Læsetid: 4 min.

'Vi vil lave de film, vi har lyst til'

16. juni 1999

Kvinder er stadig ikke synlige nok inden for film- og tv-branchen. Det vil en ny forening nu lave om på

FILM M/K
En nystiftet forening skal hjælpe kvinder inden for film- og tv-branchen med at blive mere synlige. Foreningen WIFT, - Women in Film & TV - blev officielt stiftet i Danmark den 17. februar i år, og alle, der er tilknyttet film- og tv-branchen, kan blive medlemmer.
"Når man tænker på, at kvinder udgør halvdelen af jordens befolkning, er det utroligt, hvor lidt synlige kvinderne er inden for denne branche," siger filminstruktøren Vibeke Gad, som er en af initiativtagerne til foreningen.
Foreningen er en del af et internationalt netværk. Den første afdeling af WIFT startede i Hollywood i 1973. I dag findes der 40 WIFT-afdelinger over hele verden. Foreningen har omkring 10.000 medlemmer på verdensplan.
"Kvinder er måske mere sky, når det handler om at promovere sig selv. Samtidig vil mange unge kvinder gerne være et sted, hvor man tager hensyn til hinanden og støtter hinanden, og vi havde længe tænkt på, at vi ikke havde nogen organisation," siger Vibeke Gad om baggrunden for, at man stiftede den danske afdeling af WIFT.

Netværk vigtigt
Og hun bakkes op af Annette M. Olsen, der også er instruktør. Hun har desuden igennem 12 år arbejdet som produktionsassistent, og er medstifter af produktionsselskabet SFINX FILM/TV, og er nu også medlem af WIFT.
"Kvinderne har virkelig manglet et netværk i branchen. Særligt som igangsætter er det afsindigt vigtigt at have et netværk. Både til at få sat maskineriet i gang, men også i forhold til den efterfølgende synliggørelse af produktionen," siger Annette M. Olsen.
Foreningen har allerede nu nedsat en række arbejdsgrupper. Bl.a. en gruppe, der skal arbejde med uddannelse og en pr-gruppe, som skal varetage arbejdet med at synliggøre kvinderne udadtil.

Tankevækkende
Der er også tørre tal, som peger på, at det kan være nødvendigt for kvinderne i filmbranchen at organisere sig.
Den amerikanske afdeling af WIFT bestilte sidste år en undersøgelse af antallet af beskæftigede kvinder i den amerikanske filmindustri. Undersøgelsen blev foretaget af ph.D. Martha M. Lauzen fra San Diego State University.
Undersøgelsen, som omfatter 100 amerikanske topfilm, viste bl.a., at 96 pct. af filmene ikke havde kvindelig instruktør, 69 pct. ikke havde kvindelig producer, 86 pct. havde ingen kvindelige manuskriptforfattere. Ingen af filmene havde kvindelige fotografer.
Og billedet er det samme i den danske filmbranche, skønner Vibeke Gad, der mener, det er tænkevækkende, at kvinderne så mange år efter rødstrømperne stadig i så ringe grad er med til at præge mediebilledet.

Vil lave andre film
Foreningen vil også gerne hjælpe kvinder med distributionen af deres film. Det kræver penge, som foreningen håber at kunne skaffe gennem virksomheder, som har lyst til at støtte dens arbejde.
"Der er film, som ingen andre tilsyneladende har lyst til at røre ved, og der ville det være fint, hvis vi kunne gå ind og hjælpe," siger Vibeke Gad.
Hun understreger, at kvinder er lige så gode til at lave film som mænd, men peger samtidig på, at det oftest er mænd, der sidder i de positioner inden for branchen, hvor man bestemmer, hvilke film, der skal produceres.
"Jeg siger ikke, at mænd er onde, men der er forskel på det mandlige og det kvindelige univers inden for film, og jeg tror, at den slags film, kvinder har lyst til at lave, adskiller sig fra de film, mænd gerne vil lave. Kvinder vil f.eks. hellere lave film om sociale emner end splatterfilm," siger hun.

Pris til kvinder
Vibeke Gad henviser til en svensk undersøgelse af kvindelige filmarbejderes vilkår. Undersøgelsen, der blev lavet i 1991, viste, at over 50 pct. af de forslag til film, det svenske filminstitut fik fra kvinder, fik afslag med den begrundelse fra de mandlige konsulenters side, at de ikke forstod filmene.
"Derfor ville det være godt, hvis vi i WIFT også økonomisk var i stand til at støtte film af kvinder. Vi vil lave de film, vi har lyst til, og de er altså anderledes end de film, mænd har lyst til at lave," siger hun.
På længere sigt ser hun også gerne, at foreningen indstifter en særlig pris til kvinder i branchen.
"Det kunne være en pris, der ikke nødvendigvis skulle gå til en god film. Den kunne også gå til en kvinde, som havde lavet et godt fodarbejde. Man glemmer ofte alle vandbærerne, og dem er der mange kvinder af i filmbranchen," slutter Vibeke Gad.

Kønspolitikken i dansk kulturliv
Er det danske kulturliv struktureret på en sådan måde, at kvinder og mænd som udgangspunkt har forskellige muligheder? Hvordan fordeler kulturpengene sig? Inden for kunst? Litteratur? Film? Hvordan ser unge kvinder på deres muligheder? Er kvinder og mænd ligeligt repræsenteret inden for kunstarterne?
Dette er den sjette artikel i Informations serie om kønspolitikken i det danske kulturliv. De foregående artikler blev bragt den 26.og 29.-30. maj, 2., 5.-6. og 9. juni.
Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu