Læsetid: 6 min.

NATO's giftige fingeraftryk

14. juni 1999

NATO erkender at have brugt uran-projektiler mod de serbiske styrker i Kosovo - men man afviser, at det frembyder en sundhedsfare for den befolkning, der nu vender tilbage

EFTER KRIGEN
Når de fredsbevarende styrker og de hjemlængtende Kosovo-albanske flygtninge rykker frem gennem det krigshærgede Kosovo, er der én af krigens omkostninger, de forskånes for at se. Den er usynlig.
I et eller andet, endnu ganske ukendt omfang er landskabet forurenet med giftigt og radioaktivt uranstøv, stammende fra de luftangreb med ammunition af 'forarmet uran', som NATO har foretaget for at få ram på de serbiske tanks og pansrede køretøjer.
Bekymringen er, at soldater og civilbefolkning før eller siden vil få virkningerne af denne usynlige krigsforurening at mærke. Sådan som nogle i dag hævder, de mærker den efter Golfkrigen i 1991, i form af kræft og anden sygdom.
I den første måned af krigen om Kosovo afviste NATO alle spørgsmål om, hvorvidt man fra de amerikanske A-10 Thunderbolt- og AV-8 Harrier-fly havde affyret projektiler med forarmet uran mod serbiske militære mål. Men den 3. maj erkendte Pentagon-talsmanden, den amerikanske generalmajor Charles Wald, på et pressemøde i Washington, at uran-ammunitionen var blevet brugt mod serberne, og NATO bekræftede siden, at våben med forarmet uran var i anvendelse. Men "udelukkende i sjældne tilfælde," sagde generalmajor Walter Jertz på et NATO-pressemøde i Bruxelles den 14. maj.
Under Golfkrigen mod Iraks Saddam Hussein spredte amerikanske og britiske fly og tanks over 300 ton uran på slagmarken. I Kosovo foreligger der foreløbig ingen tilsvarende oplysninger - til gengæld er debatten om de mulige sundhedsmæssige skadevirkninger allerede begyndt.
Kritikere hævder, at NATO nu har forurenet det selvsamme område, som man har haft som ambition at beskytte, mens NATO omvendt forsvarer sig med, at det hverken i Irak eller andre steder har kunnet bevises, at støv og partikler fra affyrede uran-granater og -projektiler har haft sundhedsmæssige bivirkninger.

Affaldsprodukt
Forarmet uran er et affaldsprodukt fra fremstillingen af højtberiget uran. Som andre tungmetaller er det giftigt med nyrerne som det mest udsatte organ, hvis man får det i kroppen.
Samtidig er det forarmede uran radioaktivt, omend mindre radioaktivt end både beriget uran og naturligt uran som kan forekomme i jorden og undergrunden. Uranet udsender både såkaldt alfa- og beta-stråling, hvad der betyder, at det er forholdsvis ufarligt uden for kroppen, mens det indebærer risiko for kræft, hvis det i form af støvpartikler kommer ind i for eksempel lungerne.
Modstanderne af uran-ammunitionen henviser til de usædvanlig mange sygdomstilfælde, der angiveligt er registreret efter Golfkrigen, hvor uran-granater og -projektiler blev benyttet første gang.
"Vi har folk, der siger: 'Jeg har problemer med nyrerne, og problemer med at lade vandet.' Vi kender ikke årsagen. Nogle har forstørrede levere. En stor undersøgelse af amerikanske veteraner har påvist meget svære skader på nervesystemet. Hyppigheden af kræfttilfælde er 2,4 gange højere end normalt. Og der har i nogle tilfælde været registreret store antal misdannede nyfødte. I én deling var 67 procent af de amerikanske golfveteraners børn født med svære sygdomme eller defekter," sagde forleden professor ved Sunderland University Malcolm Hooper, rådgiver for Golfveteranernes Sammenslutning, til det britiske BBC Radio four.
Det er oplysninger, som pure afvises af det amerikanske forsvar og dets lægelige eksperter. Såvel som af NATO's talsmænd under krigen
"Det er aldrig blevet bevist, at uran-granaterne skader folks helbred. Det er ikke farligere end kviksølv," sagde en NATO-talsmand på et pressemøde for nylig.

