Analyse
Læsetid: 5 min.

Nye gener på tallerkenen

25. juni 1999

Forbrugerne protesterer imod, at store agrokemiske koncerner rokerer om på naturens orden. Men gensplejsede fødevarer er svære at undgå

De fleste af os har allerede spist gensplejsede fødevarer i massevis. Vi er bare ikke klar over det, for der bliver ikke skiltet med den slags uting på varedeklarationerne.
Kun bag på snackpakker fra Bugles og en salatdressing er der herhjemme - efter hvad Information har kunnet få oplyst - skiltet med, at varerne er fremstillet af genetisk modificeret majs og soya.
Men gensplejset soya, majs og rapsolie har alligevel sneget sig ind i en lang række andre fødevarer i form af proteintilskud, majsstivelse, olier og andre ingredienser - og den slags kræver EU's mærkningsregler ikke nævnt på varerne.
Ja, faktisk bliver de nævnte ingredienser - gensplejsede eller ej - puttet i over halvdelen af alle de fødevarer, vi kan købe i supermarkederne herhjemme.
Fødevareproducenterne hævder, at de ikke kan skelne, om den importerede soya, majs eller rapsolie er gensplejset eller ej - og de gensplejsede sorter bliver efterhånden dyrket på større arealer end de ikke-splejsede.

De gensplejsede fødevarer er her altså allerede. Hovedsageligt importeret fra USA, men også i EU er flere gensplejsede sorter som majs, raps, tobak og bomuld allerede godkendt til fri dyrkning.
"Vi skal åbenbart have de gensplejsede fødevarer, uanset om vi vil eller ej," som Anette Vestergaard fra forbrugergruppen Grønne Familier siger. Hun peger på, at en EU-meningsmåling har vist, at 67 procent af forbrugerne i medlemslandene er imod genmanipulerede fødevarer.
Fra dansk side venter en gensplejset foderroe på EU's blå stempel. Skov- og Naturstyrelsen har sagt god for roen, der er udviklet i et samarbejde mellem Danisco, frøfirmaet DLF-Trifolium og den multinationale agrokemiske koncern Monsanto.
Den vokser allerede på 14 forsøgsmarker rundt omkring i landet - for at kunne skabe debat blandt besøgende, som begrundelsen for forsøgene lyder.
Foderroen har fået splejset et gen fra en jordbakterie ind i sin genmasse, og kan derved modstå sprøjtning med ukrudtsmidlet Roundup - produceret af Monsanto - mens alt ukrudt omkring dør.
Og det er netop grunden til dansk landbrugs meget positive indstilling til gensplejsede afgrøder. De kræver mindre sprøjtning, som skåner miljøet i forhold til de gamle sorter, der skal sprøjtes mange flere gange og med kraftigere midler for at holde ukrudtet nede.
Flere landmænd står allerede på venteliste hos DLF-Trifolium for at kunne købe de splejsede roefrø, når EU har givet sin tilladelse.
For Monsanto er fordelene også åbenlyse. Firmaet er sikret varig afsætning for sin Roundup - dog udløb firmaets patent på den såkaldte glyphosat i 1992 og kan derfor også produceres af enkelte andre firmaer.
Men så er der jo salget af de gensplejsede frø. En roe går hver andet år i stok og laver selv sine frø, men de kan - for Monsanto og de øvrige firmaer bag udviklingen af den patenterede roe-sort - heldigvis ikke bruges til ny dyrkning - i hvert fald ikke med et godt resultat.
Sådan er genteknikken så forunderlig, så landmændene skal altså købe nye frø hvert år, og prisen, tja....
"Vi har satset mange penge på udvikling af de gensplejsede afgrøder, og er derfor meget afhængige af, om de bliver godkendt," siger Monsantos nordiske direktør Fredrik Lundén og sammenligner udviklingsomkostningerne med dem, som medicinindustrien bruger på nye medikamenter.

Men betyder det nu så meget, at vi forbrugere i sidste ende kommer til at indtaget disse gensplejsede madvarer?
Ja, her starter så den komplicerede debat om endnu et teknologisk fiks, som for tilhængerne ser meget enkel ud:
Der skal blandt andet sprøjtes mindre til glæde for miljøet, og gensplejsede afgrøder, der kan modstå insektangreb eller andre ubehageligheder, kan sikre fødevareproduktionen i den 3. verden.
"Hvorfor ikke dyrke gensplejset bomuld, som kræver op mod en sjettedel mindre mængder sprøjtemidler," som Fredrik Lundén fra Monsanto siger.
Modsat har modstanderne den mere tvivlsomme fornøjelse, at skulle bruge argumenter om frygt, ukendte risici og en mere bæredygtig udvikling.
Og den slags bløde holdninger fordrer ikke altid de klareste argumenter. De kræver tid til forklaring og tålmodighed fra læsere og tilhørere.
Ja, flere af de tilhørende landmænd stod og skrabede noget utålmodigt i jorden, da de på en markvandring for at se på gensplejsede roer udenfor Århus i sidste uge, hørte Anette Vestergaard fra forbrugerorganisationen Grønne Familie tale om, at landbruget hellere skulle arbejde med naturen end imod den.
"Med gensplejsning bliver der krydset nogle barrierer i naturen, som ellers ikke kan krydses," som hun sagde.
Skeptikere har to hovedargumenter mod de gensplejsede afgrøder. Det ene går på de ukendte langtidseffekter for den menneskelige sundhed og for naturen, ved at planter med nye gener i sig spreder sig i naturen til fødevarer.
"Mulige skadelige effekter kan tage op til 20 år om at vise sig," siger seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Forskningscenter Risø, og hun påpeger, at her er tale om levende organismer, der ikke kan kaldes tilbage.
Men et andet argument er, om gensplejsningen er den rette vej at gå for landbruget.
"Med gensplejsning bliver landbruget fastholdt i at sprøjte, og det strider mod en udvikling mod en mere økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion," siger Jesper Toft fra miljøorganisationen NOAH.
Han afviser ikke, at gensplejsede afgrøder principielt kunne rumme fordele, hvis formålet var, at de eksempelvis kunne modstå tørke eller lignende.
"Men de firmaer, der er drivkraften bag gen-teknologien, går ikke efter at bedre verden, men at udvikle sorter, der gør landmændene afhængige af firmaerne," mener Jesper Toft.

Uanset hvad forbrugerne måtte have af argumenter, så er utroligt mange imod de gensplejsede fødevarer. I England har flere supermarkedskæder med Marks & Spencer og J. Sainsbury i spidsen lovet at få gensplejsede varer væk fra hylderne - simpelthen efter krav fra kunderne. Forbrugerprotesterne virker, og Monsanto-direktør Fredrik Lundén medgiver, at gensplejsning og dermed hans firma slås med store imageproblemer i Europa.
"Men det er et spørgsmål om tid, før fordelene går op for befolkningerne," siger han fortrøstningsfuld til Information.
Men argumenter for eller imod ændrer ikke nu og her ved, at de gensplejsede varer allerede står på supermarkedernes hylder i Danmark.
Hvis forbrugerne vil undgå dem, så er deres eneste garanti at gå efter fødevarer med et Ø-mærke. Et øget øko-salg end det nuværende beskedne fem procent kunne måske få fødevareproducenter til frivilligt at lancere garanteret gensplejsningsfrie fødevarer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her