Læsetid: 10 min.

Magten nationen og Grundloven

4. juni 1999

Udvalget af udgivelser i anledning af grundlovsjubilæet byder ved siden af væsentlige debatter også på ren merchandise og klæg nationalisme

GRUNDLOV
Grundlovens jubilæum markeres bl.a. af en delvist statsstøttet grundlovsindustri, som markedsfører bøger og cd'er om fødselaren. Nogle vil tilsyneladende blot sælge deres produkter, som kan være viden eller kunst, mens andre også gerne vil sælge politiske holdninger.
Der er især to modsatrettede tilgange. Den ene benytter anledningen til at drøfte den stadig mere påkrævede grundlovsfornyelse. Man kommer med synspunkter om, hvad der mangler i vor meget korte grundlov. Det er indlæg i en rationel diskussion.
Andre hylder i stedet fødselaren i stærkt overvurderende vendinger. Ofte tilskrives Grundloven en mystisk værdibærende kraft, som man sjældent kan gøre nærmere rede for. Med stærke nationale overtoner besynges Grundloven, som om den ikke var et hastigt sammenskrevet dokument baseret på en række udenlandske forbilleder, herunder Belgiens, Norges, Sachsens og Würtembergs forfatninger. Resultatet skulle angiveligt ikke alene udtrykke den dybeste visdom, men også den dybeste danskhed.
Faren ved den panegyriske nationale opfattelse af Grundloven i en tid med internationalisering, indvandrere og flygtninge er, at den styrker en dansk nationalisme af den mest uoplyste type.

Udfordring
I 1997 besluttede Folketinget at iværksætte "en analyse af demokrati og magt i Danmark".
Denne 'magtudredning' ledes af en uafhængig forskningsledelse. I anledning af grundlovsjubilæet kommer forskningsledelsens første bog. Det er en artikelsamling med bidrag af en række forskere.
Jørgen Albæk Jensen vil have styrket frihedsrettighederne i Grundloven.
Ellen Margrethe Basse argumenterer i et vægtigt bidrag for en ny grundlov, som indeholder miljørettigheder og -pligter. Grundloven beskytter individuelle interesser. Hun påviser, at den norske og den finske grundlov indeholder en bedre balance mellem fællesinteresser og individuelle hensyn.
Det er ikke så meget Grundloven, som sider af demokratiets tilstand, der er de fleste øvrige bidrags emne. Det er bl.a. den politiske offentlighed, medierne, foreningslivet, politik i et kønsperspektiv, interesseorganisationer, eksperters anvendelse i politik m.m. Samlet giver de et ganske godt overblik over den aktuelle forskning i demokratiets tilstand.
Særlig har jeg lyst til at fremhæve Lise Togebys forskning i indvandrernes politiske situation. Hun viser, at vi har svært ved at inddrage vore etniske minoriteter i beslutningsprocesserne.
I en meget koncentreret artikel fremhæver Jørgen Grønnegård Christensen, at Grundloven ikke siger meget om rammerne for samspillet mellem ministre og embedsmænd. Det erkendes bl.a., at det danske system ikke fuldt ud løser problemer med at holde ministrene på lovens grund.
Carsten Greve peger på, at for de offentlige virksomheders vedkommende overlades beslutninger til lukkede fora. Det voksende antal offentlige virksomheder er et demokratisk problem.
Lykke Friis peger på, at et af de største problemer med EU er overhovedet at forstå, hvad EU er. Selv for specialister er det svært. Er det et internationalt samarbejde eller en vordende stat? Hvordan skal almindelige vælgere dog kunne forholde sig til dette fænomen, hvis karakter forsvinder i teknokraters tilsyneladende uendelige evner til at gøre forståelse umulig?
Forfatteren mener vi skal nydefinere demokrati. Hvordan er ikke helt klart.
Artiklerne holder generelt et højt niveau. Det betyder ikke, at der ikke kan være grund til at være kritiske over for dem.
Således er f.eks. Jørgen Goul Andersens argumentation i en i øvrigt god artikel for, at vælgerne ikke skulle være personfikserede, ikke overbevisende. At vælgerne bestrider det, når de bliver spurgt, er vel næppe nok .
Et problem ved bogen som helhed er, at ordene demokrati og demokratisering har mange forskellige betydninger. Desværre klargøres de forskellige betydninger langt fra altid. Bogen er desuden svag mht. flere af de klassiske demokratiemner: Partier, folketing og regering. Noget forunderligt er det, at flere forfattere i sidebemærkninger udtrykker en vis nonchalance over for den såkaldte parlamentariske styringskædes problemer. Det skal ikke overskygge, at bogen alt i alt er en god start for magtudredningen.