Friendly fire incident
I april fremlagde det amerikanske forsvarsministerium en omfattende gennemgang fra Rand Corporation af alle hidtidige undersøgelser af de amerikanske Golf-veteraner, hvoriblandt mange mener at være blevet syge efter Operation Ørkenstorm.
"Rapporten konstaterer, at der ikke foreligger nogen offentliggjorte og videnskabeligt kontrollerede rapporter om øget hyppighed af kræft eller andre negative helbredseffekter som følge af bestråling efter indånding eller indtag af naturligt uran i mængder, der ligger langt over dem, der var de sandsynlige i Golfen," siger forsvarsministeriet i sin pressemeddelelse om Rand-rapporten.
"Til dato er der ikke fundet nogen tegn på nyresygdomme, som kan tilskrives den kemiske giftighed af forarmet uran. De undersøgte personer synes heller ikke at have symptomer, der kan tilskrives radioaktiv bestråling."
Forsvarsministeriet lægger især vægt på undersøgelsen af en gruppe amerikanske soldater, der under Golfkrigen blev ofre for, hvad de militære fagfolk kalder "friendly fire incidents," dvs. en fejlagtig beskydning af amerikanske tanks med uran-ammunition fra andre amerikanske tanks. Disse soldater er der over hundrede af, og af dem blev 33 såret så alvorligt, at de den dag i dag går rundt med adskillige, små uransprængstykker i kroppen foruden uranpartikler i lungerne og andre indre organer. Hos 17 af de 33 kan man fortsat måle forhøjede uranniveauer i urinen. Men - og det er Pentagons pointe - hos ingen af dem har man konstateret sygdomstegn, der kan henføres til uranet.
På den anden side, så vokser den ophobede strålingsdosis til de pågældende hele tiden, så det er ikke til at vide, hvordan deres sundhedstilstand vil udvikle sig.
Dr. Michael Clark fra det britiske strålebeskyttelsesinstitut, NRPB, advarer også mod at give uran-granaterne skylden for golfveteraners helbredsproblemer.
"Man skal være meget forsigtig omkring sådanne påstande, for vi har alle uran i kroppen, fordi der findes naturlig uran i blandt andet drikkevandet. Og det niveau kan svinge, så det er svært at sige, hvad der er normalt. Det bør måles og vurderes i hvert enkelt tilfælde af nogen, der ikke har en økonomisk interesse i sagen," siger han til Information.

Kritik indefra
Uran-eksperten Mike Thorne fra AEA Technology ved det britiske atomforskningscenter Harwell betoner omvendt, at forarmet uran udsender de farlige alfa-stråler og derfor udgør en lige så stor fare som plutonium, hvis det kommer ind i kroppen - for eksempel ved indånding. Som sådan vil selv den mindste mængde forårsage celleskader, der forøger risikoen for kræft, påpeger Mike Thorne over for tidsskriftet New Scientist.
Og netop indånding af uran-støv er en stor fare, eftersom 70 procent af uran-granaterne pulveriseres, når de rammer deres mål.
Det oplevede den amerikanske helsefysiker og tidligere kaptajn i hæren, Doug Rokke, der ledede oprydningen efter uran-granater og - projektiler i Saudi Arabien, Kuwait og Irak umiddelbart efter Golfkrigen.
"Når vi kravlede ind i køretøjer, efter de var blevet ramt, kunne vi ikke se mere end tre fod frem, ligegyldigt om det var dag eller nat. Vi indåndede dette støv," siger Doug Rokke til BBC.
Han har adskillige år efter sin hjemkomst fået målt urankoncentrationen i sin krop til 5.000 gange det tilladte.
"Mine lunger er ødelagte, jeg har udslæt og problemer med nervesystemet," siger Rokke, der mildest talt er utilfreds med Pentagons opførsel. To af hans 15 mand store oprydningshold er i dag døde.
"Når de ikke tilbød oprydningsprojektets medicinske chef nogen lægelig behandling, gæt så, hvad de har gjort for den gennemsnitlige soldat," siger Doug Rokke, der mener, at Pentagon har taget en politisk beslutning om at afvise problemet med uran-ammunitionens skadevirkninger.
Dr. Michael Clark fra NRPB vil ikke afvise, at der kan være en risiko forbundet med NATO's aktuelle brug af forarmet uran i Kosovo, men han er dog forholdsvis rolig ved situationen.
"Soldater, der har haft ordentligt udstyr, skulle ikke være i fare," siger Clark, der heller ikke mener, man skal frygte for Kosovo-albanernes helbred, når de vender hjem til et område, der er blevet beskudt med uran-projektiler.
"Det er svært at sige, hvad det betyder for området. Det bliver man nødt til at undersøge grundigt. Jeg vil ikke sige, at der ikke vil være nogen skader overhovedet, men det er jo ikke plutonium, der bombes med. Jeg mener ikke, man skal være alarmeret," siger han.
Dr. Rokke mener, der er al mulig grund til at frygte for Kosovo-albanernes helbred. Fra Irak rapporterer myndighederne fortsat om dødfødsler, misdannede nyfødte, leukæmi og andre typer kræft hos børn født i den del af Irak, der blev ramt i 1991.
"Formålet med denne krig har været at hjælpe Kosovo-albanerne hjem. Men med mindre uranet bliver fjernet, vil de, der har overlevet de serbiske grusomheder og NATO's luftangreb, komme hjem til et radioaktivt miljø, hvor de risikerer at blive syge."
Foreløbig skylder NATO at rapportere, hvor og i hvilket omfang Kosovo er blevet bombarderet med det 'formidabelt dødbringende våben'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her