Læsetid: 5 min.

Fra narkohandlere til et undertrykt folk

9. juni 1999

200.000 Kosovo-albanere bor i Schweiz, hvor befolkningen længe har været skeptiske over for dem. Men krigen har ændret schweizernes holdning

KOSOVO-ALBANERE
Zürich - "Efter at NATO-bombardementerne mod Ju-goslavien begyndte, er stemningen over for Kosovo-albanerne i Schweiz blevet mærkbar bedre", siger Zejdi Ismaj-li, formanden for den albanske sammenslutning i den store by Zürich.
"Tidligere har vi ganske vist altid forsøgt at fortælle schweizerne, at vi er et forfulgt folk. Vi er uden rettigheder. Men de har aldrig rigtig forstået det. Efter at der i sommeren 1998 blev vist billeder på fjernsynet af mennesker, der i Kosovo måtte flygte ud i skovene, og som så senere vovede sig tilbage igen, begyndte schweizerne at begribe, hvad det var, der foregik. Og efter Milosevic' totale fordrivelse af det albanske befolkningsflertal fra Kosovo er vi genstand for megen sympati".
Den albanske sammenslutning står åben for alle albanere, om de kommer fra Kosovo, Makedonien eller Albanien. Men lige for øjeblikket er det ganske klart folk fra Kosovo, der søger tilflugt her. Mennesker som Zejdi Ismajli bruger så at sige al deres fritid på at bistå deres landsmænd.
Sammenslutningen har til huse i en tidligere fabriksbygning, som man købte for et par år siden, og som over 300 albanere hjalp til med at bygge om, så man nu har opholdsrum, cafeteria og kursuslokaler til bl.a. tyskundervisning.
Tidligere var Kosovo-albanernes ry ikke det bedste. De gjaldt gennem en årrække for at være dem, der dirigerede narkohandelen i Zürich.
"Det er et ondsindet rygte, som er sat i gang af serberne. Også her skulle vi stemples som et uværdigt folk", mener Zejdi Ismajli. "Rent faktisk er der ingen, der kan sige, hvor mange albanere der har været eller er indblandet i narkohandelen. Men de har i hvert fald altid kun været de små fisk. Det er ikke dem, der har bragt narkomisbruget til Zürich. Hjemmefra kendte de det ikke. Men nogle af vore unge mennesker så pludselig en mulighed for at tjene mange penge. Og mange af dem vidste slet ikke, hvor farlige de stoffer var, som de solgte. Naturligvis har den albanske sammenslutning ikke nogen forbindelse med narkohandlerne. Men vi har dog en besøgstjeneste, der tager ud til dem, som sidder i fængsel, og på den måde erfarer vi noget om deres triste skæbne."

Søgte arbejde
Zejdi Ismajli hører selv til de mange kosovo-albanere, der kom til Schweiz for at søge arbejde. Han var læreruddannet, og sin pædagogiske uddannelse bruger han nu på tyskundervisningen i sammenslutningen, der for øvrigt også står for en stor humanitær indsats. I sit depot samler den tøj, sko og brugsgenstande, som den tidligere sendte med transporter direkte til Kosovo. I de sidste to måneder har den kunnet sende 20 lastbiler med påhængsvogne til flygtningene i Makedonien og Albanien.
Det skønnes, at der i dag lever mere end 200.000 albanere i Schweiz, heraf den overvejende del fra Kosovo. Antallet af regulære gæstearbejdere og deres familiemedlemmer ligger på 150.000. Flertallet af dem er kommet ind for 10-20 år siden, da der var arbejde nok at få i Schweiz.
Siden er det blevet en umulighed. Der kom en lov-ændring, hvorefter personer fra det tidligere Jugoslavien ikke mere kan få arbejdstilladelse. De, der kommer ind nu, er alle flygtninge og asylansøgere.

Har taget flest
Men også på det felt ligger Schweiz blandt de lande, der har taget mod flest fra Kosovo. Tilstrømningen begyndte for alvor allerede sidste år, efterhånden som forholdene i Kosovo blev helt uudholdelige.
I oktober 1998 blev Schweiz direkte oversvømmet af frysende og sultende kosovarer, der søgte et sted at være. At de valgte Schweiz hang klart sammen med den omstændighed, at der i forvejen var så mange landsmænd her.
Ikke blot kendte mange af flygtningene selv folk, der boede i Schweiz eller havde slægtninge her, men alene bevidstheden om Schweiz som et land med en vis velstand, ordnede forhold og en forholdsvis menneskelig behandling af udlændinge var til stede i Kosovo.
Mens der i maj 1998 havde været 2200 asylansøgninger i alt, steg tallet til 3300 i august og til 5500 i oktober, og to tredjedele var fra Kosovo.
På årsbasis nåede man op i nærheden af rekordtallet 40.000, der stammede fra 1991. Men mens det den gang for en stor del var "økonomiske flygtninge", og kun 3 pct. af dem faktisk opnåede asyl, var situationen i 1998, at det drejede sig om krigsflygtninge, som man måtte regne med at skulle beholde, indtil situationen i hjemlandet ville blive væsentligt forbedret.

Pressen skiftede kurs
Det havde en interessant konsekvens. Mens boulevardpressen hidtil havde skreget op over de udenlandske snyltere på den schweiziske velstand, rejste den samme presse pludselig en storm mod den umenneskelige modtagelse af de stakkels flygtninge, som i fire modtagelsescentre ved grænsen måtte vente dage og nætter på at blive lukket ind, simpelthen fordi centrene ikke havde "kapacitet til at tage imod så mange."
Den lokale befolkning stillede sig ofte på flygtningenes side og hjalp dem igennem nødsituationerne.
Regeringen blev tvunget til at handle. Den udkommanderede værnepligtige soldater - dem har Schweiz i kraft af sit hjemmeværns- system et væld af og vel at mærke blev de ikke sat til at vogte grænsen mod de fremmede, som højrepolitikerne hidtil havde forlangt, men til at sørge for flygtningenes ve og vel.
Dette signal om en mere menneskelig holdning blev fulgt op med to vigtige beslutninger, som den afgående justits- og indenrigsminister, katolikken Arnold Koller fik gennemført som afslutning på sin politiske karriere: at alle de 40.000 Kosovo-albanere, som allerede havde en asylansøgning til behandling, fik bevilget "foreløbig optagelse". Det vil sige, at asylansøgningen stilles i bero.
De har lov til at blive i Schweiz, indtil forholdene i deres hjemland ændrer sig så meget, at det vil være ansvarligt at sende dem tilbage dertil, og de kan søge arbejde i Schweiz.
Desuden er Schweiz villig til at optage ikke blot et nyt kontingent på 5.000 Kosovo-flygtninge, som man har lovet FNs flygtningehøjkommissariat, men i princippet alle de flygtninge, som har familie i Schweiz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu