Læsetid: 4 min.

Litterær ramasjang

4. juni 1999

Med afsæt i både Agatha Christie, Alexandre Dumas og Umberto Eco skriver den spanske forfatter Arturo Pérez-Reverte originale spændingsbøger spækket med litterære referencer og farverige karakterer

PORTRÆT
Blandt magtsyge bankfolk, halvstuderede røvere, ærgerrige antikvitetshandlere, drikfældige slagsbrødre, manøvredygtige førsteministre og intrigante, smukke kvindfolk færdes de - hovedpersonerne i den spanske forfatter Arturo Pérez-Revertes kulørt-litterære univers.
Fader Lorenzo Quart, agent i Vatikanets efterretningstjeneste IOE (Instituto per le Opere Esteriore/Institut for Udenrigsanliggender), Lucas Corso, bogjæger og -elsker og ikke mindst Kaptajn Diego Alatriste y Tenorio, soldat og ganske dygtig med en kårde. Alle er de mænd, som insisterer på deres integritet og uafhængighed, samtidig med at de forsøger at manøvrere blandt nogle af denne verdens mere suspekte personager uden at sætte livet alt for ofte og hastigt på spil.
Gennem en række spændingsromaner - bl.a. Det flamske maleri, Dumas-klubben, Trommeskindet - har den tidligere krigsreporter Pérez-Reverte slået sit navn fast som garant for levende, fængende, velresearchede og ja, omfangsrige eventyr, som gerne tager afsæt i - eller har som bagtæppe - virkelige begivenheder, personer og genstande.
I sine bøger tager forfatteren gerne forskellige emner under behandling med stor viden og indsigt. I Det flamske maleri er det således skakspillets finesser, han tager under behandling. I Dumas-klubben er det antikvariske bøger, okkultisme og, som titlen antyder det, Alexandre Dumas, føljetonromanens mester og forfatteren af De tre musketerer. Trommeskindet byder på et aldeles afslørende og indviklet livtag med katolicismen og dens manér og udvendighed, som den tager sig ud for en kirkens håndgangne mand, der finder trøst i disciplinen og ikke troen.
I Fægtemesteren er det indlysende den ædle kunst at stides med kårde, som Pérez-Reverte udbreder sig om, en metiér, der også spiller en væsentlig rolle i serien om Kaptajn Alatriste, der på tirsdag udvides med bind to i en serie på seks.

Indfølt skildring
Vi dumper ned i 1600-tallets Spanien og møder navnkundige digtere, udsættes for deres bidske og vidtløftige smædevers, vi involveres i intrigant og svigefuld storpolitik med adelige og gejstlige som ivrige aktører og får samtidig serveret et indfølt portræt af et Spanien, fra før alting gik helt af lave, et land ganske vist på på falittens rand, men i sine sidste år som europæisk stormagt.
Den spanske nationalkarakter - flegmatikeren, overleveren, ildsjælen - manifesteres i den hårdføre Alatriste, der må tjene til dagen og vejen ved at stille sine færdigheder med kården til rådighed for andre - et ikke helt uproblematisk erhverv, og i serien følger vi hans og hans page Iñigos problemer med især den fanantiske Storinkvisition.
Man kan sige om Pérez-Reverte, at han skriver om det, der inspirerer ham, og derfor er det ikke svært at spore inspirationskilderne til hans romaner. Dumas-klubben synes at hente træk fra både Agatha Christie og Umberto Eco - Christies sindrigt konstruerede intriger og skarpe detektiv og Ecos fascination af litteraturens og kirkens indbyrdes forhold - ikke mindst de okkulte sider.
Og uden Dumas og De tre musketerer heller ingen Kaptajn Alatriste, der som en anden d'Artagnan er ferm med sin kårde, tro mod sin krone og sit land, og som må kæmpe en livsfarlig kamp mod kirkens snu og morderiske vasaler.

Dybder og dimensioner
Det er ikke hovedløse plagiater, som Pérez-Reverte serverer for os. Der er tale om selvstændige hyldester, stilfærdigt humoristiske, med en snert af (selv)ironi, som nok er inspirerede af, men som også bibringer genrerne og de velkendte universer nye dybder og hidtil usete dimensioner.
Hver sætning er ladet med betydning og referencer, hvilket kan sløre overblikket, men hans sprog blomstrer i beskrivelserne af steder, begivenheder og karakterer - ikke mindst hovedpersonerne lærer man indgående at kende gennem deres tanker - og hans omfattende viden om historie, folklore, sæder og skikke, kunst og kultur giver historierne et udtømmende bagland og bøgerne en solid tekstur og stor troværdghed.
Ind i mellem bliver det omstændeligt med alle de forklaringer og henvisninger til hvem, hvad, hvorfor og hvornår, men det bliver dog aldrig kedeligt eller fornemmes overflødigt. I stedet fomår Pérez-Reverte at tegne tids- og stemningsbilleder så præcise og levende, at man ser dem for sine øjne, mens man læser.
Man kan næsten lugte, føle og smage omgivelserne, når man med hovedpersonerne traver gennem de små stræder i Sevilla og hører en slidt sangerinde og udslukt stjerne synge sit fædrelands vemodige sange eller frekventerer et beskidt og larmende værtshus i Madrid, hvor alverdens slyngler og svirebrødre fortæller farvestrålende løgnehistorier.
Skal man tage en af Pérez-Revertes bøger, som synes oplagt at filmatisere, så må det være Dumas-klubben, med sin umiddelbare spænding og fascinerende intrige.
Og faktisk er den polskfødte filminstruktør Roman Polanski i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en film bygget over Dumas-klubben, hvor Johnny Depp spiller hovedrollen som den let lurvede, men Lucas Corso.
Mens vi venter på den, kan vi så forlyste os med de to første af Kaptajn Alatristes mange farlige og gribende eventyr.

*Arturo Pérez-Revertes bøger kan fås hos boghandleren og på tirsdag udsender Forlaget Centrum andet bind i historien om Kaptajn Alatriste: I inkvisitionens kløer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her