Den offentlige debat
Anker Brink Lund og Maja Horst lægger vægt på demokrati som samtale i en debat om offentlig debat. Med inspiration fra bl.a. Hal Koch.
Men de peger på, at der er emner, der er tabuiserede fra den offentlige debat. De peger også på, at medieudviklingen har påvirket den offentlige debat. Og i et interessant afsnit behandler de meningsmålingernes betydning for den offentlige debat. Endvidere fremhæves bl.a., at nedsættelsen af Etisk Råd i ringe grad har ført til beslutninger. Forfatterne er for pæne til at sige det klart, men konklusionen er, at Etisk Råd først og fremmest har aflastet politikerne for nogle besværlige problemer. Ikke ved at løse dem, men ved at flytte dem.
Profilerende politikere og enkeltsager har fortrængt politik, siger forfatterne. Det forekommer at være en rigtig analyse. De peger også på, hvordan en del af den offentlige debat er forsvundet ind i lukkede rum, hvortil kun priviligerende har adgang. Bogen begyndte med Hal Koch, men slutter med at ville hævde den parlamentariske styringskæde. Men de hævder, at alle - ikke bare medierne - nu vurdere begivenheder ud fra redaktionelle nyhedskriterier for at sætte den politiske dagsorden. Men for få argumenterer.
Man er i behageligt selskab med disse forfattere. De er afbalancerede i deres vurderinger. Det er en letlæst bog om emner, der er vanskelige at indfange. Bogen er måske for letlæst. Teksten kunne måske bedre hage sig fast, hvis den havde lidt flere modhager. Den lille bog fokuserer nok også for bredt på bekostning af dybden.

Information om debat
Journalisterne Bjarke Larsen og Erling Christiansen har udgivet en såkaldt Grundlovshåndbog. Navnet er lidt misvisende. For nok informerer bogen om grundloven, men den forsøger især at informere om den debat, der nu løber om, hvor vidt Grundloven skal skrives om. Dertil kommer en kort oversigt over Grundlovens historie. Endelig kan man finde selve Grundlovens tekst, tronfølgeloven, den europæiske menneskerettighedskonvention, FN's verdenserklæring om menneskerettigheder m.m. i bilag.
Formålet er ikke at afgive et partsindlæg i debatten om Grundloven. Formålet er at give den læge borger en mulighed for at hoppe ind i en ekspertdebat, som allerede har ulmet en halv snes år. Og i det væsentlige gør forfatterne et sobert arbejde. De har sat sig en vanskelig opgave.
Det ville være underligt om ikke man kunne finde småfejl og unøjagtigheder . Jeg er f.eks. ikke helt tilfreds med deres fremstilling af Grundlovens tilblivelse, som ikke giver et fair billede af den betydning, Christian VIII og hans embedsmænd havde ved at bane vejen for enevældens afskaffelse. Men bogen kan dog varmt anbefales den læser, som trænger til overblik over debatten om Grundloven. Her er for en gangs skyld 'information', som lever op til denne betegnelse.

