Læsetid: 4 min.

Han malede, hvad han så

30. juni 1999

Gennem et halvt århundrede delagtiggjorde maleren og grafikeren Johannes Larsen hele nationen i sin kærlighed til fuglene

Ny bog
Det er vanskeligt i dag helt at forestille sig hvor rigt, broget og varmt forholdet mellem de fynsk bosatte malere formede sig i tiden fra århundredeskiftet til sidst i 30'erne.
En ung generation af kunstnerisk begavede kvinder og mænd, som fandt sammen, giftede sig, fik masser af børn, der også giftede sig, og som boede med plads til gæster på ugelange visitter. Der var fælles skovture, jagtture, svømmeture, forelskelser, giftermål - og fælles udstillinger. Centrum i den fynske klan var malervennerne fra Zahrtmanns skole: Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg, men dertil kom et københavnsk netværk af familie og ligesindede kunstnerkammerater.
Alle bor i kortere eller længere tid hos hinanden, og alle skrev breve, Alhed og Johannes Larsen gerne hver dag, når han var på sine jagt- og maleudflugter, men også vennen Johannes V. Jensen var en trofast korrespondent, og en familie, som havde Otto Gelsted til huslærer var ikke ilde faren.
Penge var der ikke mange af, men hus- og hjerterum til overflod, og under og efter Første Verdenskrig skete der en voldsom bedring i prisen på kunst og dermed af økonomien.

Stof til mange bøger
Lederen af Johannes Larsens Museum i hans hjem på Møllebakken, Kerteminde, gennem snart 15 år, historikeren Erland Porsmose, har skrevet en moppedreng af en bog om Johannes Larsen med undertitlen: Menneske, kunstner og naturoplever. Hans bog er baseret på det store materiale, som Johannes Larsen efterlod sig, bl.a. dagbøgerne, 79 bind ialt. Størsteparten af dette blev efter hans død i 1961 ordnet af Aage Marcus og deponeret i Det kongelige Biliotek. Siden er der imidlertid dukket ikke så lidt op, både breve, udklip og kommenterede kataloger, og det er en populær sammenskrivning af hele stoffet, som er Porsmoses sigte med bogen.
Dog må det konstateres, at det væsentligste har været publiceret tidligere i det store antal bøger, som Johannes Larsen og hans kreds har inspireret.

Naturen og manden
Bogens citater giver et levende indtryk af dagligdagen for en meget speciel person, en hædersmand af de sjældne og en suveræn iagtager af natur.
Få har mere ukunstlet og uden føleri, men med dyb indlevelse tolket årstidernes skiften og dyrenes liv i naturen. Han blev selv med sin hårdføre krop en del af elementerne og fik part i dyreriget ved sin iagttagelsesevne og fangstglæde. Men hans og familiens omsorg for familiens menageriet af tamme dyr kendte ingen grænser, hvad enten det drejede sig om odder, sæl, ilder, mår, ræv, slørugle, svaner, gæs eller sangfugle og mus og rotter.
Der var damme og indhegninger på Møllebakken i Kerteminde, men mange havde også adgang til stuerne. Især odderen, Jokum, var et kælebarn. Den kunne lide at lege skjul under gulvtæppet i dagligstuen.
Johanne Larsens fornemste motiver var og blev naturen, og han malede helst i det frie foran motivet, på knæ og med lærreder støttet af en stav. Og hvis pæretræet nåede at blomstre af, inden han blev færdig, måtte han fortsætte næste forår, ligesom jægeren kun kunne males, når andejagten var gået ind.
Senere blev akvarel og tegning til træsnit en måde at fange motivet, før det forsvandt, og bag hans fuglebilleder ligger utallige studier af tamme eller døde dyr. Han malede, hvad han så, han var, ligesom de øvrige Fynboer, ifølge symbolismens bannerførere, Slott-Møllerne, en 'Bondemaler'. Til gengæld fik Agnes Slott-Møllers idé om et kæmperelief af Absalon på Stevns Klint ham til i Politiken at anklagede hende for at "tilsøle" Danmark. Når naturen led overlast, blev han barsk.
Johannes Larsen levede til han var 93 og døde i 1961 som den sidste af sin generation, i en tid, som ikke længere var hans. Men hans træsnit af fugle var og blev elsket udsmykning i utallige hjem, og hans billeder hænger på alle landets museer.

Museumspromovering
Det biografiske materiale er således enormt og dybt bevægende, og Porsmoses præsentation er generøs. Hans holdning til stoffet er engageret, men svinger mellem det refererende og det kommenterende.
Når han forfalder til lyriske ytringer i retning af "under solen og luftens livgivende kuppel", bliver afstanden til teksterne, hvoraf mange er af vore bedste skribenter, pinligt stor, og det samme gælder hans kommentarer til de enkelte billeder.
Selve billedvalget er præget af forfatterens ønske om at knytte bogen til en udstilling med samme titel, der sommeren over vil være at se i Kerteminde, men der savnes en billedfortegnelse, og jeg efterlyser mere konsekvens og omhu i det bibliografiske. Og dog er det, takket være kvaliteten og præsentationen af det efterladte materiale, en bevægende bog om mennesket Johannes Larsen.

*Erland Porsmose: Johannes Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever. 376 s. Ill. Indb. kr. 398. Gyldendal
*Johannes Larsen - Menneske, kunstner og naturoplever, Johannes Larsen Museet, Møllebakken, Kerteminde. Dagl. 10-17. Til 30. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu