Læsetid: 4 min.

Var Kosovo den sidste Balkan-krig?

19. juni 1999

Er en æra med våbnenes tale slut på Balkan efter Kosovo-krigen, eller vil de øvrige potentielle krudttønder eksplodere? Det spørgsmål vurderer analytikerne forskelligt

Hvilken fred?
"Afslutningen på ondskabens politik," nærmest skreg overskriften i en af de kroatiske aviser, da FN i sidste uge vedtog resolutionen, der gav NATO lov til at rykke ind i Kosovo, og Slobodan Milosevic endelig påbegyndte tilbagetrækningen af sine styrker fra provinsen.
At kroaterne triumferer over Milosevic' nederlag er lidet overraskende, eftersom den jugoslaviske præsident betragtes som hovedansvarlig for krigen i Kroatien i 1991-92. Men overskriften dækker også over den generelle følelse af håb om en ny æra af fred og stabilitet på Balkan, der hersker i landet.
"Den æra, som lige er slut, var præget af dyrkelsen af våben og militær magt. Intet er, og intet vil blive, det samme som før Kosovo-krigen," skrev den politiske kommentator Branko Matan for nylig i en leder i avisen Jutarnij List.
Synspunktet deles af andre analytikere i regionen, såsom Laszlo Valki, der er professor i international ret i Budapest:
"Folk må indse, at dette må og skal blive den sidste konflikt i denne region," siger han til Reuters.
"Ingen vil gribe til våben i denne region længere, på grund af det enorme antal bevæbnede soldater (NATO, red.), der vil være her."
Ifølge Valki er der hele vejen rundt fornyet opmærksomhed om at gøre noget for at eliminere de underliggende problemer - politiske, økonomiske og sociale - som har gjort Balkan så uroplaget. Han fremhæver G8-landendes accept af den tyske udenrigsminster - og EU-formand - Joschka Fischers forslag om en stabilitetspagt for Balkan og en dertilhørende 'Mar-shall-plan' for landene. Indtil videre skal den store militære tilstedeværelse fra NATO's og Ruslands side holde gemytterne nede, så den 'bløde' sikkerhedspolitik får tid til at virke.

NATO i fængsel
Men netop nødvendigheden af de internationale styrkers tilstedeværelse i form af SFOR i Bosnien og KFOR i Kosovo, kan lige så godt ses som et tegn på, at stabilitet og fred ligger langt ude i fremtiden.
"Før der er tale om en ægte forsoning og integration mellem de forskellige etniske grupper og stridende parter, kan man ikke tale om fred. Der er blot tale om 'fungerende våbenhviler'," vurderer Balkan-eksperten Håkan Wiberg fra Center for Freds- og Konfliktforskning i København.
"NATO er på sin vis i fængsel i både Bosnien og Kosovo. Så længe NATO er der, er der en minimal risiko for sammenstød. Men i det øjeblik, de trækker sig ud, vil uroligheder bryde ud igen. Der er desværre ingen tegn på, at forsoningen i Bosnien virker, selv om det er fire år siden krigen sluttede. Derfor kan NATO ikke risikere at trække sig ud indenfor det næste årti," siger Håkan Wiberg til Information.
Han peger desuden på, at der er en række andre potentielle krudttønder på Balkan, som kan eksplodere.
"I Montenegro er præsident Milo Djukkanovic fristet af at udnytte situationen til at opnå uafhængighed af Ju-goslavien (der består af Serbien og Montenegro, red.)," siger Wiberg.
"Hvis han gør et alvorligt forsøg på løsrivelse, så kan det medføre en væbnet konflikt i Montenegro. Ikke nødvendigvis med den jugoslaviske hær som en aktiv deltager, men simpelthen som en borgerkrig mellem de, der går ind for løsrivelse, og de, der ikke gør. Befolkningen er delt midt over på det punkt," påpeger fredsforskeren.
Også situationen i Vojvodina i det nordlige Serbien kan udvikle sig i uheldig retning. Her bor omkring 350.000 etniske ungarere, som udgør omkring en femtedel af befolkningen.
"Ungarerne har haft det udmærket med de serbere, der kom efter Første og Anden Verdenskrig. Men efter krigene i Kroatien og Bosnien er der kommet en ny bølge af serbere til området. I alt cirka 250.000 ludfattige flygtninge fra Krajina (i Kroatien, red.), og de udgør en potentielt eksplosiv gruppe, fordi de lever under elendige forhold og muligvis kan lade deres frustration gå ud over ungarerne," siger Håkan Wiberg.
"Samtidig er Ungarn begyndt at promovere idéen om selvstyre til Vojvodina, og det er altid farligt, når et nabo-land - oven i købet et NATO-land - begynder at blande sig i et andet lands interne anliggender," siger Wiberg.

Dårlig strategi
Jugoslavien er nemlig på grund af konflikten blevet bombet 30 år tilbage i tiden med en ødelagt infrastruktur og en voldsom økonomisk nedtur til følge.
"Serberne har nu et friskt krigstrauma, og det har medført, at den offentlige mening er rykket til højre og er blevet radikaliseret," siger Håkan Wiberg.
På den baggrund betvivler han visdommen i, at de vestlige lande ikke vil betale for genopbygningen af Jugoslavien, så længe Milosevic og ultranationalisten Vojislav Seselj, der har ombestemt sig og bliver i regeringen, indtil der engang er blevet afholdt et valg, er ved magten.
"Man har endda slået hånden af Vuk Draskovic, selv om han er blevet fyret," konstaterer Wiberg.

85 procent ved magten
"Milosevic, Seselj og Draskovic sidder stadig på 80-85 procent af stemmerne, og det er en lidt mærkelig betingelse at stille for hjælpen, at det er dem, der repræsenterer 10-15 procent af befolkningen, der skal være ved magten," siger han.
Wiberg mener på den baggrund, at det internationale samfunds hjælp ikke vil komme serberne til gode.
"Jeg tror, man bruger nogle vage politiske krav om demokrati i Serbien, som et alibi for ikke at udbetale en skilling til Beograd. Og det er en dårlig strategi, for det er helt nødvendigt at integrere Jugoslavien i økonomien på Balkan, hvis fremtidige konflikter skal undgås. Man skal også huske på, at de øvrige lande har mistet masser af indtægter, ved at samhandelen med Jugoslavien er forsvundet. Og der er ingen, der betaler de omkringliggende lande kompensation for de tab, de har fået på den konto," siger Håkan Wiberg.

Feature side 11: Otte døgn med King KFOR

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu