Læsetid: 2 min.

Magtens deling er det vigtigste

5. juni 1999

Opdelingen af magten mellem parlament, regering og domstole er vigtigere end at få menneskerettigheder slået fast i en grundlov, siger amerikansk højesteretsdommer

USA OG SYDAFRIKA
Menneskerettighederne er ikke særskilt vigtige at have med i en Grundlov. Det er langt vigtigere, at magten reelt er delt.
Uden en ordentlig opdeling af magten i områder, der holder hinanden i skak, er menneskerettighederne ikke det papir værd, de er skrevet på.
Det siger dommer ved den amerikanske højesteret Antonin Scalia.
Han er kendt som en af de mest konservative af de amerikanske højesteretsdommere.
Og han ser fordelingen af magten mellem en lovgivende instans (et parlament), en udøvende (regeringen), og den dømmende (domstolene) som alfa og omega i demokratiet.
"Prøv at se på de menneskerettigheder, som borgerne i Sovjetunionen havde. På papiret var de flotte. Men det forhindrede ikke Gulag. For rettighederne kunne bøjes og omgøres af Partiet."
"Det første en ny leder, der griber magten i et land, gør, er at skrive menneskerettigheder ind i forfatningen. Det kan han få megen international ros for."
"Men det er uden omkostninger, hvis ikke der samtidig er en magtfordeling, der sikrer, at rettighederne bliver overholdt," siger Antonin Scalia, der torsdag forelæste i Folketinget om den amerikanske forfatning for et bredt udsnit af den danske juridiske elite.
Den originale amerikanske forfatning fra 1787 omfattede slet ikke Bill of Rights, der beskriver borgernes menneskerettigheder. Den kom først et par år senere.

Menneretten vigtigere
Den anden forelæser, dommer ved den sydafrikanske forfatningsdomstol, Albie Sachs, gav til dels Scalia ret. Men han tilkendte dog menneskeretten en større rolle. Hvilket også kommer til udtryk i den sydafrikanske forfatning, som han har været med til at skrive.
Den indledes med et fyldigt afsnit om menneskerettighederne.
"Det er rigtigt, at det ikke ville være nok at sige til sydafrikanerne: 'I er frie', hvis ikke vi gav dem en statsform, der vitterligt tillod dem at blive frie."
"Men I vores kontekst - med den massive ulighed fra apartheidtiden i bagagen - er det for tomt i vores grundlov, hvis vi havde valgt at sætte fokus på magtens strukturer uden at definere rettigheder, som folk kunne identificere sig med," sagde sydafrikanske Albie Sachs.
Den amerikanske forfatningen har været inspirationskilde for mange europæiske forfatninger. Ingen er dog gået så langt i magtens tredeling som amerikanerne.
"Europæere ser på vores system og gyser. Det er opskriften på en trafikprop i lovgivningsprocessen. Og forfatningens fædre ville svare: Ja! Det er meningen. Det skal være svært at lovgive," siger Antonin Scalia.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her