Læsetid: 4 min.

Konflikten begge parter ønsker

11. juni 1999

Forhandlinger i morgen om kampene i Kashmir fører næppe til våbenhvile. Atommagterne Pakistan og Indien har begge stærke interesser i at lade konflikten rase ud

I morgen kommer Pakistans udenrigsminister, Sartaj Aziz, til Indien for at få lagt en dæmper på kampene i Kashmir. Forhandlingerne ventes imidlertid ikke at føre til andet end en gensidig forsikring om, at den årelange konflikt om det bjergrige område ikke skal eskalere. Både den indiske og den pakistanske regering har stor interesse i at bruge konflikten til at skaffe indenrigspolitisk opbakning.
Den gamle konflikt om det muslimsk dominerede Kashmirs tilhørsforhold blev optrappet i april, da flere muslimske opørere end normalt benyttede den smeltende sne til at gå fra den pakistanske del af Kashmir ind over våbenhvilelinjen og besætte højdedrag ved den indisk kontrollerede by Kargil i Himalaya-bjergene. Den 26. maj markerede Indien, at det vil man ikke finde sig i og indsatte kampfly og begyndte at bombe oprørsstillinger. Eskaleringen af kamphandlingerne har hidtil ført til, at hundredevis af soldater er blevet dræbt, og omkring 50.000 mennesker er flygtet fra våbenhvilelinjen, der siden 1949 har delt Kashmir i en indisk og pakistansk del. Kampene er de voldsomste siden 1971, og de giver bekymring i udlandet, fordi de to lande har atomvåben og har været i krig med hinanden to gange om Kashmir.
Forud for forhandlingerne i morgen har den indiske regering meddelt, at man kun ønsker at diskutere, hvordan Pakistan kan trække guerilla-soldaterne og soldater fra den pakistanske hær ud af den indisk kontrollerede del af Kashmir. Pakistans regering benægter imidlertid, at den har soldater på indisk område og siger, at man kun støtter de muslimske oprørere moralsk.
Pakistan ønsker, at man indleder nye forhandlinger om Kashmirs fremtid, sådan som der blev lagt op til, da de to landes premierministre havde et historisk møde i Lahore i februar. Men den diskussion ønsker inderne ikke nu.

Forskellige dagsordener
Før forhandlingerne siger den tidligere indiske udenrigsminister Jyotindra Nath Dixit til Reuters:
"De to lande har vidt forskellige dagsordener. Pakistan er ikke i stand til at være fornuftig, og Indien slingrer ikke i valsen. Der sker ikke noget, før enten Pakistan trækker oprørssoldaterne ud, eller de bliver fjernet af os med magt."
Når en afslutning af konflikten trækker i langdrag, skyldes det formodentlig mere indenrigspolitik i de to lande, end egentlig lyst til at slås om placeringen af våbenhvilelinjen, der har ligget fast i mange år.
I Pakistan står premierminister, Nawaz Sharif, i spidsen for en svag regering, der økonomisk er meget trængt. Ved at spille 'Kashmir-kortet' puster han til befolkningens mangeårige sympati for de muslimske brødre i Kashmir, så de bliver mindre optaget af bl.a. store prisstigninger på dagligvarer. Samtidig skaffer han sig opbakning i hæren og mildner kritikken fra fundamentalistiske kræfter.
Den indiske premierminister, Atal Behari Vajpayee, fra det hindu-nationalistiske parti BJP leder en overgangsregering, frem til der skal være valg i september. Han har al mulig interesse i at vise militær og politisk handlekraft, fordi inderne i lighed med pakistanerne har følelser investeret i Kashmir.

Middel til medvind
"Der er frygt for, at parterne på begge sider vil forsøge at få politisk medvind ud af konflikten. Med udsigt til parlamentsvalget vil BJP være fristet til at give valget nationalistiske overtoner," siger Yogendra Yadav, som i New Delhi er forsker ved Centret for Studier af Udviklingsøkonomier til magasinet Far Eastern Economic Review.
Pakistans rådighed over atomvåben har ifølge forskellige forskere gjort den pakistanske regering overmodig. Styret i Islamabad satsede i april/maj på, at New Delhi-regeringen ikke ville risikere en alvorlig optrapning af den gamle konflikt på grund af nogle få bjergtoppe ved Indiens nordlige grænse.
"Hvis Pakistan kan få flyttet våbenhvilelinjen med bare én kilometer, så vil man anse det for en stor sejr," siger lederen af Instituttet for Forsvarsstudier og -analyser i New Delhi, Jasjit Singh.
Udenrigsminister Aziz fra Pakistan er i dag i Kina for at tale med sin kinesiske kollega. Pakistan har gennem mange år fået stor kinesisk støtte i konflikten med Indien. Pakistan forsøger at få Kina til at blande sig i Kashmir-problematikken, hvor Kina i forvejen er direkte involveret, idet Kina har kontrol med en del af Kashmir, som Indien gør krav på.
I næste uge rejser den indiske udenrigsminister Jaswant Singh også til Kina. Angiveligt for at fortælle kineserne, at de skal blande sig udenom. Det gør de sandsynligvis også, for sådan har signalerne fra Beijing hidtil været. I går gentog talskvinde Zhang Qiyue fra det kinesiske udenrigsministerium en tidligere opfordring til landene om "at løse konflikten med fredelige metoder".
USA vil heller ikke blande sig i konflikten og arbejder for, at FN heller ikke gør det.

Fremgang i Kashmir
Siden konflikten i Kashmir begyndte med Pakistans og Indiens uafhængighed i 1947 skønnes mindst 50.000 mennesker at have mistet livet i kampe og terrorangreb. Men før de nylige kampe havde der faktisk i en længere periode været relativt roligt.
"Indien gennemførte faktisk et rimeligt frit valg i Kashmir i 1996, da en moderat muslim kom til magten. Og Kashmirs økonomi er begyndt at udvikle sig. Derfor slår Indien så hårdt til over for de muslimske opørere. Indien ønsker ikke, at den positive udvikling bremses," siger professor John Degnbol-Martinussen fra Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitetscenter til Ritzau.
Selv om konflikten har stået på i mere end 50 år, så er der grund til en vis optimisme. "Der er en begyndende erkendelse i begge lande af, at Kashmir-konflikten er en dyr 'fornøjelse', og at der er meget at hente økonomisk på samarbejde. Jeg tror ikke, at tilnærmelsen mellem de to er blevet skudt helt i sænk med luftangrebene. Den vil komme ganske langsomt," har cand. mag. og Indiens-ekspert, Ole Christensen, sagt til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her