Brud og kontinuitet
Hvor stort var bruddet med fortiden i 1848-49? Til trods for det tilsyneladende store spring fra enevælde til grundlov var der i høj grad kontinuitet. Det anes jo også allerede af den ublodige måde enevælden faldt på. Denne kontinuitet kan man læse om i tidsskriftet Den jyske Historiker, som er kommet med et flot tema-nummer.
Niels Finn Christiansen viser, at kontinuitetsopfattelsen med tiden er blevet mere og mere udbredt blandt historikere. Forudsætningerne for enevældens fald var udviklet bl.a. gennem landboreformerne, som gav en langsom myndiggørelse af gårdmandsklassen. Der udvikledes en demokratisk selvorganisering.
Enevælden var ingenlunde et retsløst samfund. Og der var et vist rum for offentlig debat. Kenn Tarbensen fortæller på den anden side, at de politiske frihedsrettigheder blev undertrykt længe efter 1849. Retsvæsenet blev ikke ændret væsentligt før 1919. Censuren arbejdede videre efter 1849 - omend under en vis forvirring om, hvordan det skulle ske. Presseloven af 1851 genindførte landsforvisning som straf. Københavns politidirektør overvågede nidkært foreningslivet. Mange fortsatte med at søge tilladelse til at danne foreninger, selv om det ikke længere var nødvendigt - og politiet rev dem ikke ud af vildfarelsen. Selv sangforeninger blev kontrolleret for subversiv virksomhed. Fremme i 1870'erne blev kræfterne dog især koncentreret om at holde øje med socialistiske arbejderforeninger.
Regeringen brød i 1854 Junigrundloven ved at forbyde møder, der kritiserede regeringen. Og offentligt ansatte risikerede afskedigelse, hvis de kritiserede regeringen. Kritik af kongen kunne medføre fængsel.
Men hvorfor skrev man en grundlov, som gik længere end man var parat til at leve op til?
Forklaringen skal især søges i det forhold, at grundloven blev skrevet, mens der var borgerkrig i riget. Det så ikke godt ud at nægte soldaterne valgret, som Niels Clemmensen skriver. Og så skrev man jo i vid udstrækning blot grundloven af efter udenlandske forbilleder uden at sikre sig, at de danske forhold blev bragt i overensstemmelse med de flotte formuleringer i grundloven. I den grundlovgivende rigsforsamling var mange desuden relativt konservative - de var blot ikke i flertal. Men i de følgende år vandt konservatismen igen i styrke og gennemsatte den 'reaktionære' grundlov af 1866. Clemmensen ser imidlertid en del kontinuitet i holdninger og værdier fra 1848 til 1866. Han ser f.eks. på en hidtil overset kontinuitet hos Orla Lehmann, og peger først og fremmest på forskellige ydre omstændigheder som forklaring på de forskellige udfald i 1849 respektive 1866.
Den efter 1849's forhold store udbredelse af valgretten var et gennembrud. Den fortjener dog først betegnelsen almindelig valgret fra 1915 og den blev i øvrigt slet ikke udnyttet af alle i årene efter 1849. Henrik Horstbøll påviser, at det i 1849 var en "husfaderlig" valgret, som bygger på begrebsmæssige forudsætninger udviklet under enevælden.
1848 var et blodigt år i en lang række andre hovedstæder, og militæret fremtrådte som en blodig kontrarevolutionær kraft. Men i København faldt enevælden unikt fredsommeligt. Og mange militærfolk var liberalt sindede. Gunner Lind fremlægger en overbevisende argumentation for, at et vigtig forklaringselement bag denne fredsommelighed var det forhold, at militærfolk i Danmark ikke blev rekrutteret næsten eksklusivt fra adelige. De var selvreproducerende, suppleret især med sønner af civile embedsmænd og borgerlige.
Michael F. Wagner peger i en artikel på, hvordan polyteknikerne med enevældens afvikling fik placeret sig som embedsmænd. Men for balancens skyld havde det været godt om tema-nummeret havde haft en artikel, der beskrev centraladministrationens almindelige kontinuitet til trods for ministerialreformen af 1848. Jurister var og forblev embedsmænd par excellence.
I tema-nummeret findes både artikler, som kan læses uden særlige forudsætninger, mens andre mere henvender sig til specialister. Til de sidste hører nok Steen Bo Frandsens artikel om hovedstaden og resten af landet og Vagn Lyhnes om hemmelighedsbegrebet.

Grundlovens tilblivelse
Den jyske Historiker bringer også en artikel, som særdeles kritisk diskuterer Claus Bjørns bog fra sidste år: 1848. Samme Bjørn giver i en ny bog en letlæst fremstilling af arbejdet og 'kampene' i Den grundlovsgivende Rigsforsamling. Vi får ofte et billede, der ikke bekræfter det indtryk af dyb visdom hos grundlovsfædrene, som eftertiden har villet tilskrive dem. Det er dog ikke engang den halve historie om Grundlovens tilblivelse.
Vi hører ikke om forhistorien i Christian VIII's tid. Vi hører ikke om Monrads og statsrådets arbejde med grundlovsforslaget. Fremstillingen er ofte overfladisk. Den virker ofte som om den er skrevet for hurtigt. Bogen rummer næppe noget nyt. Men man får da en lejlighed til at mindes, at indførelsen af den almindelige værnepligt i vid udstrækning resulterede i at de, som hidtil var fritaget, nu købte sig fri for soldatertjeneste.
Bogen er i øvrigt i alt for høj grad begrænset til at omhandle spørgsmålet om udstrækningen af valgretten. Den giver skuffende lidt om en lang række væsentlige forfatningsspørgsmål.

Nationalisme-symbol?
Til trods for den megen kontinuitet åbnede grundloven en række muligheder, som blev udnyttet gradvist i løbet af det næste trekvarte århundrede. Men 150 år senere er det såkaldte folkestyre blevet gammelt, som enevælden engang blev det. Nu trænger vi igen til en dybtgående fornyelse af landets forfatningsmæssige ramme. Selvgod grundlovslyrik fører i denne situation kun ind på et nationalistisk blindspor.
Skulle man være i tvivl om, hvor klæg og indskrænket dansk nationalisme kan være, skal man bare lytte til en lille cd med en grundlovssang af Ole Dahl og Gunnar Juul.
Grundlovssangen er vinderen af en konkurrence udskrevet af danske populærautorer.
Den er udsendt med Dannebrog og kongekrone på forsiden. Teksten er tåkrummende og knirkende. Det hedder bl. a., at Grundloven satte skarpe skel mellem lov og dom. Det var nøjagtig, hvad en grundlov uden forbud mod love med tilbagevirkende kraft og uden forbud mod særlove, ikke gjorde.
Det hedder også, at Grundloven er vejen til at vise verden, hvordan det går til, at man har en rolle i et storpolitisk spil. Sikke dog den mus gungrer.
Sidste vers lyder:

Frihed under ansvar som en grundlovssikret ret
vil vi danske kæmpe for til sidste åndedræt
Det er selve dybden i den danske folkesjæl
I et grænseløst Europa dog en grænsepæl

Serberne har ikke patent på hjerneblæst nationalisme og nordkoreanerne ikke på lalleidiotiske hyldestsange. Især Chalotte Dreyers sangkunst og Tine Dahls fløjte var en bedre sang værd. Og så må man jo trække på smilebåndet, når man ser, at det superdanske produkt får sin release fra Music Partner i det sønderjyske og distribueres af Combi Trading.
Det vil være ulykkeligt, hvis en dansk nationalisme af fremmedangst tager en forældet Grundlov, som alt for få danskere overhovedet har læst, som gidsel i en i øvrigt ikke ganske uforståelig modvilje mod EU.

*Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen, Lise Togeby og Signild Vallgårda (red.): Den demokratiske udfordring, 304 s.,225 kr., Hans Reitzels Forlag

*Anker Brink Lund og Maja Holst: Den offentlige debat - mål, middel eller mantra?,
Fremad, 132 sider, 198 kr.

*Bjarke Larsen og Erling Christiansen: Grundlovshåndbogen: Grundloven til politisk og folkelig debat, Forlaget Pressto, 216 sider, 148 kr.

*Den jyske Historiker nr. 83-84, maj 1999: Systemskiftet 1848-49 - retorik og realiteter,
Abonnement og løssalg: Det kongelige Bibliotek, postboks 2149, 1016 K. tlf. 33 47 47 47, lokal 4373.

*Claus Bjørn: Kampen om grundloven, Fremad, 136 sider, 198 kr.

*Grundlovssangen med tekst og noder, Music Partner, distribution: Combi Trading. Bestillingsnummer MPCD 0350.2, varighed 2:58

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu