Læsetid: 5 min.

Det er ikke menneskekloning - men det ligner

21. juni 1999

To amerikanske firmaer laver klonede fosteranlæg for at kunne udvinde jomfruelige celler til brug i sygdomsbehandlingen

STAMCELLER
Det vakte berettiget opsigt, da det velanskrevne amerikanske dagblad Washington Post sidste mandag på forsiden skrev om ét hold privatfinansierede amerikanske forskere, som i al stilhed skulle være i gang med at klone menneskelige fostre, samtidig med at et andet kommercielt forskerhold arbejder på at skabe kloner, som er halvt menneske og halvt ko.
Historien var faktisk så opsigtsvækkende, at den var løgn, hvis man skal tro et andet velanskrevet dagblad, konkurrenten New York Times. Her kunne man nemlig i tirsdags læse, at "Selskab afviser, at menneskefostre klones i dets forskning".
Når alt kommer til alt, er sandheden - så vidt man kan bedømme ved at nærlæse de to artikler samt andre aktuelle kilder - at begge forskerhold benytter kloningsteknikken kendt fra blandt andet fåret Dolly til at omprogrammere og kopiere menneskelige celler. Blandt andet med det formål at producere identiske, udødelige celler i stort tal, til brug ved transplantation, reparation af diverse væv samt helbredelse af en række sygdomme. I det arbejde kan det både komme på tale at klone de allertidligste fosteranlæg, at klone celler taget herfra samt at inddrage koæg som hjælpemiddel til at klone menneskelige fosterceller.
Det hele er man begyndt at kalde 'terapeutisk kloning', og i alle situationer handler det om stamceller.

Guldgruben
Stamceller er en guldgrube. Det er celler, som i et ganske begrænset antal findes inde i det allerførste, spæde anlæg til et foster få dage efter befrugtningen. Stamceller er en slags omnipotente, udifferentierede celler, der i sig bærer muligheden for at blive til hvadsomhelst: hudceller, celler i indre organer, blodlegemer, celler i øjet osv.
Først når bestemte påvirkninger af stamcellerne sætter ind, vælger de deres kurs og bliver til specifikke bestanddele af det udviklende foster. Nogle ganske få stamceller overlever som sådan i længere tid og kan genfindes i det, der bliver et fosters kønsceller, ligesom de kan findes i navlestrengen, der forbinder moder og foster.
Hvis lægevidenskaben kan få adgang til de jomfruelige stamceller og desuden kan finde ud af at påvirke dem, så de udvikler sig til netop den celletype, man måtte være interesseret i, så har man skaffet sig en yderst værdifuld kilde til håndtering af en lang række medicinske problemer.
Stamceller, der styres til at udvikle sig til hjerteceller, kan for eksempel sprøjtes ind i hjertet på patienter, hvor nogle hjerteceller ikke fungerer, og dermed bringe hjertet ny livskraft. Eller stamcellerne kan dirrigeres til at blive nerveceller, der kan indsprøjtes i for eksempel Altzheimer-patienter med defekt hjernevæv. I princippet kan stamceller bruges til at reparere fejl og sygdomme i alle slags væv.

Mandens foster
Stamceller kan skaffes fra aborterede fostre eller fra overskydende æg på fertilitetsklinikker. Det rummer imidlertid - foruden etiske dilemmaer - det afgørende problem, at de resulterende celler til transplantation jo ikke kommer fra patienten selv og derfor som regel vil blive udstødt af organismen som fremmedlegemer.
Det rigtige vil derfor være at skaffe sig stamceller direkte fra for eksempel den voksne mand, der lider af Parkinsons syge og har brug for at få transplanteret nogle raske hjerneceller. Men en voksen mand har jo ikke stamceller. Det havde kun det fosteranlæg, han udviklede sig fra for længe siden.
Man bør derfor skaffe sig manden som fosteranlæg! Og det er her kloningsteknikken kommer ind.
Da man forrige år klonede fåret Dolly på Roslin Institute i Edinburgh, skete det ved at udtage en ret tilfældig celle fra et voksent får, placere dets arvemasse fra cellekernen i et tomt fåreæg samt - og det er nok den største præstation - få cellekernen omprogrammeret, så den ikke længere var fastlåst i rollen som for eksempel hudcelle, men fik hele en stamcelles oprindelige register af udviklingsmuligheder genoplivet. Således kunne man starte hele udviklingen forfra i ægget og få et fosteranlæg, der udviklede sig til et levedygtigt lam, Dolly.
Kunne man gøre det samme med mennesker, kunne man skabe tidlige fosteranlæg som kloner af den involverede patient og så bruge disse fosteranlæg til at udtage stamceller, som kunne dyrkes videre i cellekulturer og - med den rette påvirkning - dirigeres til at blive netop den slags celler, for eksempel hjerneceller, som patienten har brug for.
Efter at stamcellerne var 'høstet' fra det tidlige fosteranlæg, skulle dette bremses og kasseres, så man ikke kom for langt i retning af et egentligt foster som levedygtig klon af patienten.
Det private biotekniske firma Advanced Cell Technology (ACT) har gjort netop dette.

Cibelli-klonen
Helt tilbage i 1995 lavede ACT det første forsøg, hvor forskeren Jose Cibelli, nuværende direktør i ACT, tog cellekernemateriale fra en celleprøve fra sin egen mund og placerede det i et koæg tømt for indhold. Koægget blev valgt, fordi det er nemmere at få fat i end menneskelige æg.
Det lykkedes angiveligt - som med Dolly-kloningen - at omprogrammere cellekernen og cellen, så denne vendte tilbage til den udifferentierede tilstand som i et befrugtet æg, og herfra begyndte et fosteranlæg med en arvemasse identisk med Jose Cibellis at udvikle sig. Starten på en klon af Jose Cibelli.
Forsøget - der først blev offentligt kendt sidste år - blev imidlertid stoppet efter nogle dage og arbejdet lagt stille, blandt andet på grund af den etiske diskussion om kloning, der var begyndt at rejse sig i det omgivende samfund.
Nu har ACT imidlertid genoptaget den 'terapeutiske kloning'. Direktør Cibelli siger til Washington Post, at arbejdet er genoptaget med det formål at blive bedre til at omprogrammere en celle fra en voksen person til at blive 'jomfruelig' igen samt for at nærme sig produktionen af nyttige stamceller hentet ud af det klonede fosteranlæg.
"Vi lader ikke (fosteranlæggene) udvikle sig ud over for eksempel 10-12 dage, før vi ødelægger dem," siger Jose Cibelli som dokumentation for, at man ikke går efter at lave levedygtige menneskekloner.
Firmaet Geron, der hører hjemme i Californien, foretager tilsvarende forsøg i et laboratorium, hvis placering holdes hemmelig af frygt for protestaktioner. For at få adgang til den mest avancerede kloningsteknik har Geron for nylig ifølge BBC opkøbt alle aktier i Roslin Bio-Med, det kommercielle selskab Roslin Institute har etableret for at sikre økonomisk udbytte af sin succes med Dolly-kloningen. Geron er egentlig et selskab etableret for at afsløre aldringens gåde og skabe muligheder for at forlænge livet. Så foruden at bruge kloningsteknikken til at dyrke stamceller til medicinske formål, så arbejder Geron på at få så megen viden om de mekanismer, der styrer cellernes programmering og omprogrammering, at man en dag skal kunne omprogrammere gamle celler, så ældningen stopper eller bremses.
Eller blot give ældre patienter et tilskud af unge friske stamceller programmeret til at blive den celletype, der er begyndt at svigte hos patienten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu