Læsetid: 2 min.

Nul kroner til Serbiens genopbygning

30. juni 1999

Regeringen vil ikke hjælpe Serbien med genopbygning, så længe Milosevic sidder på magten. Balkan i øvrigt får over en mia. kroner frem til 2001

Serberne kommer til at affinde sig med udbombede huse en rum tid endnu. I hvert fald hvis de ikke skiller sig af med Slobodan Milosevic.
Det er budskabet fra den danske regering, der i går fremlagde en ny handlingsplan for bistand til det vestlige Balkan.
Planen omfatter nødhjælp til hele regionen uden betingelser, mens hjælp til genopbygning sniger sig helt uden om Serbien, hvis ikke den politiske ledelse skiftes ud.
Dette, selv om rapporten nævner både Kosovo og Serbien som områder, der har "behov for støtte til genopbygning."
Regeringen skønner, at udgifterne til dansk bistand med Balkan som mål i år kan nå op på 670 mio. kroner. Det tilsvarende tal for næste år vurderes at kunne blive op
til 850 mio. kroner. Regeringen understreger, at der er tale om meget usikre prognoser.

Forståelse
Hos de fleste af Folketingets partier var der i går forståelse for regeringens holdning.
"Hvis vi sætter gang i genopbygningen nu, mens Milosevic stadig sidder på magten, er hele missionens etik og moral gået tabt. Befolkningen bliver nødt til at forstå, at ham kan de ikke have ved magten," siger Henning Gjellerod (S), der sidder i Udenrigsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn.
Peter Duetoft (CD) følger trop:
"Man havde næppe heller givet støtte til den tyske regering efter Anden Verdenskrig, hvis den ikke selv var gået af. Vi er nødt til at sende det her signal, ellers tror serberne jo bare, at vi har accepteret alt det, Milosevic har gjort," siger han.
Bistanden deles op i nødhjælp, hjælp til genopbygning, overgangsbistand og støtte til demokratiets spiren i områderne. Og det er altså kun smagsprøver af nødhjælpen, Serbien får glæde af.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten er enig i, at Milosevic ikke skal have chancen for at profitere af en genopbygning. Samtidig mener han dog, at det er muligt at dirigere hjælp uden om den politiske ledelse.
"Jo mere specifikt, man målretter hjælpen, jo nemmere er det at kontrollere hvad den bliver brugt til. For eksempel Serbiens uafhængige fagbevægelse, eller noget kooperativt landbrug eller industri, kunne stå som modtagere af vores bistand. Det handler om at støtte folket og ikke regimet. Men så firkantet, som regeringen stiller det op, bliver den almindelige serber jo straffet for regimets politik," siger han.
Søren Søndergaard mener dog, at Vesten øjeblikkeligt burde yde hjælp til genopbygning i Serbien på ét område - de steder, hvor NATO selv indrømmede at have ramt skævt med bomber eller missiler.

Helhjertet støtte
Støtte til regeringens linje lyder mere helhjertet fra konservativt hold, hvor Per Stig Møller frygter, at Milosevic "selv vil lægge navn til de broer, Vesten får genopbygget."
"Men inde i Serbien bør vi give demokrati-hjælp til de lokale bevægelser, de er jo tegn på at der trods alt er håb," påpeger han.
Både Henning Gjellerod og Peter Duetoft efterlyser ligeledes alternative ruter for støtte til oppositionelle kræfter:
"Vi skal ind på nogle metoder, der ikke kan opfattes som en blåstempling af regimet. Det bliver formentlig græsrodsbevægelserne, der bedst kan vurdere hvordan det bedst gribes an og med hvem det skal foregå i samarbejde med," siger Peter Duetoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her