Læsetid: 4 min.

En lyrisk mezzo

25. juni 1999

Den danske mezzosopran Else Brems kommer nu til ære og værdighed

NY CD
Det lille pladeselskab Danacord har indlagt sig stor fortjeneste med sin komplette Aksel Schiøtz-serie. Nu har selskabet kastet sig over en anden genoplivningsværdig dansk sanger, mezzo-sopranen Else Brems, der døde i 1995. Man har indsamlet privatoptagelser, optagelser fra Danmarks Radios arkiver, 78-indspilninger og enkelte lp-udgivne ting. Det hele er stykket sammen til en dobbelt portræt-cd, som kommer godt rundt om kunstnerinden Else Brems.
Der lægges ud med Carmen, som blev den 21-årige sangerindes gennembrud på Det Kongelige Teater. Hun sang partiet mere end 100 gange i København og masser af gange i udlandet, blandt andet under selveste Bruno Walter på Wiens Staatsoper og på Covent Garden. Beretningen om Else Brems er beretningen om en meget begavet sangerinde, der næsten fik en international karriere på topplan. Men hun var for beskedent et gemyt uden rundsave på albuerne. Det kan man læse i pladenoterne, der er skrevet med kærlighed og indsigt af kollegaen, sangpædagogen og universitetslektoren Sten Høgel. Det er blevet til en større artikel, der bevæger sig langt ud over de optagelser, som i denne omgang er overført til cd, og som således fortæller ikke bare om, hvad man får at høre, men også om, hvad man går glip af. En sært bittersød fornemmelse.

Ikke så sensuel
Forrest i bookletten ses et forførende foto af Else Brems som Carmen. Men hendes sanglige fremstilling af rollen virker gammeldags i sin tækkelighed. Efter moderne standarder er der sparet på sensualiteten i den berømte habanera, som Brems - lige så gammeldags - synger på dansk. Oversættelsen er måske valgt under indflydelse af indspilningsåret, 1944. Hvem ved? I hvert fald demonstrerer blandt andet to arier fra Saint-Saëns' Samson og Dalila, at Brems mestrede det franske. Nogen sprogbarriere var der ikke tale om. En arie fra Glucks Orfeus og Eurydike underbygger, at det behersket sensuelle - filtreret gennem klassicitetens filter - lå mere naturligt for hende. Her behøver hun ikke at stramme op på et frivolt forlæg. Hun kan tværtimod berige de mere rigide rammer med udtryksfulde fraseringer.
Brems som den første hvide Bess i Det Kongeliges Europa-premiere på Gershwins Porgy and Bess fra 1943 er dokumenteret (igen på dansk), og der er et uddrag af Ebbe Hameriks Marie Grubbe, hvis titelrolle var skræddersyet til hende.
Else Brems havde en særlig styrke som lied-fortolker. Hendes Debussy-sange er en åbenbaring af fransk lethed. Portræt-cd'en viser hende endvidere i tre gange smilende og nuanceret Schubert, hvoraf Liebesbotschaft er en ren perle. Der er Grieg plus følsomme Brahms-lieder, og vi får flere prøver på Brems som en forløsende oratoriesangerinde i blandt andet et uflegmatisk uddrag af Bachs Matthäuspassion. En dramatisk arie fra Dvoráks Stabat Mater viser tøjlet lidenskab, og orkesterspillet er stort og stilsikkert. Et kig i bookletten afslører, at dirigenten for Radiosymfoniorkestret i denne 1957-optagelse hedder Rafael Kubelik. Desværre er den tekniske kvalitet af DR's bånd i netop dette tilfælde under lavmålet.

Meget nærværende
De danske sange er rigeligt repræsenteret. Faktisk i et sådant mål, at det vil begrænse pladens gennemslagskraft i udlandet. Foruden romantikerne Heise og Lange-Müller findes et fyldigt udvalg af salmer og sågar viser, hvor Brems gør sig umage med sine bløde t'er. Stille hjerte, sol går ned og Det var en lørdag aften - ak ja! Når man ved, hvad lp'en fra 1955 yderligere rummer af spændende Schubert- og Brahms-fortolkninger, tænker man, at denne første Brems-cd-udgivelse hellere skulle have medtaget disse. En efterfølgende tredje cd kunne så have præsenteret det danske repertoire for sig. Det ville ikke have gjort spor.
Overførslerne fra gamle 78'ere indeholder megen skratten og hvislen, men immervæk er det Brems' levende mezzo, der stjæler billedet. Den er tit overraskende let, omend hun åbenbart nærede en skræk for de højeste toner og efter sigende fik den fornemme dirigent Ernest Ansermet med på en omlægning af toptonerne i Ravels Shéhérazade. To sange herfra er med på cd'erne; dog ikke med Ansermet, men med Issay Dobrowen som fremragende dirigent. I Ravel er det sopranen Brems, vi hører. Mest ægte mezzo for pengene får man i Brahms' Alt-rhapsodi, hvor der glides på intonationen i datidens stil. Konfronteret med dén skæring er man nødt til at indrømme et gedigent dramatisk talent ved siden af Brems' iørespringende lyriske og klassiske forcer.
Fortolkningerne er nærværende og går lige i hjertet, trods de gammeldags træk i syngemåden. Det er prisværdigt, at vi nu har fået Else Brems' stemme på cd. Kun synd, at ikke alle de gode ting fra det internationale lied-repertoire er kommet med.

*Else Brems. The Danish Mezzo-Soprano of the 20th Century. Bizet, Saint-Saëns, Gershwin, Bach, Händel, Gluck, Hamerik, Dvorák, Ravel, Brahms, Schubert, Grieg, Debussy, Heise m.fl. Det Kongelige Kapel dirigeret af Egisto Tango og Johan Hye-Knudsen, Radiosymfoniorkestret dirigeret af Launy Grøndahl, Mogens Wöldike, Rafael Kubelik, Paul Klecki m.fl. Danacord DACOCD 511-512

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu