Læsetid: 3 min.

I Nordirland stemte folk om fred

12. juni 1999

Valget til Europa-Parlamentet ramte midt ned i den fastlåste fredsproces, mens den protestantiske Orange-orden sætter alle sejl til denne sommer for at få freden ned med nakken

EU-PARLAMENTET
LONDON - I Nordirland var valget til Europa-Parlament torsdag ikke bare valg til Europa-Parlamentet. Det var i realiteten også en pejling af befolkningens holdning til fredsprocessen, som p.t. ikke rører sig ud af stedet.
Bremsestenen er IRA's nej til at slippe bevægelsens våben som forudgående betingelse for at sidde i den planlagte lokalregering. Og på den anden side de protestantiske partiers lige så stædige afvisning af at etablere lokalregeringen, før de ser nogle IRA-våben på bordet.
Det er slemt nok i sig selv. Viser Europa-valget, når resultatet tælles op sent søndag aften, stor opbakning til anti-fredsaftale kandidater som f.eks. svovlpræsten Ian Paisley, kan det blive værre.
Bliver der modsat stor opbakning til pro-fredsaftale Europa-kandidater, kan det hjælpe den fastlåste situation mod en løsning.
Nordirland skal vælge tre medlemmer ind i Strasbourg-forsamlingen, og Ian Paisley plejer at være den politiker, der trækker flest stemmer. Nummer to plejer at blive den moderate, katolske nationalist - og Nobelprismodtager - John Hume, men i år håber hans støtter på, at han får flere stemmer end Paisley, hvilket vil være et godt signal for fredsprocessen.
Nummer tre plejer så at være fra det største protestantiske parti UUP, som ledes af provinsens anden Nobelpristager, David Trimble, som også bliver førsteminister, hvis lokalregeringen nogen sinde etableres.
Får UUP's kandidat ikke stemmer nok, er det sandsynligt, at IRA's politiske arm, Sinn Fein, løber med det tredje Strasbourg-mandat.

Hed marchsæson
Valget kommer lige inden to vigtige begivenheder i Nordirland.
Den 30. juni er nu udpeget som absolut sidste deadline for at få stablet lokalregeringen på benene. Og valget kommer lige forud for højdepunktet i den såkaldte march-sæson i Nordirland, hvor protestantiske bands marcherer rundt omkring i provinsen - ofte med sammenstød med de katolske indbyggere til følge. Sæsonen bliver hed i år.
Især i den lille by Portadown. Den er allerede blevet centrum for et hav af marcher og parader, som ofte har et militaristisk præg med hornblæsere og stortrommer, der leverer musik typisk med et anti-katolsk indhold.
Siden sidste sommer har en stædig flok protestanter holdt til oppe ved Drumcree kirken i udkanten af byen i protest mod, at deres traditionsrige march fra kirken ned ad den katolske Garvaghy Road sidste år blev forbudt af myndighederne.

Belejrede katolikker
I solidaritet med denne skændsel har protestantiske ordener indsendt en nærmest uendelig stribe ansøgninger om at få lov til at marchere ned ad den omstridte gade, og de er alle blevet afvist.
I stedet har en række ordener fået lov til at marchere andre steder i Portadown men på betingelser såsom ingen anti-katolske tilråb og ingen høj, triumferende musik.
Højdepunktet i den betændte situation kommer 4. juli, hvor dette års Garvaghy Road march er planlagt. Nordirlands paradekommission har endnu ikke taget stilling til, om marchen kan tillades i år.
De katolske indbyggere i området omkring Garvaghy Road frygter det værste. De føler sig allerede som fanger i deres egne hjem.
"Vores samfund føler virkelig, at vi er under belejring," sagde talsmanden for Garvaghy Road beboerne, Breandan MacCionnaith, da han for nylig mødtes med udenlandske journalister i London.
Beboerne har møjsommeligt nedfældet de chikanerier, de har været udsat for. En alenlang liste beskriver måned for måned brandbomber, personlige overfald, slagsmål og almindelig molestering.

Dræbt af brandbombe
Det bliver ikke altid ved chikane. I marts blev sagføreren for Garvaghy Roads beboerforening, Rosemary Nelson, slået ihjel af en bilbombe, som blev aktiveret, da hun bremsede ved et kryds.
Volden går ikke bare ud over katolikkerne. I sidste uge døde den protestantiske Elizabeth O'Neill, efter at formodede protestantske ekstremister havde smidt en brandbombe ind ad vinduet i hendes hjem. Hun samlede bomben op for at smide den tilbage, hvor den kom fra, da den eksploderede.
Elizabeth O'Neills 'forbrydelse'? Hun havde for mange år siden giftet sig med en katolik.
Udfaldet af valget til Europa-Parlamentet vil give et fingerpeg om, hvordan den nordirske befolknings sympatier fordeler sig på de, der går ind for den slags metoder, og de, der vil fredens vej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her