Den tyske 'Lola rennt' leger veloplagt med fortælleformer og varierede skæbneforløb
NY FILM
Ideen er ikke ny. Allerede i 1981 fortalte polakken Kieslowski i Blind chance en historie i tre versioner med den samme hovedperson. Tre skæbneforgreninger foranlediget af, at han kom for sent til toget. Filmen vistes i går på TV2.
Men ånden bagved Lola (Lola rennt) ligner snarere franskmanden Claude Lelouch' drilagtige, kriminalistiske fortællemystifikationer som Signalementet (1962) og Frækkert (1970). Og så kender man jo også jongleringen med forskellige hændelsesforløb omkring den samme grundstamme fra den vittige Bill Murray-komedie En ny dag truer (1993).
Men i den ofte så tunge tyske nationalfilmkunst er Lola unægtelig et særsyn, fordi den tillader en sprælsk leg med udtryksformer, der ellers ofte reserveres reklamefilm. I lutter taknemmelig forbløffelse har det tyske publikum har gjort den en kæmpe kassesucces - herhjemme vil modtagelsen nok være lidt mere behersket.
Varierede virkemidler
Den 34-årige instruktør Tom Tykwer spiller på hele klaviaturet af stilvirkemidler: animation, slow motion, still-billeder, fast forward, sort-hvid blandet med farve, split screen, lynklipning og trick-optagelser. Der er verve og fortællegnist i tryllekunsterne, og derfor er det ikke så katastrofalt, at selve den historie, der serveres i tre varianter, egentlig ikke er noget særligt.
Den er en kærlighed-besejrer-alt-fortælling om den unge Lola, der med sit karmoisinrødt-farvede hår, sin mavetatovering og drastiske øjensminke er nok lidt af en enspænder, men til gengæld smaskforelsket i den rare, kvajpandede småforbryder Manni. Han kikser en pengeaflevering på 100.000 mark til sin gangsterchef og ringer fortvivlet til Lola for at få hjælp inden for tyve minutter - ellers er det ude med ham.
Denne telefonsamtale er de tre historiers fælles udgangspunkt og hver gang startskuddet for Lolas desperate løbetur gennem Berlins gader for at komme sin elskede til undsætning med det ønskede pengebeløb, inden klokken slår. Hendes hæsblæsende løb taler højere end mange ord om den kærlighed, som instinktivt omsættes i spurtende handling.
Letbenede Lola
Nogle intime, rødtonede flash-back-scener, der skal etablere forholdet, fungerer mindre godt, fordi de hænger og flagrer i en ellers tæt komposition, hvor hver lille detalje placeres præcist og vendes og drejes med en virtuositet, der til tider kræver et ekstremt hurtigt øje for billedaflæsning.
Kærligheden er det ene bagvedliggende 'alvorlige' tema. Det andet er Lolas forhold til en følelseskold far - et ret traditionelt generationsopgør. Faderen ville ikke spæne mange meter for sin elskede. Det gør Lola, både som tegnefilmsfigur og rigtigt menneske.
Inkarneret af den energiske Franka Potente er Lola et sympatisk bekendtskab - hvilket også gælder instruktøren Tom Tykwer, allerede kendt for Vintereventyr. I lokal-tysk sammenhæng er filmen bemærkelsesværdig, mens den på det københavnske repertoire mest gør fyldest som veldrejet, lettere og ja: letbenet sommerunderholdning.
*Lola (Lola rennt). Instruktion og manuskript: Tom Tykwer. Tysk. (Palads, Dagmar, Gloria)
