Læsetid: 3 min.

Landet uden forfatning

4. juni 1999

Storbritannien har siden 1215 klaret sig med ad hoc lovgivning, når staten skulle forklare borgerne deres rettigheder. Og det ser heller ikke ud til, at briterne får en grundlov

STORBRITANNIEN
LONDON - Magna Carta er sådan set lidt skuffende. Det tynde pergament er blevet helt grøngulligt af ælde, og det har hverken flotte illustrationer eller smukke, kulørte rammer. Dokumentet fra 1215 ligger bare der i sin montre oppe i British Library og ser temmeligt kedeligt ud.
Men vigtigt er det stadigvæk.
Magna Carta er en aftale mellem datidens konge - han hed John - og de lokale storbaroner, hvori kongens magt begrænses på visse områder. Aftalen er det nærmeste, briterne kommer til en nedfældet grundlov, som sikrer, at statsmagten ikke bare kan komme rendende og foretage sig hvad som helst.
Det 'store charter' bruges skam endnu. I 1995 henviste en herre ved navn Stephen Russel således til Magna Carta, da han klagede over en bøde, han havde fået for at fiske ulovligt i en britisk flod. Russel mente, at Magna Carta fratog statsmagten retten til at bestemme over floder med tidevand.
Og så sent som i marts i år var der højtidelige spekulationer i britisk presse om, hvorvidt planerne om et nyt, magtfuldt finanstilsyn nu stred mod Magna Carta eller ej.
Nogen 'rigtig' forfatning har landet ikke. Briterne har ladet sig nøje med udviklingen af den såkaldte sædvaneret til at fortælle dem, hvilke rettigheder og pligter de har. Opstod der et problem, så lovgav man - eller ikke - om dét. Opstod der et nyt problem, så samme procedure osv. osv.
Som bekendt er Storbritannien ikke gået under af den grund. I en vis forstand har mangelen på stive regler endda været en fordel - f.eks. for religiøse mindretal, som relativt nemt har kunnet sluses ind i det britiske samfund uden at skulle leve op til en masse bureaukrati for at blive anerkendt.

Charter 88
Men en række mennesker - faktisk hele 80.000 - er utilfredse med tingenes tilstand. De har skrevet under på 'Charter 88', som kræver et mere solidt, juridisk fundament end denne ad hoc metode. De mener bl.a., at mangelen på en grundlov er årsag til, at der har været et uhørt stort antal britiske sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor skiftende britiske regeringer er blevet anklaget - og i en del tilfælde dømt - for at have trådt borgernes rettigheder under fode.
En del af chartisternes krav bliver imødekommet, når Storbritannien indarbejder den Europæiske Menneskerettighedskonvention i lokal lovgivning, hvilket er ved at ske nu. Nogle få andre aspekter imødekommes af New Labour regeringens planer om en lov om offentlighed i forvaltningen. Men det er ikke nok.
'Hvis man bare har love, regler og principper, er de for nemme at ændre', siger John Adams fra Charter 88 bevægelsen til Information.
De fleste forfatninger har særligt skrappe regler for at ændre på borgerrettigheder.
"Vi har meget få rettigheder men nok friheder. Vi kan gøre, hvad vi vil, så længe regeringen ikke siger, at det må vi ikke. Men det er jo ikke noget særligt sikkert grundlag. Regeringen kan vende på en tallerken."
Men det er ikke bare borgernes rettigheder, Charter 88 vil have stadfæstet i en grundlov. Det er også magtfordelingen i landet.
"Her i landet er magten koncentreret i No. 10, Downing Street (premierministerens residens, red.). Vi synes, balancen mellem udførende og lovgivende magt er ulige - parlamentet bør have mere magt til at holde øje med regeringen," siger John Adams.
Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at New Labour regeringen har til hensigt at giver briterne en ny, tidssvarende grundlov. Ganske vist er den i gang med en større, konstitutionel modernisering af samfundet, som bl.a. indebærer en kraftig ændring af Overhuset - f.eks. skal de adelige væk, der kun sidder der i kraft af, at de har arvet sædet. Moderniseringen indebærer også selvstyre i diverse former til Skotland, Wales og Nordirland. Og ligefrem en borgmester for London.
Men legen stopper foreløbig der. En ny grundlov står ikke på det i forvejen overfyldte program. Indtil videre må briterne nøjes med det gulnede stykke pergament oppe i British Library.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu