensbanken i 1992-93. Den officielle begrundelse var, at Milosevic-styret ikke havde betalt en udestående gæld på 1,5 mia. dollar, men i realiteten skal fraværet af nye lån ses som en komponent af de økonomiske sanktioner, som EU og USA pålagde Jugoslavien i forbindelse med Bosnien-krigen.

Rettet mod serbisk folk?
De to internationale finansinstitutioner er ikke uvillige til at bøje reglerne. Bosnien var eksempelvis ikke medlem af de to organisationer, men modtog lån efter krigens ophør i 1995 fra en fond oprettet til lejligheden. I den henseende er Kosovos status endnu mere kompliceret end Bosniens, fordi området stadig er under jugoslavisk suverænitet.
"Men vi regner med at oprette en lånefond for Kosovo," siger talskvinden for Verdensbanken. "Hvis politikerne beordrer os til at gøre det samme for Serbien, vil det være muligt."
Hvordan skal EU og i mindre grad USA, Canada og Japan forholde sig til dette dilemma, når G7-landene og Rusland mødes i Tyskland i slutningen af denne uge?
Ingen ledere kan være i tvivl om, hvor alvorlige ødelæggelserne er i Serbien. Det bevidner en rapport fra FN's vicegeneralsekretær Sergio Vieira de Mello, der sammen med et FN-hold for nylig rejste rundt i Serbien, Montenegro og Kosovo.
"Fra begyndelsen af luftkrigen sagde vores ledere, at denne aktion ikke var rettet mod det serbiske folk. Nu har vi endelig chancen for at bevise, at vi mente det," siger Anthony Borden, leder af Institute for War and Peace i London til Information.

Bistand skal afvejes
Borden tror ikke, at EU og vestlige koncerner vil finansiere store infrastrukturprojekter i Serbien.
"Det ville styret kunne bruge til egen politisk fordel, fordi den slags projekter skal gennemføres som joint-ventures med serbiske statsselskaber."
Humanitær bistand - ja. Men hvordan definere det? "Det bliver meget, meget svært. Vi må se på den grå zone. Jeg vil mene, at bistand til genopbygning af el- og vandværker er acceptabelt. Helst skal det ske gennem byer og kommuner, der er så fjernt fra centralregeringen som muligt," mener Anthony Borden.
Det er en idé, som bakkes op af oppositionspolitikeren Zoran Djindjic, formand for Det Demokratiske Parti i Serbien.
"Vi vil indsamle underskrifter fra 1 mio. mennesker, der kræver Milosevic' afgang. Samtidig håber vi at få international støtte til at bygge nye broer i Novi Sad og genopbygge el-værkerne i Nis - begge byer styres af oppositionen," sagde Djindjic til Los Angeles Times i mandags.
"Den internationale bistand skal afvejes, således at serberne og det civile samfund føler, at vi kaster en livline ud til dem," siger Borden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her