Læsetid: 4 min.

Milliard-kapløb om solskin

23. juni 1999

Oliens århundrede ebber ud. Det næste århundrede står i solens tegn. Den vedvarende energi er ved at være moden for markedet og store kapitalinteresser har indset, at der er guld ved regnbuens ende

SOLSAMFUNDET
Et globalt kapløb er i gang. Et ræs for at komme først med fremtidens rene energi. Eller bare undgå at blive hægtet af når starten for alvor går. Indsats og præmier måles i megawatt og milliarder.
Vind og bioenergi er godt på vej. Solceller, brint og brændselsceller har forladt starthullerne. Teknisk er et rent energisystem uden drivhuseffekt inden for rækkevidde. Kommercielt kommer gennembruddet måske først om ti år eller mere. Men investorerne, regeringerne og de store energiselskaber træffer alligevel afgørende beslutninger nu. Investeringer i energi er nemlig ikke kun store. De har også en meget lang tidshorisont.

Vind er en vinder
Blandt de vedvarende energikilder har vindmøllerne vundet det indledende heat med danske Vestas og NegMicon i spidsen. I fjor voksede verdensmarkedet for vindkraft med 66 procent. På seks år er det femdoblet. Gennemsnittet i 90'erne var omkring 25 procent.
Vindmølleindustrien er midt i en vanskelig overgang fra niche til storindustri. I Danmark beskæftiger vindmølleindustrien og dens leverandører nu 14.000 mennesker og er den tredje største branche i industrien, påpegede miljø- og energiminister Svend Auken forleden.
Vestas offentliggjorde for nylig et regnskab, hvor resultatet før skat er vokset med 60 procent.
Den slags tal kan spærre øjnene op på en investor. Og en konkurrent i nabobranchen. Biogas og biomasse udvikler sig langsommere, men støt.

Om kap mod solen
Næste heat afvikles i solcelleindustrien. Her stiller de store drenge op: Siemens, BPAmoco, Kyocera, Sharp, Sanyo, Photowatt og Shell.
I gennemsnit er verdens marked for solceller vokset knap 16 procent om året siden 1990 - med stigende tendens i de senere år.
Solceller fremstilles især af silicium. Råstoffet er sand. Hjælpestofferne er mere problematiske, men de bruges kun i meget små mængder. Det færdige solcellepanel er yderst holdbart.
Det leverer stabil strøm år efter år uden vedligeholdelse. Det kan indpasses overalt, hvor der er lys.
Solceller er stadig en lille niche. De anvendes mest til specielle formål eller i offentligt støttede programmer. Indtil videre er der meget mere energi i 1,8 procent ekstra olie end i alverdens solceller.
Men Bill Gates og Microsoft var jo også små engang, påpeger Christopher Flavin fra Worldwatch Institute i Washington. Han mener, at en uafvendelig revolution af verdens energisystem er gået i gang. En revolution der vil ændre vores samfund med samme kraft som computerrevolutionen i 1980'erne og 1990'erne - og oliefeberen og elektrificeringen omkring sidste århundredeskifte.

Kø i startboksen
Han er ikke alene. For ti år siden betragtede olie-, kul- og bilindustrien stadig den vedvarende energi som et idealistisk miljøflip.
Branchen stod sammen om et ihærdigt lobbyarbejde vendt imod FN's klimakonvention. I dag er de fleste med i Verdenserhvervsrådet for Bæredygtig Udvikling.
For godt to år siden tog olieselskabet BP's leder, Sir John Browne, bladet fra munden. Vi vil satse på bæredygtig udvikling og solenergi, sagde han.
Siden er BP fusioneret med amerikanske Amoco, der i forvejen ejede halvdelen af solcellefirmaet Solarex. I april købte BP Amoco alle aktierne af det store elselskab Enron for at slå Solarex sammen med BP-Solar til verdens største solcellefirma, med 20 procent af verdensmarkedet. "Vores mål er en 'solar business' på en milliard dollar om året i 2010," sagde Sir John Browne.
"Vi har påbegyndt oliealderens sidste dage," konstaterede olieselskabet ARCO's formand og direktør, Mike Bowlin, i en tale i Houston 7. februar 1999.
Olieselskabet Shell vil ikke sakke agterud. Shell Solar har kun fire procent af verdensmarkedet i dag. Men Shell har sat en halv milliard dollars af til investeringer i vedvarende energi.
"Vi ønsker at være blandt de førende med 10 procent af verdensmarkedet i år 2005," siger firmaets leder, Gosse Boxhoorn, til Information.
Vel at mærke et verdensmarked som til den tid måske er dobbelt så stort som nu.

Endnu et bette nøk
Midt i solfeberen kan det dog ikke skjules, at strøm fra solceller stadig er alt for dyr til at konkurrere med traditionel elektricitet.
Priserne faldt dramatisk fra midten af 70'erne til sidste del af 80'erne. Men i 90'erne er der ikke sket nye afgørende gennembrud på prisen.
"Når først erhvervsledere har overbevist sig selv om, at noget er rigtigt, så går de ud og siger det med meget store ord," siger formanden for regeringens solenergiudvalg, professor Bent Sørensen,
Roskilde Universitetscenter. "Det er et led i at holde gejsten oppe hos medarbejderne - og overbevise omverdenen om, at den skal købe ens produkter."
"I realiteten tror jeg at alle går og venter på det næste skridt i teknologiens udvikling. Det sidste nøk, der kan bringe prisen ned fra de nuværende fem dollar til omkring to dollar pr. installeret watt," siger han.
Så kan solcellerne nemlig tage konkurrencen op - om ikke med den billige strøm fra afskrevne elværker med overproduktion, så med prisen hos forbrugeren med tillæg for de faktiske miljøomkostninger ved traditionel strøm.

Gør Deres indsats nu!
Konkurrencedygtige solceller er på vej, understreger Bent Sørensen. Feltet er åbent, men de grundlæggende opfindelser er gjort og større pilotprojekter er i gang rundt omkring i verden.
"Hvis jeg skal tage den forsigtige videnskabsmands hat på, vil jeg sige, at prisen for strøm fra solceller bliver sammenlignelig med forbrugerprisen fra konventionelle kraftkilder plus miljøomkostningerne omkring år 2010. Det kan endda være, det går endnu hurtigere," siger han.
"Og hvis man som investor skal forholde sig til det, så er den interessante dato ikke den dag, det sker, men den dag, hvor man fordeler fremtidens rettigheder til den nye teknologi. Derfor er det nu, de store investorer spekulerer på, hvad de skal satse på."
Indsatsen er høj. Foruden en masse milliarder står verdens klima måske på spil.

FAKTA
*Energi i 90'erne

Årlig vækst i procent
Vindkraft22,2
Solceller15,9
Geotermisk energi4,3
Vandkraft1,9
Olie1,8
Naturgas1,7
A-kraft0,6
Kul0

*Artiklen her er den første i Informations sommerserie om solceller, brint og brændselsceller

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her