Læsetid: 2 min.

Milosevic var en anden for ti år siden

28. juni 1999

Slobodan Milosevic's tale den 28. juni 1989 virker mildt sagt ejendommelig

Kommentar
Det er i dag efter den serbisk-ortodokse kalender St. Veits dag, Vidovdan på serbisk. Vi er 610 år efter serbernes store nederlag til tyrkerne på Kosovo-sletten, 85 år efter den serbiske student Gavrilo Princips attentat på Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo. Vi er 51 år efter, at Jugoslavien officielt blev smidt ud af Stalins kommunistiske østblok. Og vi er nøjagtigt 10 år efter at Slobodan Milosevic talte til mellem 1 og 2 millioner mennesker på slagmarken Kosovo Polje, efter at han tre måneder tidligere havde fået Kosovo-provinsens selvstyre afskaffet.
Det almindelige billede af Milosevic' tale er, at den var en manifestation af storserbisk nationalisme, bygget på en glorificering af Kosovo-slaget i 1389. Men den tale, Milosevic holdt på den gamle slagmark, og som udkom dagen efter på tryk i den lokale serbiske avis Jedinstvo (Enhed), var meget anderledes. Forsiden var prydet med et citat fra talen: "Relationer mellem de jugoslaviske folk præget af ligeberettigelse og enighed er en uomgængelig forudsætning for Jugoslaviens eksistens, for at landet kommer ud af krisen, og især for dets økonomiske og samfundsmæssige velstand."
Om Kosovo-slaget siger Milosevic blandt andet: "I dag er det svært at sige, hvad der er historisk sandhed og hvad der er legende i slaget. Derfor er det svært at sige, om slaget er et nederlag eller en sejr for det serbiske folk, om det var på grund af det, at vi faldt i slaveri, eller om det var takket være det, at vi overlevede slaveriet."
Generelt omtaler han det dog som et nederlag, men understreger, at det ikke blot skyldtes Osmannerrigets militære overlegenhed, men også uenighed og forræderi på den serbiske side. Samtidig hævder han, at serberne "gennem hele deres historie aldrig har undertvunget og udnyttet andre folk", deres krige har altid været befrielseskrige. Når de har haft mulighed for det, har de også hjulpet andre med at befri sig.
Endnu mere overraskende er Milosevic's fremhævelse af, at der aldrig kun har boet serbere i Serbien, men også "borgere af andre folk og folkeslag", og at det "ikke er et handicap for Serbien. Personligt er jeg overbevist om, at det er en fordel for Serbien. I den henseende ændrer næsten alle landes, men især den moderne verdens udviklede landes nationale sammensætning sig. I stadig højere grad, og med stadig større succes lever borgere af forskellig nationalitet, tro og race sammen... Jugoslavien er en multinational enhed og den kan kun eksistere på basis af fuld ligeberettigelse mellem alle de nationer, som bor i landet."
"I dag står vi igen i kampe, og foran kampe. De er ikke med våben, selvom sådanne på den anden side endnu ikke kan udelukkes...Vort vigtigste slag i dag drejer sig om at skabe økonomisk, politisk, kulturel ... velstand."
Talte Milosevic mod bedre vidende? Eller er han blot verdens uheldigste statsleder? Hvis læseren er forvirret efter denne gennemgang, er det med god grund!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her